Overborgmester: Regeringens sommerpakke er en tiltrængt hjælp til København
6.5.2021 14:03:26 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag, torsdag, præsenteret deres udspil til en sommer- og erhvervspakke målrettet kulturen og oplevelsesøkonomien i hele landet.
Pakken, der er på i alt ca. 1,6 milliarder kroner, byder på en række storbyvenlige initiativer. Blandt andet en pulje på 315 millioner kroner målrettet kulturlivet og en pulje på 280 millioner kroner til at kickstarte turismen. Og så er der en pulje på 400 millioner kroner målrettet særligt udsatte sektorer, fx hoteller og restauranter, som særligt i København har lidt under coronakrisen.
”Jeg er rigtig glad for, at regeringen har fokus på København og de store byer. Det er et vigtigt signal fra regeringen til danskerne om, at de trygt og roligt kan holde ferie i København, gå ud og spise og besøge alle vores dejlige attraktioner,” siger Københavns overborgmester Lars Weiss (S). Han fortsætter:
”Det er godt, at regeringen lægger op til, at vi får nogle penge ud til restauranterne og det trængte kulturliv. Jeg tror på, at det – sammen med andre initiativer – kan være med til at sparke gang i hjulene hos alt fra taxachauffører til hoteller, der har lidt under krisen. Og det er der hårdt brug for,” siger overborgmesteren.
Ifølge overborgmesteren falder sommerpakken på et tørt sted. Alene sidste år mistede hovedstadsområdet 28 milliarder i turismeomsætning – langt størstedelen af de i alt 31 milliarder, som landets turismebranche samlet vurderes at have tabt. Og mere end 80 procent af alle tabte jobs i 2020 er mistet i hovedstadsområdet. Det er altså entydigt hovedstadens turismebranche, der har været hårdest ramt af corona.
”Det var en blodrød sommer for Københavns turismeerhverv sidste år, hvor flere fik ødelagt deres livsværk og mange mistede deres job. Der skal vi ikke hen igen. Jeg håber, at de øvrige partier på Christiansborg husker hovedstaden, når de skal forhandle om sommerpakken. Så vi kan få gang i byen – og både københavnere og danskere kan få glæde af landets hovedstad sommeren over,”siger overborgmester Lars Weiss (S).
Regeringens udspil til sommerpakke skal nu forhandles med de øvrige partier på Christiansborg.
Kontakt
Overborgmester Lars Weiss via presserådgiver Merle Sofie Simonsen, tlf. 2151 9112
Se regeringens udspil til sommerpakken:
Fakta - turismetab i hovedstadsområdet
- Dansk turisme estimeres at have tabt 31 mia. i omsætning i 2020 ift. 2019. Heraf står hovedstadsregionen alene for et tab på 28 mia. kr.
- Københavnsområdet tegnede sig for godt 80 procent af alle tabte jobs på landsplan i 2020. Der blev tabt ca. 18.800 job på landsplan i løbet af 2020 - heraf 15.200 i Københavnsområdet (København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby).
- Omtrent 34 pct. af de nytilmeldte ledige i Region Hovedstaden kommer fra brancher, som beskæftiger sig med service og turisme.
- Fra februar til december 2020 var der i KK knap 70 pct. færre overnatninger sammenlignet med 2019. I resten af landet var der ca. 21 pct. færre overnatninger.
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Overborgmester til New York Climate Week: ”Vi bliver nødt til at bygge meget mere for at løse boligkrisen i storbyer verden over – men ikke med klimaskyklapper for øjnene”21.9.2026 08:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet står for 37 % af de globale CO2-udledninger. Samtidig er der akut boligkrise i storbyer verden over, mens klimaet er presset. Københavns overborgmester og Vice Chair i C40 Sisse Marie Welling er taget til New York Climate Week som keynote speaker med et klart budskab.
Nye tal: Så få studieboliger er der i København9.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er alt for få studieboliger i forhold til antallet af studerende i landets hovedstad.
Partier indgår bred aftale om Københavns Kommunes budget for 20273.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti er blevet enige om en aftale om Københavns Kommunes budget for 2027.
Københavns Kommune lander budgetaftale: Invitation til doorstep2.9.2026 20:22:38 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået aftale om hovedstadens budget for 2027. Aftalen præsenteres torsdag d. 3. september kl. 09.30 på Københavns Rådhus.
Nu bliver gammelt kommunehospital omdannet til nyt og attraktivt byrum med boliger13.8.2026 10:18:26 CEST | Pressemeddelelse
Københavns gamle kommunehospital mellem søerne og Botanisk Have skal udvikles til et byområde med boliger, cafeer, restauranter, butikker, værksteder og andre erhverv. Københavns Kommunes Økonomiudvalg har banet vejen og sender det ambitiøse projekt videre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum