Thisted FC Elite A/S

Overraskelsen Thisted FC har ambitioner i 1. division

Del
Sæsonens overraskelse i NordicBet Ligaen i fodbold, oprykkerne fra Thisted FC, har fået en forrygende start. Holdet indtager andenpladsen, noget man tager med nordvestjysk ydmyghed.
Målmandstræner Klaus Sørensen, cheftræner Joakim Mattsson og Assistent træner Henrik Larsen melder alle spillere klar fra træningslejren i Tyrkiet. Foto : Christian Kjeldsen
Målmandstræner Klaus Sørensen, cheftræner Joakim Mattsson og Assistent træner Henrik Larsen melder alle spillere klar fra træningslejren i Tyrkiet. Foto : Christian Kjeldsen

Glæden var stor i Thy, da områdets fodboldflagskib Thisted FC, rykkede op i NordicBet Ligaen - eller 1. division om man vil - denne sæson. Men få havde regnet med, at holdet fra første færd, ville blande sig i toppen af ligaen.

Holdet ligger lige nu på en andenplads med 35 point - sølle tre point efter rivalerne fra Vejle. En placering få havde set komme, og placeringen har flere årsager.

- den væsentligste er nok, at vi har øget træningsmængden men også, at vi har fastholdt den trup, der er så sammentømret fra oprykningen fra 2. division og qua det, er spillerne vokset i niveau som hold og individer. De har trænet mere, hårdere og så har de været lyttende i forhold til de ting, jeg er kommet med i bagagen. De har troet på det fra dag et, fordi min erfaring fra 1. division (Skive FF og Vendsyssel) har været det, de har manglet for at komme videre. Det har været en god cocktail, men det er det, de selv har puttet i cocktailen, der har været afgørende for de resultater, vi har opnået, siger cheftræner Joakim Mattsson.

Den svenskfødte cheftræner kom til Danmark i 1995, og har tidligere været assistenttræner i Silkeborg IF, Randers FC og Odense Boldklub samt cheftræner i Skive FF og Vendsyssel før han afløste Bo Zinck som cheftræner i Thisted FC op til denne sæson.

Speciel TFC-ånd
Cheftræneren tilskriver også den helt specielle klubånd i Thisted FC, en vigtig del af den aktuelle succes.

- alle arbejder hårdt, alle vil gerne blive bedre, alle vil gerne have det godt sammen og fungere godt sammen som gruppe. Hvis der er nogle, der stikker ud, er de øvrige hurtige til at få dem tilbage i folden. Det er dyder, der altid har fandtes i Thy. De er blomstret op på vores hold, og er en vigtig del af historien, slår Joakim Mattsson fast.

Bestyrelsesformand Niels Jeppesen er enig med cheftræneren.

- vi råber nok ikke så højt som mange andre, men forsøger via dialog internt og med omverdenen, at skabe de bedste rammer for spillere og stab. Vi er nok lidt mere ydmyg end mange andre steder. Men det er også nødvendigt, siger Niels Jeppesen.

Thisted FC har et samlet budget på cirka 7.7 mio. kroner, hvoraf godt og vel fire millioner skal hentes hos lokale virksomheder.

- vi har heldigvis mange veldrevne virksomheder i Thy, men få af de rigtigt store, som spytter mange penge i kassen som i mange andre klubber. Vi har rigtigt mange mindre sponsorer uden hvis støtte, vi ikke havde været der, hvor vi er i dag, slår bestyrelsesformanden fast.

Oprykning skaber forventninger
Holdets aktuelle placering som nummer to i NordicBet Ligaen, har skabt store forventninger i Thy. Det pres er cheftræneren helt på det rene med.

- skal vi kigge på den korte bane de næste 14 kampe, skal vi holde skruen i vandet i forhold til det, vi har sat i gang. Og så kommer der et skifte til sommer, hvor nogle af spillerne forlader os og som gør, at vi som klub skal gøre os endnu mere attraktive for nye spillere, når vi nu en gang ikke kan tilbyde fuldtidsfodbold i Thisted, siger Joakim Mattsson.

Han råder over en trup på 21 spillere, hvoraf de 18 af dem har en eller anden form for professionel kontrakt.

- selvom vi har en god sæson i år, og forhåbentligt også ender i den bedste halvdel, så er det ikke det samme som at sige, at Thisted FC er et tophold i 1. division fra nu af og i fremtiden, slår cheftræneren fast.

