Haderslev Kommune

Overvældende interesse for demenskonference

Del

Der er blevet plads til 60 ekstra deltagere på konferencen Sammen om demens, og 200 står på venteliste. Et tegn på stor hjertevarme, mener udvalgsformand Holger Mikkelsen.

Der er hældt ekstra kaffe på kanderne og plads til ekstra mange idéer, når 360 borgere torsdag den 30. marts stikker hovederne sammen til konferencen Sammen om demens på Harmonien i Haderslev.

Interessen for konferencen har nemlig været så stor, at man udover de 300 deltagere, der oprindeligt var planlagt med, har fundet plads til 60 ekstra. Og så er der endda stadigvæk 200 på venteliste.

Og selvom Holger Mikkelsen, formand for Voksenudvalget, ærger sig over, at der ikke er plads til alle, er han glad for den store interesse:

”Jeg ser det som et udtryk for en meget stor hjertevarme og et stærkt medborgerskab, at så mange har lyst til at være med til at skabe gode og trygge omgivelser for mennesker med demenssygdomme”, siger han.

Hovedtalerne på konferencen er hjerneforsker Peter Lund Madsen og direktør i Alzheimerforeningen Nis Nissen. Men konferencens vigtigste formål er at få deltagere fra alle dele af samfundet til at dele erfaringer og idéer til, hvordan man kan skabe et demensvenligt samfund. Derfor håber demenskoordinator Gitte Kirkegaard også, at både borgere med demens tæt inde på livet, frivillige fra foreningslivet og repræsentanter fra erhvervslivet vil give deres besyv med på dagen.

”Vi håber på at få en masse initiativer på banen, som ikke bare handler om, hvad vi som kommune kan gøre, men også hvordan vi som borgere kan hjælpe medmennesker med demens til at komme ud og være en del af samfundet. Konferencen her er kun begyndelsen”, siger hun.

Sammen om demens

  • Konferencen afholdes torsdag den 30. marts klokken 16.30 til 20.00 på Kulturhus Harmonien
  • Direktør i Alzheimerforeningen Nis Nissen fortæller om den demensvenlige kommune
  • Hjerneforsker Peter Lund Madsen fortæller om demens og forebyggelse
  • Alle deltagere deler erfaringer og idéer til, hvordan man sammen kan skabe et demensvenligt samfund

 Se mere på www.haderslev.dk/demens. Pressen er velkommen!

Nøgleord

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum