Blå Kors DanmarkBlå Kors Danmark

Overskudsmad fra Lidl hjælper familier med misbrugsproblemer i Slagelse i påsken

Del

Påskehelligdagene er en helt særlig tid for nødhjælpsorganisationen Blå Kors. De oplever i stigende grad flere trængte familier, som har brug for en ekstra håndsrækning i højtiderne. Derfor deler Barnets Blå Hus i Slagelse overskudsmad doneret fra Lidl ud i påsken.

Lidl donerer for fjerde år i træk overskudsmad til Blå Kors’ familienetværk og bo- og behandlingstilbud til misbrugere, hjemløse og andre udsatte grupper. Udleveringen finder sted i hele Danmark.
Lidl donerer for fjerde år i træk overskudsmad til Blå Kors’ familienetværk og bo- og behandlingstilbud til misbrugere, hjemløse og andre udsatte grupper. Udleveringen finder sted i hele Danmark.

Ved påsketid samles danskerne normalt rundt om bordet med dejlig mad og samvær. Coronaepidemien har igen år gjort, at påsken ikke bliver helt, som vi kender den. Dette gælder også for mange af de socialt udsatte familier i Danmark.

Igen i år har Lidl valgt at donere det overskudsmad, der normalt kommer fra lukkedagene hen over påsken, til Blå Kors’ familienetværk, væresteder og bo- og behandlingstilbud til misbrugere, hjemløse og andre udsatte grupper.

I Slagelse går Lidls påskedonation til Barnets Blå Hus, som er Blå Kors' støttecenter til børn og familier, der er udfordret af alkohol- eller stofmisbrug i nærmeste familie. Her vil medarbejdere og frivillige køre ud med maden til familierne om formiddagen skærtorsdag og ønske dem god påske. 

"Familierne værdsætter virkelig at modtage konkret hjælp i denne tid, hvor det dels kan være svært at få økonomien til at hænge sammen og dels letter det familiernes hverdag, når der bliver tænkt på dem i forhold til indkøb af madvarer til de mange helligdage i påsken", siger Inge Overgaard Jakobsen, som er leder af Barnets Blå Hus i Slagelse. 

Frivillige deler mad ud i hele Danmark

Lidl og Blå Kors har samarbejdet om donationer af mad siden 2017. De frivillige fra Blå Kors deler også poser med overskudsmad fra Lidl ud fra flere steder i København, Aarhus, Odense og Aalborg samt byerne Slagelse, Nykøbing, Rønne, Hjørring, Aabenraa, Esbjerg, Middelfart, Hasle og Silkeborg.

Initiativet er et af mange som Blå Kors og Lidl de seneste fire år har samarbejdet om. Et samarbejde som administrerende direktør i Lidl, Dirk Fust, sætter stor pris på.

”Som landsdækkende dagligvarekæde er vi i Lidl bevidste om vores sociale ansvar – et ansvar, hvor vi gennem vores samarbejde med Blå Kors siden 2017 har hjulpet nogle af de allermest trængte familier og socialt udsatte med overskudsmad fra nogle af vores butikker. Blå Kors og deres mange frivillige yder en fantastisk indsats i kampen for et samfund, hvor ingen mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer og ingen er socialt udsatte eller hjemløse. Et formål som vi i Lidl er glade for at kunne støtte op omkring her i påsken i forbindelse med donation af overskudsmad fra flere udvalgte Lidl-butikker.”

Påskedonation bringer stor glæde og lettelse hos familierne

Medarbejderne i Barnets Blå Hus afhenter poserne med overskudsmad fra Lidls butik på Sorøvej i Slagelse efter lukketid onsdag den 31. marts. At poserne med overskudsmad gør en forskel, er der ifølge generalsekretær i Blå Kors Danmark, Christian Bjerre, ingen tvivl om.

”Vi kan sammen med Lidl gøre en forskel for de socialt udsatte i påsken. Eksempelvis har vores familienetværk i det daglige kontakt med flere hundrede sårbare familier, som kæmper med at få dagligdagen til at hænge sammen økonomisk. Det seneste år med corona har også været en stor udfordring for de socialt udsatte, så poserne med overskudsmad skal nok blive taget godt imod. Det har en kæmpe betydning for vores arbejde med socialt udsatte, at en stor virksomhed som Lidl støtter op omkring vores daglige arbejde,” siger generalsekretær i Blå Kors Danmark, Christian Bjerre.

Fakta - Lidl bekæmper madspild:

  • Lidl og Blå Kors Danmark har samarbejdet om donationer af mad siden 2017.
  • I Lidls butikker er der fokus på madspild, hvilket betyder, at frugt og grønt, bake-off og kølevarer bliver prisreduceret før sidste salgsdato. Derudover sælges frugt og grønt til styk- eller kilopris.
  • Lidl er første discountkæde med et landsdækkende samarbejde med den populære app ”Too Good To Go”, der giver kunderne mulighed for at bekæmpe madspild og spare penge ved at bestille og afhente lykkeposer i Lidl, som indeholder mad, der er sorteret fra, men som er for godt til at blive smidt ud.
  • Lidl har i tråd med FN’s mål 12.3 om bæredygtig udvikling sat et mål om at reducere sit madspild med 50 % inden 2030 sammenlignet med 2017.

Kontakter

Billeder

Lidl donerer for fjerde år i træk overskudsmad til Blå Kors’ familienetværk og bo- og behandlingstilbud til misbrugere, hjemløse og andre udsatte grupper. Udleveringen finder sted i hele Danmark.
Lidl donerer for fjerde år i træk overskudsmad til Blå Kors’ familienetværk og bo- og behandlingstilbud til misbrugere, hjemløse og andre udsatte grupper. Udleveringen finder sted i hele Danmark.
Download

Information om Blå Kors Danmark

Blå Kors Danmark
Snaremosevej 23F
7000 Fredericia

86811500http://www.blaakors.dk/

Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Overskudsmad fra Lidl hjælper socialt udsatte i påsken: Blå Kors deler tusindvis af poser med madvarer ud over hele Danmark24.3.2021 07:23:00 CET | Pressemeddelelse

Påskehelligdagene er en helt særlig tid for den sociale hjælpeorganisation Blå Kors. De oplever i stigende grad flere trængte familier, som har brug for en ekstra håndsrækning i højtiderne. Derfor uddeler Blå Kors i år overskudsmad i samarbejde med dagligvarekæden Lidl, som doneres fra Lidls butikker, til glæde for brugere af familienetværk, væresteder og beboere på botilbud.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum