På tirsdag kan flere danske atletikudøvere kvalificere sig til OL i Tokyo
7.6.2021 06:00:00 CEST | Sparta Atletik og Løb | Pressemeddelelse

Når Danmarks bedste 100 meter-løbere tirsdag aften sidder klar i startblokkene på Østerbro Stadion, er deres blikke ikke kun rettet mod en sejr ved det traditionsrige Copenhagen Athletics Games. Længere ude venter også OL i Tokyo, hvor dansk atletik på sensationel vis er kvalificeret i stafetløb hos kvinder såvel som mænd. Alle i bruttotruppen stiller op individuelt ved stævnet, der udgør eneste danske stop på World Athletics Continental Tour’en. Stævnet udgør en af chancerne for danske og udenlandske atleter til at samle de nødvendige World Rankings-point, der kan bruges som kvalifikation til OL, hvis kvalifikationen endnu ikke er i hus.
Danmarksrekorder i fare
Niveauet i dansk sprint er uden sammenligning det bedste nogensinde, og på forhånd er der lagt op til et yderst tæt opgør mellem Kojo Musah (Aarhus 1900) og den 19-årige komet Tazana Kamanga-Dyrbak (Sparta). De to har i år tilbagelagt de mytiske 100m på henholdsvis 10,34 og 10,33 sekunder, og flasker vejrforholdene sig, så kunne Kristoffer Haris danske rekord på 10,26 sek. meget vel blive slettet på tirsdag på Østebro Stadion.
På kvindesiden er der også en spændende duel i vente, hvor den danske rekordholder (11,39 sekunder) Astrid Glenner-Frandsen (Sparta) dyster mod den regerende danske mester (11,48 sekunder) Mathilde U. Kramer (Frederiksberg IF).
En anden fra 4x100m-stafetholdet, Ida Karstoft (Sparta), har valgt at stille op på sin favoritdistance 200 meter, hvor hun med 23,39 sek i Belgien for nylig bare var 0,03s fra den danske rekord, som blev sat i DDR tilbage i 1983. Ida Karstoft er for nylig kommet tilbage i løbeskoene efter en længerevarende skade, og formkurven går den rigtige vej Om det skal lykkes den tidligere landsholdsfodboldspiller at slette rekorden, afhænger både af benene, vejrforholdene og konkurrencen, men muligheden for en ny danmarksrekord er til stede.
Længdespringer jagter de ”magiske” 8 meter
Også i de tekniske discipliner er der interessante ting på programmet. For bare en uge siden nåede længdespringeren Sebastian Pedersen - som den blot anden dansker i historien - over de 8 meter. Grundet for kraftig medvind kunne hans resultat på 8.01 meter dog ikke anerkendes til statistikken. Tirsdag håber den 23-årige Sparta-atlet at nå lige så langt ud – og med de formelle ting på plads. Dermed er der heller ikke langt ud til Morten Jensens stadionrekord fra 2010, der måler 8.07 meter.
Efter Copenhagen Athletics Games venter endnu to vigtige konkurrencer for de bedste danske atletikfolk: Den 19./20. juni er der landskamp i Bulgarien (europæisk 2. division), inden Odense den følgende weekend (26/27. juni) er vært for årets Danske Mesterskaber.
Læs mere om de spændende disciplindysterne inkl. optakt til 400m, hammerkast og 1500m: https://indd.adobe.com/view/491374c8-2449-49b3-870f-f6656bc8ae9b
Køb din billet lige her: https://bit.ly/2R0oUUJ
Se den officielle startliste (ændringer forbeholdt) her: http://spartacag.dk/startlist
Ansøg om presseakkreditering påpresse@sparta.dk
Link til pressebilleder af omtalte atleter:
https://www.flickr.com/photos/spartabilleder/albums/72157719340582603
Nøgleord
Kontakter
Dorte VibjergAdministrerende direktør i Sparta Atletik & Løb
Tlf:+45 22622026Vibjerg@sparta.dkBilleder



Information om Sparta Atletik og Løb
Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1500 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Vi står desuden for den tekniske afvikling af store events såsom Royal Run, Tour de France Grand Départ og VM Halvmaraton i 2014.
Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
DHL Stafetten København slår ny rekord: Virksomheder vælger det sunde fællesskab til5.3.2026 10:40:51 CET | Pressemeddelelse
DHL Stafetten København fylder 45 år i 2026 – og interessen fra danske arbejdspladser har aldrig været større.
Løbere med demens træner op til VM4.3.2026 08:29:00 CET | Pressemeddelelse
Et gratis løbehold skal fremme fysisk aktivitet for mennesker med demens og sende 15 deltagere direkte ind i folkefesten ved verdensmesterskaberne i København i år.
Copenhagen Marathon becomes part of a new European marathon series25.2.2026 19:45:00 CET | Pressemeddelelse
Eight iconic marathons. One new series. Copenhagen Marathon joins forces with seven other marathons in a new series that takes participants on running experiences across Europe.
Copenhagen Marathon bliver del af ny europæisk maratonserie25.2.2026 19:40:00 CET | Pressemeddelelse
Otte ikoniske maratonløb. Én ny serie. Copenhagen Marathon går sammen med syv andre maratonløb i en ny serie, der sender deltagerne ud på løbeoplevelser på tværs af hele Europa.
World Championships in Copenhagen aim to get Denmark on the run4.2.2026 14:10:00 CET | Pressemeddelelse
When the World Championships in the half marathon, 5K, and One Mile come to Copenhagen in September, it’s not just about elite athletes and medals. The partners behind the championship are now launching an activation initiative with the ambition of getting more Danes – including vulnerable citizens – out running before, during, and after the World Championships.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