Dermed er ikke sagt, at TFC ikke har høje ambitioner - tværtimod.

- vi havde et mål at blive oppe i 1. division efter første sæson. Den tør vi godt sige, at vi forventer indfriet ved afslutningen på sæsonen. Hvor vi så ender henne i tabellen, er svært at sige. Men den øverste halvdel må siges at være mere end bestået, hvis det bliver tilfældet. Lige nu er fokus på sæsonåbningen imod Vejle, og herefter følger 13 vigtige kampe, hvor skal kæmpes benhårdt for point i hver enkelt kamp, siger Joakim Mattsson.  

Udskiftning stiller krav
Flere spillere forlader klubben til sommer, og selvom det er ærgerligt, er det helt naturligt.

- man græder med det ene øje, når en spiller forlader en, men glædes også på deres vegne. Kan vi være med til at fremelske nogle fodboldspillere, som højere rangerende klubber finder attraktive, er det også med til at gøre os attraktive. Vi får lettere ved at tiltrække spillere, der lige mangler et par år før, at de måske er parate til superligaen, og det er her, vi skal være det sted, spillerne åbner øjnene for, siger Joakim Mattsson.

Han påpeger, at det er vigtigt, at man har et forsvarligt overlap af spillere, der har været med i klubbens udvikling de senere år.

- vi kan ikke stå med et helt nyt hold, og starte med at bygge op fra bunden af, når vi spiller i 1. division, slår cheftræneren fast.

Han påpeger, at Thisted FC’s egen - og i øvrigt roste - talentudvikling er uhyre vigtig for klubbens fremtidige udvikling.

- vores største talenter træner og spiller med hos førsteholdstruppen, og det er det, der blandt andet er med til at skabe et sundt fundament for vores fremtidige udvikling. Og ja - der er nogle, der måske allerede i ungdomsrækkerne smutter en tur til FCM eller AaB. Slår de så måske ikke helt til, er vi glade for at kunne byde dem velkommen tilbage hos os. Det har vi gode eksempler på, siger Joakim Mattsson.

Thisted FC møder Vejle i et vaskeægte topopgør, og den kamp spilles fredag den 2. marts 2018 kl. 19.00 på Vejle Stadion.

http://tfcelite.thistedfc.dk

Nøgleord

Kontakter

Cheftræner Joakim Mattsson, tlf. 2160 1492
Bestyrelsesformand Niels Jeppesen, tlf. 4030 7383

Billeder

Målmandstræner Klaus Sørensen, cheftræner Joakim Mattsson og Assistent træner Henrik Larsen melder alle spillere klar fra træningslejren i Tyrkiet. Foto : Christian Kjeldsen
Målmandstræner Klaus Sørensen, cheftræner Joakim Mattsson og Assistent træner Henrik Larsen melder alle spillere klar fra træningslejren i Tyrkiet. Foto : Christian Kjeldsen
Download
Thisted FC varmer op til sæsonpremieren imod Vejle den 2. marts med en træningslejr i Tyrkiet. Foto : Christian Kjeldsen
Thisted FC varmer op til sæsonpremieren imod Vejle den 2. marts med en træningslejr i Tyrkiet. Foto : Christian Kjeldsen
Download
Stemningen er god i Thisted FC her formand Niels Jeppesen, træner Joakim Mattsson og holdleder Rene Thomsen. Foto : Christian Kjeldsen
Stemningen er god i Thisted FC her formand Niels Jeppesen, træner Joakim Mattsson og holdleder Rene Thomsen. Foto : Christian Kjeldsen
Download
Thisted FC varmer op til sæsonpremieren imod Vejle den 2. marts med en træningslejr i Tyrkiet. Foto : Christian Kjeldsen
Thisted FC varmer op til sæsonpremieren imod Vejle den 2. marts med en træningslejr i Tyrkiet. Foto : Christian Kjeldsen
Download
TFC-spillerne glæder sig til at komme igang med sæsonen blandt andre målmand Kevin Mendoza. Foto : Christian Kjeldsen
TFC-spillerne glæder sig til at komme igang med sæsonen blandt andre målmand Kevin Mendoza. Foto : Christian Kjeldsen
Download

Information om Thisted FC Elite A/S

Thisted FC Elite A/S
Thisted FC Elite A/S
Lerpyttervej 37
7700 Thisted

97923269http://www.tfcelite.thistedfc.dk

Følg pressemeddelelser fra Thisted FC Elite A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye