Forsikring & Pension

Overskuelig håndbog til de sociale ydelser

Del
Forsikring & Pensions håndbog "Sociale Ydelser 2017" giver kontant besked om takster og regler for en lang række offentlige ydelser, fx boligstøtte, dagpenge, efterløn, kontanthjælp, børnetilskud, SU, arbejdsskade, fleksydelse, folkepension, resurse- og jobafklaring og revalidering m.m.

Hvert år er der takstændringer. Ydelser falder væk, og andre kommer til. Den sociale lovgivning kan være svær at hitte rundt i, hvis man ikke lige er fagmand. Man kan let komme i tvivl, om man er berettiget til en bestemt ydelse og hvor meget, man har krav på at få.

Forsikring & Pensions håndbog Sociale Ydelser 2017 fortæller kort, klart og kontant om de sociale ydelser fra det offentlige. Bogen indeholder alle nye satser og regler, der gælder fra 1. januar 2017.

Man kan også se, hvordan den enkelte ydelse spiller sammen med forsikringsordninger og pensioner.

Overblik over tilskudsmulighederne
Håndbogen er opdelt i seks hovedtemaer: Arbejdsmarked og uddannelse, social sikring over landegrænser, sygdom og arbejdsskade, familie og bolig, ældre samt retshjælp.

- Håndbogen er indrettet, så den svarer til de situationer, man som borger naturligt tænker i. Det er med til at lette overblikket over tilskudsmulighederne fra vugge til grav – fra adoptionstilskud over dagpenge og arbejdsskader til efterløn og begravelseshjælp, siger chefkonsulent Jørgen Kjær Thomsen, Forsikring & Pension.

“Sociale ydelser” er ikke kun anvendelig for privatpersoner. Bogen bruges i høj grad af sagsbehandlere i kommuner, a-kasser, forsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter.

“Sociale Ydelser 2017” kan købes hos boghandlerne. Den koster omkring 100,- kr. 

Nøgleord

Kontakter

Jørgen Kjær Thomsen - jkt@forsikringogpension.dk


Pressetelefon: 41 91 91 03

Information om Forsikring & Pension

Forsikring & Pension
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup

41919101http://www.forsikringogpension.dk

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye