På søndag samler frivillige fra Kræftens Bekæmpelse ind

Søndag morgen går frivillige landet over i gang med at uddele indsamlingsbøtter, tasker, håndsprit, mundbind og foldere til de tusindevis af indsamlere, som fra kl. 10.00 vil gå rundt for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Landsindsamlingen er en stor dag for kræftsagen og de mange frivillige, som gør en kæmpe indsats i forbindelse med landsindsamlingen, fortæller Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, der også skal ud med indsamlingsbøtten:
- 2020 har været et vanskeligt år for os alle – men det har i særdeleshed været vanskeligt for kræftpatienter og pårørende. Mange har levet isoleret og passet rigtig meget på sig selv af frygt for at blive smittet med corona. Den bekymring har vi mærket i Kræftens Bekæmpelse, hvor mange har gjort brug af vores rådgivningstilbud. For kræft holder ikke pause under corona, og kræft er stadig den sygdom, som flest danskere dør af, så der er hårdt brug for de indsamlede midler, siger Jesper Fisker.
Kræftens Bekæmpelse bruger de indsamlede midler til forskning, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Kun 3 pct. af Kræftens Bekæmpelses midler kommer fra det offentlige, så danskernes støtte er vital for kræftsagen.
Coronasikker landsindsamling
Sidste års landsindsamling fandt sted i august og foregik også i coronaens skygge. De frivillige kampagneledere har derfor gode erfaringer at trække på. Alting foregår med stor respekt for myndighedernes anbefalinger med afstandsmarkeringer, løbende afspritning på ruten og alle indsamlere instrueres i at bære mundbind, når de ringer på hos folk.
- Vi har taget alle forholdsregler i brug, så både vores mange frivillige og dem, de banker på hos, kan føle sig helt sikre på søndag. Der bliver sprittet af, båret mundbind og bøtten kan holdes ud i strakt arm, så man holder to meters afstand, eller den kan sættes på måtten – og så er det naturligvis også muligt at donere med mobilepay, så man ikke behøver at bruge kontanter, siger Jesper Fisker.
Der er rigtig god opbakning til landsindsamlingen i hele landet, og langt de fleste steder bliver der indsamlet fysisk enten ved husstands- eller ved gadeindsamlinger. Og igen i år er det også muligt at oprette en digital indsamling enten via Facebook eller via indsamling.dk. Den digitale indsamling fortsætter indtil søndag den 18. april.
Med bare to klik kan du nemt og hurtigt oprette din egen digitale indsamling på Facebook
Du kan også melde dig som indsamler på www.indsamling.dk
--------------------------------------------------
FAKTA OM LANDSINDSAMLINGEN:
- Tusindevis af indsamlere er ude med indsamlingsbøtterne søndag den 11. april
- I år kan man også oprette en digital indsamling via Facebook, og den fortsætter indtil søndag den 18. april, hvorefter det endelige resultat ventes offentliggjort
- De indsamlede penge er med til at gøre en stor forskel for kræftsagen. For hver 100 kr. af indsamlingens overskud går 60 kr. til forskning i kræft, 19 kr. til patientstøtte, 18 kr. til forebyggelse af kræft og 3 kr. til administration.
- Kun 3 pct. af Kræftens Bekæmpelses indtægter kommer fra det offentlige.
Nøgleord
Kontakter
Kræftens Bekæmpelses pressevagt: 35 25 74 00
Billeder
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Nye tal: 8 ud af 10 foretrækker røgfri værtshuse20.12.2025 07:30:02 CET | Pressemeddelelse
Hullet i loven om røgfri miljøer skal lukkes, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.
Otte innovative projekter får milllionbeløb til at forebygge kræft og fremme sundhed18.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse har netop uddelt syv millioner kroner fra forebyggelsespuljen Prevention Lab. Forskningsprojekterne bruger nytænkende metoder til bl.a. rygestop, screening med kunstig intelligens og bedre patientforløb.
Kræftforsker Lisa Frankel modtager prestigefyldt EU-bevilling til forskning i cellers overlevelse9.12.2025 12:07:49 CET | Pressemeddelelse
Forsker og gruppeleder ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Lisa Frankel, modtager den eftertragtede EU-bevilling ’ERC Consolidator Grant’ til forskning i cellers evne til at overleve under stress.
Knap 9 ud af 10 ønsker lavere priser på sunde fødevarer8.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport viser stor opbakning til tiltag, der fremmer sundhed
Nu kommer pengene til Kræftplan V: Senfølgeklinikker og bedre palliation til kræftpatienter27.11.2025 09:28:33 CET | Pressemeddelelse
Investeringer skal sikre hjælp til kræftpatienter før, under og efter behandlingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

