Overskudsmad fra Lidl hjælper trængte familier på Bornholm i julen
19.12.2022 07:00:00 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

I takt med at flere husholdninger mærker prisstigninger, er antallet af ansøgninger til julehjælp steget. I slutningen af november havde Blå Kors Danmark modtaget over 12.000 ansøgninger fra økonomisk trængte familier – af dem bor over 1.300 i Midt- og Vestjylland.
Derfor gør samarbejdet mellem dagligvarekæden Lidl og Blå Kors Danmark igen i år en stor forskel. Her donerer Lidl overskudsmad fra 20 af kædens butikker på landsplan, der holder julelukket. Mad, som Blå Kors og deres frivillige uddeler til væresteder og trængte familier i 16 forskellige Blå Kors-tilbud på tværs af Danmark.
To af stederne er Barnets Blå Hus i Rønne og Familienetværket i Rønne, som er hhv. Blå Kors Danmarks behandlingstilbud til børn, unge og familier med alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet og et socialt fællesskab for familier og enlige. Familienetværket drives i partnerskab med Rønne Vineyard.
Frivillige fra begge tilbud kan hente poser med overskudsmad i de to Lidl-butikker på Bornholm efter lukketid lillejuleaften, som de derefter uddeler til familier og enlige, der har tilknytning til Barnets Blå Hus og Familienetværket Rønne.
”Det er en fantastisk god mulighed og en stor hjælp for mange familier. Vi er taknemmelige for dette samarbejde og særligt i denne tid, hvor priserne stiger. Julehøjtiden kan for mange være kompliceret og forbundet med mange udgifter. Maden er dyr, gaverne koster penge og det kan for nogle familier medføre søvnløse nætter og spekulationer om, hvor pengene skal komme fra. Mad er noget vi hygger og samler os omkring, så jeg er sikker på, at det vil skabe glæde og ro, at noget bliver givet,” siger Charlotte Lund, som er leder af Barnets Blå Hus i Rønne.
“Overskudsmaden fra Lidl falder på et virkelig tørt sted i år”
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors oplever man, at mange danskere er så pressede på økonomien, at flere springer måltider over for at kunne have råd til de basale ting til juletiden:
”Der er ikke nogen tvivl om, at overskudsmaden fra Lidl falder på et virkelig tørt sted i år. Mange familier og enlige kæmper hver dag med at få pengene til at række, og det er kun blevet forstærket af inflation og energikrise, så for dem er det en stor hjælp,” udtaler Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark.
Blå Kors og Lidl har siden 2017 samarbejdet om at mindske madspild og give en håndsrækning til trængte danskere – et samarbejde, der giver ekstra meget mening i højtider som julen, fortæller adm. direktør i Lidl, Jens Stratmann:
”Det er en virkelig trist udvikling, vi ser, hvor mange danskere har svært ved at få det hele til at hænge økonomisk sammen i julen. Det understreger i den grad meningen i det samarbejde, vi har med Blå Kors og deres fantastiske frivillige, hvor vi både hjælper til, at flere får mad på tallerkenen i juledagene og samtidig minimerer madspild. I år er sjette år, vi går sammen om julehjælpen – og det har aldrig været vigtigere.”
Udover overskudsmad har Lidl på landsplan bidraget med gavekort på en samlet værdi af 100.000 kr. til kædens butikker, som Blå Kors uddeler som en hjælp til gaver og julemad til familier med hjemmeboende børn under 18 år, hvor der er en forælder på overførselsindkomst. Dagligvarekæden har derudover givet økonomisk støtte til Blå Kors’ julelejre.
Kontakter
Thomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkThomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ingen skal kigge på et tomt påskebord: Lidl og Blå Kors glæder udsatte familier i påsken19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
For niende år i træk går Lidl og Blå Kors sammen om at give en håndsrækning til dem, der har brug for ekstra hjælp i påsken.
Politikere og beboere delte personlige historier om misbrug12.3.2026 15:04:35 CET | Pressemeddelelse
På Blå Kors Pensionat i Taastrup blev valgdebatten hurtigt personlig, da de lokale folketingskandidater Marie Brixtofte (V) og Maria Durhuus (S) talte åbent om at have alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet.
Blå Kors Genbrug i Skagen holder åbningsfest5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. marts kl. 11 slår butikken dørene op i nye og større lokaler på Chr. X’s Vej 8B og fejrer det med kage og kaffe til alle, der kigger forbi.
Bente Ryberg er ny landsleder i TUBA2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte Bente Ryberg tiltræder som ny landsleder i TUBA den 1. april 2026. Hun kommer med solid erfaring og stærke værdier.
Blå Kors Genbrug fejrer 25 år i Frederikshavn17.2.2026 13:14:16 CET | Pressemeddelelse
Der er kaffe, kagemand og 50 procent rabat, når de frivillige markerer dagen mandag den 23. februar. En af dem kan samtidig fejre sit eget 25-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
