Overvægt hos børn og unge kræver handling
Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at række ud og hjælpe de børn og unge, der har problemer med deres vægt. Man skal turde tale om overvægten, og det er borgerne selv, der definerer, om de har brug for hjælp eller ej og ikke et bestemt BMI-mål. Sådan lyder det i anbefalingerne til regionsrådet i Region Hovedstaden fra det opgaveudvalg, som har drøftet handlingsmåder for at sikre bedre forebyggelse af overvægt blandt børn. Hjælpen skal også være relevant og adressere dét, som er den egentlige årsag til overvægten. Det kræver bedre samarbejde på tværs af kommuner og regioner, flere forskellige tilbud og bedre opfølgning efter vægttabet. Gevinsten ved en sådan øget, forebyggende indsats kan ikke undervurderes, for det giver færre kroniske sygdomme på længere sigt.
En god proces
Regionsrådsmedlem Karin Friis Bach (R) har været formand for opgaveudvalget, og hun er begejstret for processen:
- Det har været en stor gave at få input fra en gruppe enormt engagerede mennesker på det her område. For mig som politiker er der stor læring i at sidde ved et bord med mennesker, der har oplevet problemet på nært hold. Det giver en uvurderlig indsigt i, hvordan vi bedre kan tilrette forebyggelsen af overvægt blandt børn.
Bedre samarbejde
Opgaveudvalget peger konkret på en række forhold, som kan gøres bedre for at forebygge overvægt. Det påpeges f.eks., at det er vigtigt at afstigmatisere området, så det bliver mere normalt at tale om – især blandt sundhedspersoner, der har kontakt til overvægtige børn og deres familier. Der peges desuden på, at et styrket samarbejde på tværs af hospitaler, almen praksis og kommunens sundhedsplejersker skal sikre en rød tråd i et forebyggelses- eller behandlingsforløb.
- Jeg er rigtig glad for de meget brugbare input fra opgaveudvalget, og jeg glæder mig til at være med til at arbejde på at få dem implementeret, så de gode ideer kommer ud og gør en reel forskel for de børn, der har brug for det. Vi kan se, at der er nogen knapper, vi kan dreje på, som sandsynligvis vil gøre en stor forskel for børn, der lider af overvægt, så det skal vi da kigge hurtigt og seriøst på, siger Qasam Ahmad (AL), formand for udvalget for forebyggelse og samarbejde i Region Hovedstaden.
Du kan læse alle opgaveudvalgets anbefalinger på Region Hovedstadens hjemmeside.
Yderligere information:
- Karin Friis Bach (R), regionsrådsmedlem og formand for opgaveudvalget for forebyggelse og sundhedsfremme, mobil 21705049
- Qasam Ahmad (AL) regionsrådsmedlem, medlem af opgaveudvalget for forebyggelse og sundhedsfremme og formand for udvalget for forebyggelse og sammenhæng, mobil 42704042
- Pressevagten i Region Hovedstaden, telefon 70209588
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
De to østdanske regioner går sammen om at styrke indsatsen mod senfølger17.9.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland og Region Hovedstaden har vedtaget en fælles vision for senfølgeområdet med fokus på forebyggelse og en behandlingsmodel for, hvor flest mulige skal have tilbud tæt på deres bopæl. De få med mere komplekse senfølger skal have en klar vej ind til behandling på sygehuset.
Håndtering af forurening fra Stålvalseværket koster millioner17.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstadens undersøgelse af forureningen fra det tidligere stålvalseværk i Frederiksværk viser, at der er flere mulige løsninger i forhold til håndteringen af forureningen. De er alle i millionklassen.
Nyt forskningscenter skal skabe gennembrud i forebyggelse og behandling af psykisk sygdom15.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Lundbeckfonden går sammen om at etablere et nyt, nationalt forskningscenter på Bispebjerg Hospital. Målet er ambitiøst: At skabe et gennembrud i klinisk psykiatrisk forskning, der skal komme alle patienter i hele landet til gavn. Med samarbejdet følger en langsigtet bevilling fra Lundbeckfonden på op til 1 mia. kroner, der uddeles over de kommende 10 år.
Penge til kortere ventetid, mere personale på fødeafdelingerne og øget sikkerhed for medarbejderne9.9.2025 23:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne blev her til aften enige om Region Hovedstadens budget for de næste fire år. Samtlige partier i regionsrådet har fokus på at gøre ventelisterne kortere, forbedre forhold for fødende, øge sikkerhed for medarbejderne og bekæmpe ulighed i sundhed. Politikerne prioriterer også et markant løft af psykiatrien og behandlingen af ældre.
Støtten til meget syge børn og ældre forbedres9.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden forbedrer den palliative indsats med døgnåben rådgivningsvagt, udvidet socialrådgiverhjælp til familier med meget syge børn og planer om at forbedre bl.a. samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis for patienter med livstruende sygdom og deres pårørende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum