Overskudsmad fra Lidl skal glæde udsatte familier i julen
15.12.2020 14:56:25 CET | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

Familier, som ikke har meget at gøre godt med, får flere steder i landet en håndsrækning i form af gratis mad til juledagene.
Maden bliver doneret af dagligvarekæden Lidl, som sammen med den sociale hjælpeorganisation Blå Kors vil uddele de madvarer, der er i overskud, når butikkerne holder julelukket.
Det drejer sig om i alt 10 butikker fordelt på hele landet, hvor frivillige står klar til at afhente alt lige fra rugbrød til frugt og grønt efter lukketid den 23. december.
Et af de steder, som glæder sig til at afhente julemaden, er Familienetværket Friends & Family i Københavns Nordvestkvarter, som Blå Kors driver sammen med Kirken i Kulturcentret. Her pakker de frivillige maden i poser, som bliver uddelt til udsatte og sårbare familier som en ekstra julegave om formiddagen juleaftensdag:
"Vi håber, at overskudsmaden kan være det ekstra plus i juledagene, som kan gøre, at det ikke kun er juleaften, der bliver lidt ekstra god, men at familierne også har mad til juledagene," fortæller Peter Mikkelsen, som er projektleder i Familienetværket Friends & Family.
Overskud til at hjælpe andre
I Lidl har man de seneste år doneret overskudsmad fra lukkedagene hen over julen til Blå Kors’ familienetværk, væresteder og bo- og behandlingstilbud til misbrugere, hjemløse og andre udsatte grupper.
”Corona-krisen rammer de svageste grupper i samfundet ekstra hårdt. Som landsdækkende dagligvarekæde er vi i Lidl bevidste om vores sociale ansvar – et ansvar, hvor vi gennem vores samarbejde med Blå Kors kan hjælpe nogle af de allermest trængte familier i juletiden med overskudsmad fra nogle af vores butikker," siger Dirk Fust, som er administrerende direktør i Lidl.
Udover donation af overskudsmad til Blå Kors, har Lidl i år også støttet Blå Kors' julehjælp til økonomisk trængte familier og indsamlet gaver til børn fra Barnets Blå Hus, som tilbyder hjælp til børn og unge, der vokser op i et hjem med alkohol- eller stofmisbrug.
"Jeg er utrolig stolt over af, at vores medarbejdere har taget initiativ til projektet Lidl Ønskejuletræ, hvor vi sammen har opfyldt mere end 125 julegaveønsker fra børn som har udfordringer på grund af alkohol- eller stofmisbrug i familien. Jeg håber, at begge indsatser kan gøre en lille forskel i denne juletid, for de mange trængte familier,” fortæller Lidls administrerende direktør, Dirk Fust.
Blå Kors og Lidl har siden 2017 samarbejdet om at mindske madspild til fordel for udsatte i Danmark.
FAKTA: Her er en liste over, hvilke Blå Kors-tilbud, som skal hente overskudsmad i Lidl den 23. december:
- Familienetværket Vejgaard i Aalborg
- Familienetværket Horsens
- Familienetværket Middelfart
- Familienetværket Esbjerg
- Familienetværket Rønne
- Familienetværket Friends & Family i København NV
- Blå Kors Humlebæk
- Den Blå Sociale Café i Hjørring
- Den Blå Oase i Aabenraa
Kontakter
Morten VestbergKommunikationschef
Tlf:+45 5215 9259morten.vestberg@lidl.dkThomas Røddik KorneliussenKommunikationschef i Blå Kors Danmark
Tlf:+45 2620 2046trk@blaakors.dkBilleder
Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 171 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl Danmark er klar: Nul moms på frugt og grønt er sund fornuft og kan indføres allerede fra i morgen2.6.2026 11:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark er meget tilfredse med, at regeringen lægger op til at fjerne momsen på frugt og grønt. Tidligere forsøg i supermarkedskæden har vist, at de lavere priser hjælper danskerne til sundere indkøbsvaner.
Vigtig kundeinformation: Hel poussin af mærket Butcher’s tilbagekaldes8.5.2026 15:41:42 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder hel poussin af mærket Butcher’s med bedst før dato d. 04.05.2026 grundet risiko for salmonella.
Lidl svinger pris-takstokken8.5.2026 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle discountere har meldt ud, at de følger i Lidls fodspor og sænker priserne fast på en række varer. Status er dog, at ingen endnu matcher Lidls faste lave priser på 232 produkter.
Ny undersøgelse: To ud af tre fra Region Syddanmark foretrækker faste lave priser frem for tilbudsjagt6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl lancerede søndag d. 3. maj et helt nyt priskoncept, hvor de sænker priserne fast på over 200 hverdagsvarer for at gøre indkøbsturen lettere og mere overskuelig. Det sker i en tid, hvor mange af borgerne i Syddanmark er trætte af at jage tilbud. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, hvor 65 pct. af borgerne i Region Syddanmark svarer, at de foretrækker faste lave priser frem for tilbudsjagt.
Ny undersøgelse: To ud af tre sjællændere foretrækker faste lave priser frem for tilbudsjagt6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl lancerede søndag d. 3. maj et helt nyt priskoncept, hvor de sænker priserne fast på over 200 hverdagsvarer for at gøre indkøbsturen lettere og mere overskuelig. Det sker i en tid, hvor mange sjællændere er trætte af at jage tilbud. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, hvor 64 pct. af sjællændere svarer, at de foretrækker faste lave priser frem for tilbudsjagt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

