Overenskomst på plads for HK-ansatte hos maskinhandlere

Del
Der er netop indgået en ny overenskomst for ca. 700 ansatte hos de danske maskinhandler- og landbrugsmaskinforretninger. Det står klart, efter HK Privat og DM-Arbejdsgiver har givet hinanden hånden på en treårig aftale.

Fritvalgskontoen stiger fra 4 til 7 %, 3 ugers øremærket orlov til den anden forælder og op til 5 ugers uddannelse, hvis man bliver sagt op. Det er nogle af elementerne i den nye overenskomst mellem HK Privat og DM-Arbejdsgiver. Overenskomsten er treårig og omfatter eksempelvis administrative medarbejdere, som blandt andet står for salg, reservedele og udlejning af mejetærskere, traktorer og rendegravere.

- Jeg er meget tilfreds med, at medarbejdere, der bliver sagt op, får mulighed for at tage uddannelse inden for 3 måneder, efter at de er fratrådt. Den ret bygger videre på de moderne uddannelsesbestemmelser, der allerede findes i overenskomsten. Fx at medarbejdere bliver belønnet med tillæg, når de videreuddanner sig, siger Jesper Schmidt Sørensen, faglig sekretær i HK Privat.

Blandt de andre elementer i den nye overenskomst er bedre forhold for arbejdsmiljørepræsentanter, som ligestiller dem med tillidsrepræsentanter, yderligere 3 ugers forældreorlov med fuld løn til den forælder, der ikke tager barselsorlov, stigninger på 1,6 til 1,7 % på alle overenskomstens satser og en stigning på 3 % på fritvalgskontoen, som kommer op på i alt 7 %.

Fritvalgskontoen, som er 7 % oveni lønnen, kan bruges til:

  • Køb af seniorfridage
  • Børneomsorgsdage
  • Barns 2. hele sygedag og lægebesøg med børn
  • Ekstra pensionsindbetaling
  • Kontant udbetaling

- For HK Privat har tilgangen til overenskomstforhandlingerne været, at vi gerne ville give medlemmerne mulighed for at indrette deres arbejdsliv mere fleksibelt, så det passer bedre til, hvor de er i livet. Denne gang har vi fået en større økonomisk ramme, og det giver automatisk mere rum, siger Jesper Schmidt Sørensen.

Aftalen læner sig op ad industriforliget, der blev indgået d. 9. februar. Overenskomsten med DM-Arbejdsgiver er en ud af i alt 23 landsoverenskomster, som HK Privat forhandler i 2020.

 

Kontakt:

Jesper Schmidt, faglig sekretær i HK Privat, 2011 2664, jesper.schmidt@hk.dk

Nøgleord

Links

Information om HK Privat

HK Privat
Weidekampsgade 8
2300 København S

70114545https://www.hk.dk/omhk/sektor/hk-privat

HK Privat er den største sektor i HK Danmark med cirka 110.000 medlemmer.

HK Privat forhandler inklusive Industriens Funktionæroverenskomst 23 landsoverenskomster i foråret 2020. Når alle overenskomsterne er forhandlet på plads, skal de til urafstemning blandt de medlemmer, som hører under de forskellige landsoverenskomster.

Følg pressemeddelelser fra HK Privat

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Privat

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye