Blå Kors Danmark

Overskudsmad fra Lidl hjælper trængte familier i Thisted i julen

Del

Behovet for julehjælp er rekordhøjt i år. Derfor uddeler Familienetværket Thisted overskudsmad fra den lokale Lidl-butik til trængte familier og enlige i byen, der har svært ved at få økonomi og julestemning til at gå hånd i hånd.

I år afhenter Familienetværket Thisted overskudsmad fra den lokale Lidl den 23. december, der uddeles til trængte familier, som kommer i netværket.
I år afhenter Familienetværket Thisted overskudsmad fra den lokale Lidl den 23. december, der uddeles til trængte familier, som kommer i netværket.

I takt med at flere husholdninger mærker prisstigninger, er antallet af ansøgninger til julehjælp steget. I slutningen af november havde Blå Kors Danmark modtaget over 12.000 ansøgninger fra økonomisk trængte familier – af dem bor over 1.600 i Nordjylland.

Derfor gør samarbejdet mellem dagligvarekæden Lidl og Blå Kors Danmark igen i år en stor forskel. Her donerer Lidl overskudsmad fra 20 af kædens butikker på landsplan, der holder julelukket. Mad, som Blå Kors og deres frivillige uddeler til væresteder og trængte familier i 16 forskellige Blå Kors-tilbud på tværs af Danmark.

Et af stederne er Familienetværket Thisted, der drives i partnerskab med Pinsekirken i Thisted. Her kan de frivillige hente poser med overskudsmad i Lidl efter lukketid lillejuleaften, som de derefter uddeler til familier og enlige, der er tilknyttet Familienetværket.

”Vi er enormt taknemmelige for, at vi i år har mulighed for at afhente overskudsmad fra Lidl og uddele til familierne i Familienetværket. Det giver en mulighed for at økonomisk trængte eller ensomme familier og enlige kan mødes til god mad og fællesskab juleaften. Vi oplever, at mange familier er bekymrede for og ramt af stigende priser på bl.a. opvarmning af boligen og indkøb af mad m.m.”, siger projektleder Eva Schlosser fra Familienetværket Thisted.

“Overskudsmaden fra Lidl falder på et virkelig tørt sted i år”
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors oplever man, at mange danskere er så pressede på økonomien, at flere springer måltider over for at kunne have råd til de basale ting til juletiden:

”Der er ikke nogen tvivl om, at overskudsmaden fra Lidl falder på et virkelig tørt sted i år. Mange familier og enlige kæmper hver dag med at få pengene til at række, og det er kun blevet forstærket af inflation og energikrise, så for dem er det en stor hjælp,” udtaler Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark.

Blå Kors og Lidl har siden 2017 samarbejdet om at mindske madspild og give en håndsrækning til trængte danskere – et samarbejde, der giver ekstra meget mening i højtider som julen, fortæller adm. direktør i Lidl, Jens Stratmann:

”Det er en virkelig trist udvikling, vi ser, hvor mange danskere har svært ved at få det hele til at hænge økonomisk sammen i julen. Det understreger i den grad meningen i det samarbejde, vi har med Blå Kors og deres fantastiske frivillige, hvor vi både hjælper til, at flere får mad på tallerkenen i juledagene og samtidig minimerer madspild. I år er sjette år, vi går sammen om julehjælpen – og det har aldrig været vigtigere.”

Udover overskudsmad har Lidl på landsplan bidraget med gavekort på en samlet værdi af 100.000 kr. til kædens butikker, som Blå Kors uddeler som en hjælp til gaver og julemad til familier med hjemmeboende børn under 18 år, hvor der er en forælder på overførselsindkomst. Dagligvarekæden har derudover givet økonomisk støtte til Blå Kors’ julelejre.

Kontakter

Billeder

I år afhenter Familienetværket Thisted overskudsmad fra den lokale Lidl den 23. december, der uddeles til trængte familier, som kommer i netværket.
I år afhenter Familienetværket Thisted overskudsmad fra den lokale Lidl den 23. december, der uddeles til trængte familier, som kommer i netværket.
Download

Information om Blå Kors Danmark

Blå Kors Danmark
Snaremosevej 23F
7000 Fredericia

86811500http://www.blaakors.dk/

Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

TUBA og Blå Kors: Alkohol er ødelæggende og har alvorlige konsekvenser for mange danske familier - Nick Hækkerup tager fejl, når han omtaler øllet som folkets sjæl13.1.2023 13:01:45 CET | Pressemeddelelse

Det er ansvarsløst at omtale danskernes alkoholforbrug som folkesjælen og tale om øllets positive værdi for livskvaliteten, når alkohol har så alvorlige konsekvenser for så mange mennesker i Danmark - også selvom Nick Hækkerup efterfølgende har forsøgt at moderere sine første udtalelser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum