Overborgmester vil stille flere grønne krav til byggeriet

Byggeriet i København satte i 2019 ny rekord med bl.a. 6.800 nye boliger. Men når boliger, børnehaver og skoler skyder op, sendes der samtidig store mængder CO2 ud i atmosfæren. På landsplan står byggebranchen for op mod en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning.

Det er særligt fremstilling, transport, opførelse og bortskaffelse af byggematerialer, som trækker store veksler på klimaet. CO2-omkostningerne fra materialerne udgør i dag op mod 83 procent af den samlede CO2-udledning fra nybyggeri, mens selve driften af bygningen kun udgør en mindre del.

Overborgmesteren vil derfor have nedsat CO2-aftrykket fra byggematerialer, der bruges i både privat og offentligt nybyggeri i København, med 50 procent frem mod 2030:

”Den samlede CO2-udledning fra byggeriet skal ned, og vi skal gå forrest i København. Derfor har jeg en ambition om, at kommunens egne byggepladser skal være CO2-neutrale i 2030, og der skal genanvendes flere byggematerialer i vores egne byggerier. Men vi skal have hele byggesektoren med, for den private sektor udgør langt størstedelen af byggeriet”, siger Frank Jensen (S).

For at nå målet foreslår Frank Jensen derfor en lovændring. Ændringen skal give kommunerne bemyndigelse til at stille krav om klimavenlige materialer og CO2-aftryk, når bygherrer og investorer henvender sig i forvaltningerne med ønske om en ny lokalplan.

”Der findes i dag masser af gode, grønne byggematerialer. Derfor er det afgørende, at vi har de nødvendige juridiske værktøjer i skuffen, så vi kan trække byggeriet i retning af mindre beton og mere bæredygtighed”, siger Frank Jensen og fortsætter:

”Men jeg vil samtidig opfordre alle bygherrer og investorer til at bakke op om en frivillig bæredygtighedsklasse, så vi både kan gå ad frivillighedens og lokalplanlægningens vej”, slutter Frank Jensen.

Overborgmesteren foreslår konkret, at der indføres en frivillig bæredygtighedsklasse på byggematerialer. Den skal supplere de nuvæ-rende energiklasser i bygningsreglementet med krav til bygningers samlede energiforbrug og miljøpåvirkning, inklusive fremstilling af materialer, opførelse og nedrivning. På den måde vil det blive lettere at vurdere, hvor meget CO2 et byggeri reelt udleder i sin levetid.

Frank Jensen foreslår:

1. Målsætning om at nedsætte CO2-aftrykket fra byggematerialer, der bruges i alle offentlige og private nybyggerier i København, med 50 pct. i 2030.
   
   
2. Målsætning om, at alle Københavns Kommunes byggepladser skal være CO2-neutrale inden 2030.
   
   
3. Lovændring, så kommuner kan stille krav om materialer og samlet CO2-aftryk i lokalplaner og i bygningsreglementet.
   
   
4. Indførsel af en (frivillig) bæredygtighedsklasse på byggematerialer. Ordningen skal sikre, at der kan laves overskuelige levetidsanalyser for et byggeris CO2-udledning.
   
   
5. Udvikling af en materialebørs til genanvendelse af byggematerialer, hvilket skal trække udviklingen i retning af flere cirkulære byggeprojekter.

Fakta

Byggebranchen står for ca. 30 pct. af Danmarks CO2-forbrug og 40 pct. på verdensplan. Tallet dækker over både drift og CO2 fra produktion af byggematerialerne.

For nybyggeri udgør den indlejrede CO2 op til 83 pct. af den samlede CO2-udledning i et byggeris levetid. Det indlejrede CO2-aftryk dækker over CO2-udledningen ifm. fremstilling, transport og bortskaffelse af byggematerialer. 

Københavns Kommune investerede i 2019 selv ca. 1,4 mia. i nybyggeri, men det udgør lille del af det samlede byggeri, da der samme år blev investeret for i alt ca. 27 mia. kr. i København.

Københavns Kommune arbejder med genanvendelse af byggematerialer i en række byggeprojekter, ligesom der indkøbes fossilfrit brændstof til byggemaskiner i sit eget byggeri.