Overskudsmad fra Lidl hjælper trængte familier og unge hjemløse Aarhus i påsken

Ved påsketid samles danskerne normalt rundt om bordet med dejlig mad og samvær. Coronaepidemien har igen år gjort, at påsken ikke bliver helt, som vi kender den. Dette gælder også for mange af de socialt udsatte familier i Danmark.
Igen i år har Lidl valgt at donere det overskudsmad, der normalt kommer fra lukkedagene hen over påsken, til Blå Kors’ familienetværk, væresteder og bo- og behandlingstilbud til misbrugere, hjemløse og andre udsatte grupper.
I Aarhus er det både familier og unge hjemløse, der får glæde af påskedonationen fra Lidl. Her driver Blå Kors blandt andet familienetværk for udsatte familier. Det ene af netværkene, Familienetværket Aarhus Vest, modtager overskudsmad fra Lidl og uddeler maden skærtorsdag til de familier, som de har kontakt med.
"Maden vil være til stor gavn for de yderst pressede, økonomisk trængte familier i Aarhus. Stor tak til Lidl for donationen", siger Tabita Jørgensen, som er leder af Familienetværket Aarhus Vest.
Derudover får beboerne på botilbuddet Blå Kors Egåhus også lidt ekstra lækkert til påskedagene. Botilbuddet tilbyder midlertidigt ophold til unge hjemløse.
"Her på Egåhus går maden til vores unge beboere, som bor her midlertidigt pga. hjemløshed. Vi skal i fællesskab tilberede og nyde maden sammen og håber at netop overskudsmaden vil bidrage til nogle ekstra gode måltider i påsken, hvor hygge og nærvær opprioriteres. At samles om måltidet er en gode måde at mødes socialt på tværs af kultur, status og tro, og vi håber meget at kunne lære vores unge beboere at finde glæde ved dette samt at tage en god madkultur med sig videre i livet," siger Tina Jung Møller, som er leder af Blå Kors Egåhus.
Frivillige deler mad ud i hele Danmark
Lidl og Blå Kors har samarbejdet om donationer af mad siden 2017. De frivillige fra Blå Kors deler også poser med overskudsmad fra Lidl ud fra flere steder i København, Aarhus, Odense og Aalborg samt byerne Slagelse, Nykøbing, Rønne, Hjørring, Aabenraa, Esbjerg, Middelfart, Hasle og Silkeborg.
Initiativet er et af mange som Blå Kors og Lidl de seneste fire år har samarbejdet om. Et samarbejde som administrerende direktør i Lidl, Dirk Fust, sætter stor pris på.
”Som landsdækkende dagligvarekæde er vi i Lidl bevidste om vores sociale ansvar – et ansvar, hvor vi gennem vores samarbejde med Blå Kors siden 2017 har hjulpet nogle af de allermest trængte familier og socialt udsatte med overskudsmad fra nogle af vores butikker. Blå Kors og deres mange frivillige yder en fantastisk indsats i kampen for et samfund, hvor ingen mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer og ingen er socialt udsatte eller hjemløse. Et formål som vi i Lidl er glade for at kunne støtte op omkring her i påsken i forbindelse med donation af overskudsmad fra flere udvalgte Lidl-butikker.”
Påskedonation bringer stor glæde og lettelse hos familierne
Medarbejdere og frivillige fra Familienetværket Aarhus Vest og Blå Kors Egåhus afhenter poserne med overskudsmad fra Lidls butikker i Hasle, Skejby og Risskov efter lukketid onsdag den 31. marts. At poserne med overskudsmad gør en forskel, er der ifølge generalsekretær i Blå Kors Danmark, Christian Bjerre, ingen tvivl om.
”Vi kan sammen med Lidl gøre en forskel for de socialt udsatte i påsken. Eksempelvis har vores familienetværk i det daglige kontakt med flere hundrede sårbare familier, som kæmper med at få dagligdagen til at hænge sammen økonomisk. Det seneste år med corona har også været en stor udfordring for de socialt udsatte, så poserne med overskudsmad skal nok blive taget godt imod. Det har en kæmpe betydning for vores arbejde med socialt udsatte, at en stor virksomhed som Lidl støtter op omkring vores daglige arbejde,” siger generalsekretær i Blå Kors Danmark, Christian Bjerre.
Fakta - Lidl bekæmper madspild:
- Lidl og Blå Kors Danmark har samarbejdet om donationer af mad siden 2017.
- I Lidls butikker er der fokus på madspild, hvilket betyder, at frugt og grønt, bake-off og kølevarer bliver prisreduceret før sidste salgsdato. Derudover sælges frugt og grønt til styk- eller kilopris.
- Lidl er første discountkæde med et landsdækkende samarbejde med den populære app ”Too Good To Go”, der giver kunderne mulighed for at bekæmpe madspild og spare penge ved at bestille og afhente lykkeposer i Lidl, som indeholder mad, der er sorteret fra, men som er for godt til at blive smidt ud.
- Lidl har i tråd med FN’s mål 12.3 om bæredygtig udvikling sat et mål om at reducere sit madspild med 50 % inden 2030 sammenlignet med 2017.
Kontakter
Thomas Røddik KorneliussenKommunikationschef i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkMorten VestbergKommunikationschef i Lidl Danmark
Tlf:76 35 00 10morten.vestberg@lidl.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Lidl og Blå Kors sikrer udsatte familier mad på bordet i julen17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter lukketid den 23. december henter frivillige fra Blå Kors Danmark overskudsmad i en række af Lidls butikker i hele landet. Gennem samarbejdet sikres det, at overskudsmad uddeles direkte til familier, der har ekstra brug for en håndsrækning i julen.
Blå Kors uddeler julehjælp til knap 11.000 familier16.12.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter et rekordhøjt antal ansøgninger uddeler Blå Kors Danmark i år julehjælp til knap 11.000 familier.
10-års jubilæum for julelejr i Hillerød15.12.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
For 10. gang byder Blå Kors Danmark velkommen til årets julelejr i Hillerød mellem jul og nytår. Johanne Lind Alemu og Kirstine Primdahl Lorentsen har været med alle årene som frivillige, og for dem er det ikke rigtig jul uden julelejr.
Julelejre for udsatte børn for 10. gang: ”Det er en særlig oplevelse”15.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I år kan Blå Kors Danmark fejre 10-års jubilæum med julelejr i Silkeborg. Det kan lade sig gøre takket være frivillige som Rebekka Riis, der har gjort lejren til sin egen juletradition.
Værested byder på julemiddag for 100 gæster12.12.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Donation fra Spar Vest Fonden og lokal opbakning skaber julestemning og fællesskab for brugerne af Den Blå Viol i Skive.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

