Overborgmester: Regeringens udspil til en grønnere hovedstad er en gave til københavnerne

Overborgmester Lars Weiss glæder sig over regeringens opbakning til et København med renere luft. Det står klart, efter at regeringen i dag, onsdag, har præsenteret udspillet ’Tættere på – grønne byer og en hovedstad i udvikling’, som byder på en række grønne storbyvenlige initiativer, der særligt kommer hovedstaden til gavn.

Regeringen vil blandt andet give mulighed for at skærpe miljøzonen, så de ældste og mest forurenende biler kan holdes ude af København og andre store byer. Regeringen foreslår også, at København og de øvrige storbyer får mulighed for at etablere nul-emissionszoner, hvor kun køretøjer, der ikke sviner (emissionsfrie køretøjer), må færdes.

”Jeg er rigtig glad for, at regeringen har lyttet til vores ønsker og bakker op om visionen om en grønnere hovedstad med renere luft. Med særligt en skærpet miljøzone vil vi kunne tage et stort skridt mod at begrænse trafikken fra de mest forurenende biler, som vi så gerne vil. Så vi kan få en by, hvor mennesker, ikke biler, er i centrum,” siger overborgmester Lars Weiss (S). Han fortsætter:

”Det er ikke en menneskeret at køre rundt og forpeste luften for andre. Men det er vigtigt, at den grønne omstilling sker i social balance. Derfor håber jeg, at de grønne tiltag bliver fulgt op med en klækkelig skrotpræmie til de biler, der sviner for meget, så vi kan få skub i omstillingen ad den vej” siger overborgmesteren.

Regeringen foreslår desuden, at København og Frederiksberg skal have mulighed for at bygge flere idrætsfaciliteter. Konkret skal der afsættes en økonomisk ramme, så København og Frederiksberg får mulighed for at investere samlet en milliard kroner i perioden 2022-2030 – i tillæg til det, de i dag har mulighed for at investere inden for anlægsrammen.

Overborgmester Lars Weiss tager imod forslaget med åbne arme. For København halter langt bagefter de øvrige store byer, når det gælder antallet af idrætsfaciliteter pr. indbygger. Derfor er det nødvendigt, at staten giver kommunen mulighed for at bygge flere idrætsfaciliteter, hvis kommunen skal have en chance for at følge med befolkningsudviklingen og undgå de lange ventelister.

”De sidste ti år har vi investeret massivt i idrætsfaciliteter, men der bliver stadig flere københavnere, og der er rift om idrætsfaciliteterne. Især børn og unge må vente længe. Det er rigtig ærgerligt – for idræt giver alle en unik mulighed for at blive en del af fællesskabet, uanset baggrund og sociale skel. Derfor er det en kæmpe gave, hvis vi kan få mulighed for at bygge flere idrætsfaciliteter. Det er der hårdt brug for,” siger Lars Weiss.

Regeringens udspil skal nu forhandles med de øvrige partier på Christiansborg.

Kontakt
Overborgmester Lars Weiss (S) via presserådgiver Merle Simonsen, tlf. 2151 9112

Fakta – regeringens udspil ’Tættere på – grønne byer og en hovedstad i udvikling’

https://im.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/maj/19-nye-initiativer-skal-sikre-groenne-byer-og-en-levende-hovedstad

Fakta – forurening i København

• Luftforurening i København har i de seneste år været stabil. Af de målte steder i Danmark ligger de mest forurenede i København, og særligt de store indfaldsveje og H.C. Andersens Boulevard har niveauer på kanten af de fastsatte grænseværdier.
  
  
• Det estimeres, at omkring 67 af ca. 540 for tidlige dødsfald skyldes lokal luftforurening i København.
  
  
• De vigtigste lokale kilder udgøres af ikke-industriel forbrænding (primært fra brændeovne og kedler) efterfulgt af luftforurening fra vejtrafik.

Fakta – idræt i København

• I København er der væsentligt færre idrætsanlæg pr. indbyggere end i resten af landet. For eksempel indtager København en 96. plads ud af i alt 98 kommuner målt på antallet af fodboldbaner pr. indbygger – og hovedstaden ligger hhv. som nr. 87 og 95, hvad angår antallet af svømmeanlæg og større idrætshaller. Det betyder, at mange børn og unge må stå på lange ventelister, før de kan dyrke idræt. Samtidig vokser byen, så behovet for endnu flere idræts- og fritidsfaciliteter vil kun blive større over de næste år.
  
  
• Siden 2010 har Københavns Kommune investeret mere end to milliarder kroner i idrætsfaciliteter – heraf er godt 1,4 milliarder kroner investeret direkte af kommunen inden for kommunens anlægsramme. Den statslige regulering af kommunernes økonomi sætter begrænsninger for opførelsen af nye idrætsfaciliteter, da kommunens anlægsramme (et loft over, hvor mange penge kommunerne må bruge på anlæg) ikke stiger i takt med den kraftige stigning i antallet af københavnere.
  
  
• Regeringen lægger op til, at København og Frederiksberg samlet skal have mulighed for at investere én milliard kroner ekstra over de næste otte år. Fordelt efterbefolkningstal betyder det et løft på ca. 107 millioner kroner ekstra til idrætsfaciliteter om året i København – hvilket er næsten en fordobling af, hvad kommunen sædvanligvis investerer i idrætsfaciliteter.