Dansk Byggeri

Overraskende flot omsætning i byggeriet i år

Del

Bygge- og anlægsbranchen er en af de brancher, der har oplevet den største vækst her hjemme i omsætningen i år. Det er især hjemmemarkedet, der trækker den økonomiske vækst – både når det gælder privatforbruget og investeringer, ikke mindst i byggeriet.

Bygge- og anlægsbranchen har præsteret en vækst i omsætningen på det danske marked på syv procent siden januar. Det viser Danmarks Statistiks nye statistik for omsætningen i årets fire første måneder, der er baseret på virksomhedernes indberetninger af moms.

- Statistisk er vi ganske vist ikke nået så langt ind på året. Men foreløbig har 2018 været kendetegnet af skuffende eksport. Derfor er det så meget desto vigtigere, at der er godt tryk på kedlerne på hjemmemarkedet, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

Moderat vækst

- Det samlede erhvervsliv præsterede en vækst i omsætningen på 2,9 procent i årets første fire måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Det må karakteriseres som en moderat vækst, men dog markant bedre end eksporten, der bevægede sig baglæns, siger cheføkonomen.

Dansk Byggeri har på baggrund af Danmarks Statistiks tal beregnet, at det især er finanssektoren med en vækst i omsætningen på 13,4 procent, videnservice med 7,6 procent og bygge og anlæg med syv procent vækst, der foreløbig har oplevet fremgang i den indenlandske omsætning i år. Opgjort i kroner og ører, har byggeriet foreløbig omsat for fem mia. kr. mere på hjemmemarkedet i 2018 end i jubelåret 2017.

Byggeriet trodsede vinterens sne og kulde

- Byggeriet er blandt de vigtigste vækstdrivere i det økonomiske opsving, da det er en branche med noget større volumen og beskæftigelse end fx finanssektoren, siger Bo Sandberg.

- Vinteren er nok trængt langt tilbage i erindringen nu. Men med tanke på, at Danmark var dækket af en sibirisk isvinter i februar, marts og et stykke ind i april, er det faktisk imponerende, at bygge og anlæg alligevel har præsteret en foreløbig vækst i omsætningen på syv procent i årets fire første måneder. Det er en kombination af boligbyggeri, boligrenoveringer og superhospitaler, der skubber på denne positive udvikling i branchen, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

Kontakter

Cheføkonom Bo Sandberg, bsa@danskbyggeri.dk, telefon 28 50 38 19
Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Historisk overskud i landbruget kan give flere investeringer i lager- og produktionsbygninger13.7.2018 10:53pressemeddelelse

Med den nuværende tørke i Nordeuropa og de udfordringer, det giver for dele af landbruget, er der nok nogle landmænd, der holder vejret i øjeblikket. Til gengæld viser nye tal fra Danmarks Statistik, at 2017 førte til en historisk god indtjening i landbruget. På den lidt længere bane kan en solid indtjening i landbruget materialisere sig i flere investeringer i erhvervsbyggeri.

Flere i byggeriet er omfattet af sundhedsordning12.7.2018 07:15pressemeddelelse

Når ryggen driller hos mureren eller tømreren, er der hjælp at få. 5.000 flere ansatte i forhold til sidste år i Dansk Byggeris medlemsvirksomheder er nemlig omfattet af en sundhedsordning gennem PensionDanmark. Den sikrer blandt andet, at den ansatte hurtigere kan blive undersøgt og behandlet. Den øgede tilslutning til sundhedsordningen glæder Dansk Byggeri, der peger på, at forebyggelse og hurtig behandling er vigtig for ansatte i fysisk hårde job

Der oprettes næsten 4.000 flere lærepladser i byggeriet end for fem år siden11.7.2018 06:45pressemeddelelse

Vejen til en læreplads i bygge- og anlægsbranchen er blevet betydelig kortere for dem, der ønsker at uddanne sig til håndværker. En opgørelse fra Dansk Byggeri estimerer, at der i 2018 oprettes godt 3870 flere lærepladser i byggeriet i forhold til 2014. Det er dejligt at se, at den høje beskæftigelse smitter af på antallet af praktikpladser, siger underdirektør Louise Pihl.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum