På jagt efter en andelsbolig? 10 ting du skal huske, før du skriver under
Måske har dagene i de gamle, samme rammer fået flyttedrømmene til at blomstre? Måske er det en gammel drøm, der stadig spirer?
Selvom andelsboligerne har været i både positivt og negativt fokus det seneste år, kæmper køberne stadig om at få fat i de attraktive boliger. Men andelsboliger adskiller sig på mange måder fra ejerboligmarkedet, og derfor er det vigtigt, at du som køber er klædt på, før, under og efter du skriver under på overdragelsesaftalen:
”Lad ikke frygten for at miste andelsboligen presse dig til at skrive under, før du har modtaget og læst alle dokumenter. Vi hører om eksempler, hvor der bliver skrevet under for hurtigt, og det kan kun frarådes," siger juridisk konsulent Mette Haagensen, EjendomDanmark.
Selvom det går stærkt, kan det nemlig være risikabelt at være forjaget. Derfor har EjendomDanmark samlet en række gode råd til dig, der skal købe en andelsbolig.
10 råd til dig, der skal købe andelsbolig:
- Er andelsbolig det rette valg?
Når du køber en andelsbolig, bliver du medejer af en andelsboligforening. Du får en eksklusiv brugsret til den pågældende lejlighed, men du ejer den reelt ikke. Andelsboligforeningen fungerer som et demokrati, hvor beslutninger træffes af flertallet, og hvor man er bundet af de regler, der fremgår af andelsboligforeningens vedtægter. Det skal man være indstillet på. - Køb ikke over maksimalprisen
Maksimalprisen er udelukkende et loft for, hvad boligen maksimalt må sælges til ifølge reglerne - men den kan også koste mindre. Du kan som køber kræve en eventuel overpris tilbagebetalt, hvis du har betalt mere for andelsboligen, end hvad der er lovligt som følge af reglerne om maksimalpris. - Køb af løsøre kan fortrydes
Nogle føler sig forpligtet til at købe sælgers løsøre for at få lov til at købe andelsboligen. Det sker ofte, hvis flere er interesseret i den samme bolig. Er du nødt til at købe løsøret for at få lov til at købe andelsboligen af sælger, har du faktisk mulighed for at fortryde købet bagefter - så længe du gør det hurtigt og inden overtagelsesdagen. - Læs de seneste generalforsamlingsreferater
Få referatet fra den seneste generalforsamling. I det skal der stå, om der er vedtaget kommende vedligeholdelsesprojekter, der kan give en stigning i boligydelsen. - Er der en vedligeholdelsesplan?
Planen vil typisk indeholde forslag til vedligeholdelse - for eksempel renovering af trapper eller udskiftning af faldstammer, tag og vinduer. Planen giver et overblik over ejendommens tilstand og kommende udgifter. - Tjek nøgleoplysningsskemaet
Nøgleoplysningsskemaet for foreningen viser, om foreningen har servitutter, der fastfryser andelsværdien på et bestemt niveau. Gennemgå nøgleoplysningsskemaet og kig på boligafgiften, andelsværdien og friværdien. Boligafgiften har betydning for, hvad du kommer til at betale hver måned for at bo i andelsboligen.
Andelsværdien er prisen, som boligen højest må sælges for plus individuelle forbedringer.
Andelsboligforeningens friværdi viser, hvor stor en del af foreningens værdi, der er belånt – og dermed hvor stor en gæld foreningen har. Det kan give et godt indblik i, hvor godt foreningen er rustet til uforudsete udgifter. - Tjek årsregnskabet
Få seneste årsregnskab fra sælger og undersøg, hvordan foreningens økonomi har det. Tjek også, om der er afsat penge til vedligeholdelse. Er der ikke det, risikerer du, at værdien af din andel falder, når foreningen går igang med opgaverne. - Styr på lånene
Undersøg, hvilke lån foreningen har optaget – oplysningerne vil fremgå af foreningens årsregnskab. Har foreningen for eksempel optaget flekslån eller fastforrentet lån? Ved et flekslån kan en stigning i renten gøre det samme med andelshavernes boligydelse. Har foreningen indgået en renteswapaftale, skal du undersøge, hvilken indvirkning det kan have på andelskronen. Har foreningen et afdragsfrit lån, hvad skal der så ske, når afdragsfriheden udløber? Overvej, om det er konsekvenser, du kan leve med. Bemærk, at selvom en andelsboligforening for eksempel har et flekslån, kan foreningen godt have så god en økonomi, at en stigning i renten ikke kommer til at få indflydelse på hverken boligydelsen eller andelsværdien. - Hæftelsesforhold
Sæt dig ind i, hvilke hæftelsesforhold der er i andelsboligforeningen. Hæftelsesforholdene afgør for eksempel, hvordan du vil være forpligtet i forhold til den gæld, foreningen kan have. Hæfter den enkelte andelshaver ved sit indskud, pro rata eller solidarisk? Hæftelsesforholdene fremgår af foreningens vedtægter og årsregnskab. - Tag kontakt til en uvildig rådgiver
Reglerne om andelsboliger er komplicerede, og er blevet yderligere komplicerede af det nylige boligindgreb mod kortsigtede opkøb af udlejningsejendomme. Der er mange overvejelser og specifik viden, som kan have betydning for købet af en andelsbolig. Dette kan afføde mange spørgsmål hos de potentielle købere. Derfor er det vigtigt med professionel rådgivning, hvis du køber en andelsbolig.
Kontakter
Mette HaagensenJuridisk Konsulent
Tlf:33120330meh@ejd.dkStine Rud SkovKommunikationskonsulent
Tlf:50512885sts@ejd.dkInformation om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85% af det professionelle ejendomsmarked med over 100.000 medarbejdere og en omsætning på knap 100 mia. kroner. Medlemmerne er blandt andre pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Ny politisk aftale giver tiltrængt løft til huslejenævnene12.12.2025 11:07:27 CET | Pressemeddelelse
Social- og Boligministeriet har netop offentliggjort en politisk aftale, der skal være med til styrke huslejenævnene, og som blandt andet fastslår, at boligretten fortsat skal danne præcedens for retspraksis i nævnene.
Ny boligredegørelse understreger behov for flere boliger i København8.12.2025 21:06:31 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommunes årlige boligredegørelse viser et markant behov for flere – og især mindre – boliger frem mod 2060. Ifølge EjendomDanmark kalder prognoserne på handling og understreger, at kommunen selv kan hjælpe flere boliger på vej.
Nye kommunalbestyrelser kan forme bolig- og byudviklingen lokalt19.11.2025 09:22:18 CET | Pressemeddelelse
EjendomDanmark ser frem til samarbejdet med de 98 nye kommunalbestyrelser, som danskerne netop har valgt, og opfordrer til politisk at tage fat på de områder, hvor kommunerne selv kan skabe mærkbare forbedringer.
Ny analyse viser rekord få ledige lejeboliger: Lokale initiativer kan skabe flere hjem16.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser historisk lav boligtomgang på landsplan, og brancheorganisationen peger på, at kommunerne med lokale initiativer kan være med til at sikre flere boliger.
Ny analyse forudser boligmangel i fremtidens København – men regler bremser udviklingen af de nødvendige boliger14.11.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Frem mod 2060 vil København have behov for omkring 75.000 flere boliger, viser en ny analyse fra EjendomDanmark. Især de mindre boliger bliver en mangelvare, men reglerne står i vejen for at bygge til fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
