På trods af pandemi: Eksport af dansk økologi satte rekord i 2021
8.12.2022 10:30:00 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal for udenrigshandel med økologiske varer for 2021. Ifølge de nye tal steg økologieksporten til ny rekord på 3,3 mia. kr. i 2021. Det er 480 mio. kr. mere end i 2020, som var hårdt ramt af Corona-nedlukninger over hele verden. Den hidtidige rekord for økologieksport var 3,0 mia. kr. i 2019. Importen af økologiske varer sætter ligeledes ny rekord med 5,0 mia. kr., hvilket er en stigning på 3 pct. i forhold til 2020.
- Med de udfordringer, der har været med at gennemføre mødeaktiviteter på de udenlandske markeder i 2021, er det dybt imponerende, at det er lykkes at eksportere for 3,3 mia. kr. Det viser, at de udenlandske forbrugere fortsat sætter stor pris på de danske kvalitetsøkologivarer, men også at virksomhederne har været gode til at fastholde og udvikle kunderelationer til udlandet i en svær tid, fortæller Mette Jasper Gammicchia, chef for Marked og Ernæring hos Landbrug & Fødevarer.
Både i 2020 og i 2021 har Corona-pandemien været en stor udfordring for økologieksporten. Indtil foråret 2021 var det vanskeligt at gennemføre eksportaktiviteter på nærmarkederne, mens det næsten hele 2021 ikke var muligt på fjernemarkeder i bl.a. Asien. Og det er således fortsat ikke muligt at gennemføre eksportfremstød eller møde kunder i Kina uden at komme i karantæne ved indrejse.
Tyskland er fortsat det suverænt vigtigste eksportmarked, idet der her blev afsat økologiske varer for 1,6 mia. kr. i 2021, svarende til halvdelen af den samlede økologieksport. Det er især mejerivarer og grisekød, som afsættes på det tyske marked. Andre vigtige eksportmarkeder er nærmarkederne Sverige, Nederlandene, Frankrig og Kina. I 2021 er det glædeligt at se, at eksporten af kødvarer er steget med 160 mio. kr. til i alt 524 mio., og dermed fortsætter kød den positive udvikling fra de seneste år. Til Kina er primært børneernæring en sællert, men her har eksporten i særlig grad været ramt af både nedlukning og logistikproblemer, og eksporten er således faldet med omkring en tredjedel under Corona-pandemien til nu 141 mio. kr. Det er således fortsat mejerivarer og kød, som udgør hovedparten af eksporten, men i de senere år er der også kommet gang i eksporten af bl.a. grøntsager, æg og drikkevarer. Med en import på 2,3 mia. kr. udgør frugt & grønt den suverænt største andel af de importerede økologivarer.
Udsigterne for økologieksporten i 2022
I år er det endelig lykkes at gennemføre aktiviteter på eksportmarkederne, og senest har L&F stået for et fremstød på det japanske marked, hvor en række økologiske virksomheder deltog.
- Vi oplevede en stor interesse for de danske økologiske varer fra de japanske detailkæder, og det viser bare, at det er rigtig vigtigt at kunne være fysisk til stede på de udenlandske markeder, således at vi kan etablere de vigtige relationer til kunderne og vise de økologiske varer frem,” siger Mette Jasper Gammicchia, der på basis af de deltagende virksomheders tilbagemeldinger har store forventninger om øget eksport til Japan.
Landbrug & Fødevarer har i år ligeledes gennemført fysiske eksportfremstød i Tyskland, Frankrig, Italien og Storbritannien, men på grund af følgerne af krigen i Ukraine og den høje inflation, som har påvirket afsætningen af de økologiske varer i både Danmark og på eksportmarkederne, kan L&F endnu ikke forudsige, hvordan eksporttallene for 2022 kommer til at se ud. Der er dog positive forventninger.
- Eksportindsatsen gennem flere år har øget interessen for de økologiske varer, og de europæiske markeder er især imponeret af økologiens indtog i de danske storkøkkener, men også af det store fokus på dyrevelfærd, som vi har herhjemme, siger Mette Jasper Gammicchia.
Nøgleord
Kontakter
Kristoffer Kristensen
Presserådgiver
Kristoffer Østergaard KristensenPresserådgiverLandbrug & Fødevarer
Tlf:21521789kokr@lf.dkInformation om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
L&F efter EU-topmøde om forsvar og sikkerhed: Fødevareforsyning er også en del af beredskabet20.3.2026 10:28:49 CET | Pressemeddelelse
EU kan kun dække omkring 70 procent af sit kaloriebehov. Det gør stabil og effektiv produktion i Danmark til en del af Europas samlede beredskab
Mangel på medarbejdere presser fødevarevirksomheder og arbejdspladser i hele landet19.3.2026 07:07:48 CET | Pressemeddelelse
Flere store virksomheder i fødevare- og agroindustrien peger på mangel på arbejdskraft som den største begrænsning for deres produktion.
Drikkevandet er bedre end sit ry: Over 80 pct. af boringer har næsten intet nitrat17.3.2026 06:20:00 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har sat drikkevandet i centrum af den politiske debat. Men nye tal viser, at kvaliteten af dansk drikkevand generelt er høj og bedre end sit ry. Modsat det indtryk man kan få i medierne.
L&F: Ingen medicinrester i dansk grisekød14.3.2026 12:58:43 CET | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer fastslår, at dansk grisekød er fuldstændigt sikkert – uden medicinrester og underlagt nogle af verdens skrappeste kontroller.
TV2 retter fejl bragt i bedste sendetid: Fejlagtigt grundvandskort gav misvisende billede13.3.2026 19:23:01 CET | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer sendte tidligere på ugen en klage til TV2 over deres brug af et GEUS-kort i programmet ’Topmødet’, der blev sendt søndag aften. Nu bringer TV2 en berigtigelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
