På Lolland-Falster står mikrovirksomhederne for halvdelen af virksomhedernes omsætning
De mindste virksomheder har stor betydning for væksten på landet, viser nye tal fra Dansk Industri. Faktisk står mikrovirksomhederne for 48 procent af virksomhedernes omsætning på Lolland-Falster. DI opfordrer kommunerne til at huske fokusset på de mindste virksomheder.
En grafiker, en tømrer, en frisør og en tekstforfatter med ingen eller kun ganske få ansatte udover chefen selv. Den slags mikrovirksomheder er der næsten 300.000 af i hele Danmark.
Det er særligt i Guldborgsund Kommune, at omsætningen kommer fra de mindste virksomheder, for her kommer 52 procent af omsætningen fra mikrovirksomheder (under 10 ansatte). I Lolland Kommune er de mindste virksomheder også godt med, for her kommer 44 procent af omsætningen fra mikrovirksomheder, viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI). Modsat ser det ud i storbyerne, hvor 17 procent af omsætningen stammer fra mikrovirksomheder, og på landsplan er det i gennemsnit 21 procent af omsætningen, som kommer fra mikrovirksomheder
- På Lolland-Falster har vi mange virksomheder, som bidrager til aktiviteten og omsætningen, og her bidrager de mindste virksomheder betydeligt i det samlede billede. Derfor er det også vigtigt, at de kommunale initiativer har blik for hverdagen i mikrovirksomhederne. Det kan typisk være i forbindelse med sagsbehandling, at kommuner skal have en anden tilgang til de mindre virksomheder i forhold til større virksomheder. Samtidig er der et stort potentiale ved at hjælpe de mindre virksomheder på vej gennem det administrative og rådgivning, lyder opfordringen fra Kim Frimann formand for DI Lolland-Falster.
Udover at tumle med det administrative, så kan det for de mindste virksomheder være svært at få foden inden for som leverandør til den offentlige sektor. Den udfordring skal vi løse, og der er gode eksempler på, at en købsaftale med en kommune eller region har åbnet vejen for en virksomheds udvikling og succes – og ikke mindst bidrage med innovation til gavn for samfundet. DI foreslår, at kommunerne skaber en målrettet indsats for iværksættere og SMV’er ved offentlige udbud.
For kommunerne er det ofte fristende at lægge mest energi i at servicere de større virksomheder. Men det kan ifølge DI forhindre udvikling og vækst især i landkommunerne
- Det er klogt af kommunerne også at satse på de mindste virksomheder. Skal vi øge væksten i samfundet, kan vi ikke se bort fra de mindste virksomheder. Hver for sig repræsenterer de ikke store omsætningsbeløb eller ansatte, men tilsammen er de en gigant, der kan måle sig med de større virksomheder, især i landområderne, siger Kim Frimann, formand for DI Lolland-Falster.
De mindste virksomheder er typisk enkeltmandsvirksomheder, som f.eks. tømrere, freelancere og iværksættere. De udgør mere end ni ud af ti danske virksomheder, og de findes i hele landet. Men det kan også være virksomheder med op til ti ansatte.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger:
Formand for DI Lolland-Falster Kim Frimann via pressekoordinator Lars Bøgeskov 22 36 31 38
Information om DI Lolland-Falster
For yderligere information om DI Lolland-Falster:
Chefkonsulent Lars Magnus Lund Christensen
Mail: lmlc@di.dk
Tlf. 3377 3087
Mobil: 4127 2838
Sekretær Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf.: 3377 3372
Følg pressemeddelelser fra DI Lolland-Falster
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Lolland-Falster
DI Lolland-Falster skifter ud på formandsposten25.4.2022 14:22:32 CEST | Pressemeddelelse
Plant Director Jakob Søndergaard fra Metalcolour A/S i Nykøbing er valgt som ny formand for DI Lolland-Falster. Formanden siden 2018 - adm. direktør Kim Frimann fra Frimann Biler A/S – har valgt at trække sig, fordi han har behov for at koncentrere sig om sin egen virksomhed. Kim Frimann bliver dog siddende i bestyrelsen.
Initiativerne blomstrer i ambitiøs byggevirksomhed14.12.2021 12:55:43 CET | Pressemeddelelse
Byggevirksomheden Bo-Hus A/S bygger bæredygtigt byggeri, tager et stort socialt ansvar og formår samtidig at præsentere flotte økonomiske resultater. Derfor er Bo-Hus A/S en værdig modtager af DI Lolland-Falsters Initiativpris 2021.
Erhvervsvenligheden går tilbage på Lolland-Falster1.9.2021 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune er nr. 57 og Lolland Kommune nr. 72 ud af de 93 kommuner, som er med i Dansk Industris årlige undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed. Begge kommuner går tilbage i forhold til sidste års undersøgelse.
Prisvinder tog springet fra talknuser til industrioperatør19.8.2021 14:01:16 CEST | Pressemeddelelse
Max Hagenstam arbejdede fire år med IT i revisionsbranchen. Derefter skiftede han tallene ud og begyndte på uddannelsen til industrioperatør hos Melitek A/S. Det har vist sig at være en god beslutning. Max Hagenstam modtog i dag prisen som årets lærling på Lolland-Falster.
DI Lolland-Falster styrker bestyrelsen og formandskabet18.5.2021 16:22:02 CEST | Pressemeddelelse
På DI Lolland-Falsters generalforsamling tirsdag den 18. maj blev adm. direktør Johnny Hansen, Idebyg A/S, og adm. direktør Bo Rasmussen, Garant v/Bo Rasmussen, valgt ind i DI Lolland-Falsters bestyrelse. De repræsenterer byggeriet på Lolland-Falster, og valget er en følge af sammenlægningen mellem Dansk Byggeri og DI. Derudover var der nyvalg af CEO Jens Kristensen, Hardi International A/S, og partner Peter Flensted, Sax-Trans A/S.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum