Dansk Retursystem

På Smukfest kan du i år aflevere dine tomme dåser og flasker tre gange så hurtigt

Del
Når Danmarks smukkeste festival løber af stablen i denne uge, bliver det med et nyt tiltag, som skal gøre det lettere at holde campingområderne smukke. Dansk Retursystem tester nemlig løsningen Drop & Go, som gør det muligt at aflevere pant i store mængder hurtigt.
I år kan du aflevere tomme pantdåser og -flasker tre gange hurtigere.
I år kan du aflevere tomme pantdåser og -flasker tre gange hurtigere.

I morgen begynder Smukfest i Skanderborg – og det giver vanen tro en masse tomme flasker og dåser. En stor del af dem bliver drukket på campingområderne. Derfor har Dansk Retursystem i år valgt at teste festivalløsningen Drop & Go på campingområdet Sølund for at imødekomme festivalgæster, der skal aflevere mange tomme emballager på én gang – og gerne vil gøre det hurtigt.

”Drop & Go gør det muligt at aflevere flasker og dåser med pant i store mængder og meget hurtigere end normalt. Maskinen tæller 120 stykker emballage i minuttet – og du får en voucher med beløbet, som kan indløses i en af pantboderne med det samme,” fortæller markedsdirektør i Dansk Retursystem, Marlene Fris.

Hun håber, festivalgæsterne vil benytte sig af Drop & Go, som er en af de mange løsninger Dansk Retursystem udvikler på for at gøre det nemmere og hurtigere at aflevere tomme emballager på. For jo flere tomme dåser og flasker, der bliver sendt retur og genanvendt – jo bedre for miljø og klima.

”Når vi genanvender dåser og flasker, sparer vi både energi, råstoffer og CO2 til gavn for klimaet. Fx sparer man 95 % energi ved at genanvende en dåse fremfor at lave en af nye råstoffer,” siger Marlene Fris.

Fokus på bæredygtighed
Poul Martin Bonde, som er talsmand for Smukfest, er glad for tiltaget, som han håber, festivalgæsterne vil benytte sig af.

”Vi er altid på udkig efter nye tiltag som Drop & Go, som gør det nemmere for vores gæster at aflevere tomme flasker og dåser. Det er med til at sikre, at tomme emballager bliver indsamlet og genanvendt på bedst mulige måde, så festivalen af den vej bliver mere bæredygtig,” siger Poul Martin Bonde.

Kig forbi og hør mere
Drop & Go er placeret på campingområdet Sølund. Kontakt os i forvejen, hvis du vil have en interviewaftale med projektleder Henrik Lous eller Markedsdirektør Marlene Fris.

Fakta: Hver dag afleverer danskerne i gennemsnit 3,5 millioner engangsflasker og dåser. Dansk Retursystem henter emballager fra cirka 15.000 steder over hele landet og sørger for, at de bliver gen­anvendt. Miljøvirksomheden, der er non-profit, har eneretten til at drive det danske pantsystem og er ejet af bryggerierne og reguleret af Miljøministeriet.

Nøgleord

Kontakter

Flere informationer og aftaler om interview fås hos:


Web- og kommunikationskonsulent Ida Nordentoft Gustav: 29125710
Kommunikationskonsulent Karen Strandbygaard: 41624245

Billeder

I år kan du aflevere tomme pantdåser og -flasker tre gange hurtigere.
I år kan du aflevere tomme pantdåser og -flasker tre gange hurtigere.
Download

Links

Information om Dansk Retursystem

Dansk Retursystem
Dansk Retursystem
Erik Husfeldts Vej 1
2630 Taastrup

+45 43 32 32 32http://www.dansk-retursystem.dk

Hver dag pantes 5,2 mio. flasker og dåser i Danmark – det svarer til, at stort set alle danskere hver dag panter en flaske eller dåse. Dansk Retursystem sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for 210.000 tons CO2 årligt. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye