Lapprador IVS

På 3 måneder har de bygget en millionsucces med udsalg på tøj

Del

To unge mænd har på få måneder bygget en platform, hvor mere end 60.000 danskere har ledt efter gode tilbud på tøj. Det har flere gange ført dem i toppen af App Store.

Mathias Jensen (t.v.) og Andreas Nielsen (t.h.), stiftere af zale
Mathias Jensen (t.v.) og Andreas Nielsen (t.h.), stiftere af zale

Hvad gør man, når man er træt af at lede efter udsalg på tøj hos 10 forskellige webshops? Det spørgsmål stillede 21-årige Mathias Jensen og 22-årige Andreas Nielsen sig selv tilbage i marts. I midten af august lancerede de så deres iPhone-app zale, der skal løse problemet ved at samle alle udsalg på tøj. 3 måneder senere har mere end 60.000 danskere indtil videre hentet appen til deres iPhone.

Udsalg fra 20 webshops er populært

Deres app zale, der samler udsalg på tøj fra 20 danske webshops, er gået hen og blevet vældig populær blandt unge under 25 år. I appens 3 måneder lange levetid har de to unge mænd allerede solgt tøj for halvanden millioner kroner.

”Der var kun én dag i Oktober vi ikke var blandt de 5 mest downloadede shopping-apps til iPhone, så det tyder på at folk kan lide zale” fortæller medstifteren Mathias Jensen og fortsætter ”Vi lancerede vores Android-app lidt i hemmelighed for en uge siden, men alligevel røg vi efter et par dage også op som en af de 5 mest downloadede shopping-apps til Android. Det går rigtigt hurtigt for os.”

Også makkerparrets tilmeldte webshops har fået øjnene op for den store succes. ”zale er blandt de hurtigst voksende partnere vi har oplevet i Danmark” fortæller Christina Mie Christensen, der er ansvarlig for Tradedoubler Danmark og står for samarbejdet mellem zale og nogle af Skandinaviens største webshops som bla. Boozt.com og Nelly.

Fra drukspil til tøjsalg i millionklassen

Duo’en bag zale har før lavet mange andre apps, hvilket blandt andet indebærer verdens 3. Største drukspil Never Have I Ever, og Molar, der på tidspunkter har været den mest downloadede Uddannelses-app til Mac i hele 82 lande.

”Vi er gået fra at sælge drukspil og andre ’mindre’ projekter til at ændre måden en hel del folk køber tøj på” forklarer den anden medstifter Andreas Nielsen. ”Det er en app for folk der ikke helt ved hvad de vil købe af tøj, de ved bare det skal være på udsalg. Black Friday ligger jo lige om hjørnet, og f.eks. på sådan en dag er zale jo helt perfekt.”

Og lige Black Friday bliver, ifølge direktøren i Foreningen for Dansk Internethandel, med stor sandsynlighed en rigtig god dag for zale: ”Black Friday kan meget vel blive den største shoppedag i Danmark, og det er især tøj og sko, som forbrugerne går på jagt efter på nettet. Derfor kan zale se frem til en rigtig travl dag” forklarer Niels Ralund.

Hvis man spørger Mathias og Andreas til fremtiden, er svaret klart: ”Vi tror på, at zale kommer til at ændre måden rigtigt mange mennesker shopper på. Vi snakker lige nu med en del investorer, og det er en vild følelse når ens store idoler roser konceptet eller teamet. Vi kommer til at gøre shopping langt nemmere, bare vent.”

Nøgleord

Kontakter

Andreas Nielsen
+45 41 23 12 31
an@zale.dk

Billeder

Mathias Jensen (t.v.) og Andreas Nielsen (t.h.), stiftere af zale
Mathias Jensen (t.v.) og Andreas Nielsen (t.h.), stiftere af zale
Download
Mathias Jensen (t.v.) og Andreas Nielsen (t.h.), stiftere af zale
Mathias Jensen (t.v.) og Andreas Nielsen (t.h.), stiftere af zale
Download
Andreas Nielsen (t.v.) og Mathias Jensen (t.h.), stiftere af zale
Andreas Nielsen (t.v.) og Mathias Jensen (t.h.), stiftere af zale
Download
zale til iPhone og Android
zale til iPhone og Android
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Lapprador IVS

Lapprador IVS



zale samler udsalg på tøj fra 20 danske webshops. Som bruger indtaster man først sine favorit-tøjmærker og størrelser, og derefter viser zale de bedste tilbud på tøj.

Mere end 60.000 danskere har indtil videre hentet zale til deres iPhone, og zale blev for en uge siden lanceret til Android. I flere omgange har zale ligget i toppen af App Store, hvor zale blandt andet i næsten hele oktober lå blandt de 5 mest downloadede shopping-apps.

Blandt de webshops zale samler udsalg fra er Boozt, Stylepit, Kaufmann, Quint, Nelly, Norse Store og mange andre.

Mathias Jensen og Andreas Nielsen, der står bag zale, har lavet apps sammen i næsten 2 år. Sammen har de blandt andet lavet Never Have I Ever, der er verdens 3. største drukspil, og Molar, der på tidspunkter har været den mest downloadede uddannelses-app til Mac i 82 lande. 

 

Følg pressemeddelelser fra Lapprador IVS

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.