Overskudsjord skal bruges til støjskærme langs motorvejen
5.8.2022 10:45:49 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
I Danmark produceres der årligt mange millioner tons overskudsjord ved bygge- og anlægsarbejder, som efterfølgende skal bortskaffes. Nu skal det undersøges, om noget af overskudsjorden vil kunne bruges til at bygge støjskærme, der kan nedsætte støj fra eksempelvis motorveje.
Det er regionerne, der står for at sikre, at der er tilstrækkeligt af råstoffer som sand og grus, der skal bruges til bygge- og anlægsarbejde. Allerede nu er der begyndende knaphed på visse råstoffer i Danmark, og i Region Hovedstaden er problemet særligt stort. Det skyldes dels, at visse råstoffer ikke findes i regionen, og dels at regionens mange byggerier har et meget højt råstofforbrug. Derfor vil regionen med projektet her undersøge, om der kan findes bæredygtige alternativer til de råstoffer, der bruges i byggeriet i dag.
”Vi er nødt til at komme i gang med at finde alternativer til de råstoffer, som vi bruger, før de slipper op. Overskudsjord kan være et alternativ, og der er tilmed et stort potentiale i, at jorden kan bruges lige der, hvor den fjernes. Det mindsker den CO2-udledning, der ellers ville være ved transport og produktion af kendte byggematerialer,” siger chefkonsulent i Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden, Jens Lind Gregersen.
Studerende fra DTU bygger den første væg
Hos Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har man allerede lavet flere mindre prøveelementer i stampet lerjord med lovende resultater. Nu er man klar til næste etape. I løbet af sommeren vil en gruppe forskere og studerende på DTU bygge en udendørs demonstrationsvæg på 2 x 3 meter. Væggen skal bygges ved hjælp af teknikken ”stampet ler”. Her stamper man lag af lerjord i en form og bygger på den måde et vægelement op. Formålet er at prøve at bygge i større skala og især at undersøge, hvor modstandsdygtig væggen er overfor vind og vejr.
”På DTU går vi op i at finde nye bæredygtige byggematerialer, der kan mindske klimaaftrykket i byggeriet. Med projektet her får vi og vores studerende en unik mulighed for at være med til skubbe på udviklingen i brugen af mere bæredygtige materialer”, siger Postdoc Ida Maria Gieysztor Bertelsen fra DTU Sustain.
Hos Vejdirektoratet har man gang i mange vejprojekter, hvor der håndteres jord i store mængder. Derfor ser man her gode perspektiver i projektet.
”Vejdirektoratet er altid interesseret i at anvende jorden fra anlægsprojekterne mest hensigtsmæssigt, og da der samtidig er et stigende behov og interesse for at etablere støjafskærmning, er det meget interessant at undersøge, om vi kan benytte mere bæredygtige materialer i form af overskudsjord i vores støjskærme, ” siger Kasper Anias Møller, der er miljø- og naturansvarlig ved Vejdirektoratet.
Med i projektet er også tre private partnere. Entreprenørfirmaet Remco leverer jord til projektet, Holbøll leverer udstyr til produktion af den stampede lervæg, så som blandemaskiner og stampeudstyr, og arkitektfirmaet Thi og Dencker skal arbejde med designet af støjskærmene. Projektet løber frem til udgangen af 2024.
Kontakt:
Chefkonsulent i Regional Udvikling, Jens Lind Gregersen, telefon: 38665620
Region Hovedstadens pressevagt: 70209588
Billeder
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Region Hovedstaden samler Europa om cirkulært byggeri og råstoffer31.3.2026 09:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Den 7. april mødes europæiske beslutningstagere, byer og erhvervsliv i København for at sætte cirkulært byggeri og råstoffer øverst på EU’s dagsorden.
Forskning i medfødt hjerneskade hos nyfødte, børn og unge får historisk løft26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elsass Fonden donerer 77 millioner kroner til forskning i medfødt hjerneskade hos nyfødte, børn og unge. En donation som skal løfte behandlingen i Danmark og internationalt.
Moderne og trygge rammer til patienter i psykiatrien på Bispebjerg Hospital20.3.2026 15:35:05 CET | Pressemeddelelse
Større hensyn til patienternes behov, mere plads og bedre muligheder for aktiviteter. Det er nogle af de fordele, som 126 patienter får glæde af, når sidste etape af byggeriet af Region Hovedstadens største psykiatriske center på Bispebjerg Hospital slår dørene op den 15. april.
Vejen til høj patienttilfredshed kan også gå gennem skærmen18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tilfredsheden blandt Region Hovedstadens patienter er langt overvejende positive. Det viser den årlige status på patienttilfredsheden på landets hospitaler og sygehuse. Tilbud om digital konsultation skal spare patienterne tid og besvær – og øge tilfredsheden yderligere
Regioner presser EU: Byggeriet skal fylde mere i ny lov om cirkulær økonomi12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
EU er i gang med at forberede sin nye regulering af cirkulær økonomi, Circular Economy Act, der skal styrke markedet for genanvendte materialer og mindske Europas afhængighed af nye råstoffer. Nu opfordrer Region Hovedstaden og en række europæiske metropolregioner EU til, at byggeriet får en langt mere central og forpligtende rolle i loven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
