OVERBLIK: Her er (næsten) alle guldvindere fra DM-ugen
25.6.2023 21:41:13 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

Da Anna Hansen og Tunde Adetunjil lavede fantastiske moves til sprøde toner og blev kåret til danske mestre i breaking (break dance), var det samtidig DM-ugens sidste officielle guldmedaljer, der blev uddelt under DM-ugen.
Dermed slutter de to guldvindere i breakdance sig til en perlerække af danske atleter, der har vundet guld under DM-ugen deriblandt Kasper Asgreen i cykling, Emilie Beckmann i svømning, Mette Graversgaard i atletik og Jan Nielsen i dart for bare at nævne nogle få medaljetagere.
I de forgange dage er over 200 danske mestre i 40 forskellige idrætsgrene blevet kåret. Det hele er foregået i haller, arenaer, idrætsforeninger, svømmehaller og ved havne- og publikumsområdet på Honnørkajen i Aalborg.
”Kæmpe tillykke til alle de nykårne danmarksmestre. Vi har haft over 3.000 atleter i aktion, og der er blevet kæmpet forbilledligt alle steder. Vores atleter under DM-ugen repræsenterer vidt forskellige idrætsgrene, specialforbund og kulturer. Fælles for dem alle er, at de er utroligt passionerede omkring netop deres idræt, og at det virkeligt betyder noget at kunne kalde sig for danmarksmester,” siger Morten Mølholm, direktør i DIF.
Næsten alle af de mere end 200 guldvindere fra DM-ugen kan findes i vedhæftede dokument eller på dmugen.dk. De sidste manglende guldvindere opdateres snarest på listen.
Foto: Lars Møller, Baghuset og DIF (fri afbenyttelse ved redaktionel omtale af DM-ugen.)
Yderligere information
Morten Mølholm Hansen, direktør i DIF, 21 66 37 74
Fakta om DM-ugen
• DM-ugen er en stor sportsbegivenhed, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt.
• Over 200 DM-medaljesæt skal uddeles, når DM-ugen afvikles i Aalborg den 21.-25. juni 2023.
• DM-ugen samler de officielle danmarksmesterskaber for 40 sportsgrene, hvilket dækker over flere end 100 forskellige discipliner til lands, til vands og i luften – fx beachvolley, cykling, faldskærm, SUP, rally, golf, wakeboard og meget andet.
• Begivenheden arrangeres af Danmarks Idrætsforbund (DIF) i tæt samarbejde med de mange forbund og værtsbyen Aalborg.
Se mere på www.dmugen.dk, hvor også DM-ugens liveblog fra de seneste dage giver et indblik i de mange højdepunkter.
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkBilleder





Vedhæftede filer
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.700 idrætsforeninger og godt 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Begejstring og fremtidsperspektiver22.2.2026 10:12:32 CET | Pressemeddelelse
39 danske atleter fordelt på syv forskellige idrætsgrene har kæmpet for de rød-hvide farver ved OL i Milano Cortina. DIF vender i den grad tommelfingeren opad for den samlede danske indsats, som slutter med en historisk sølvmedalje til Viktor Hald Thorup.
Danmark vinder OL-sølv i speedskating21.2.2026 18:24:11 CET | Pressemeddelelse
Viktor Hald Thorup har sikret Danmarks blot anden vinter-OL medalje nogensinde.
Skiskytte bærer den danske fane til OL-afslutning20.2.2026 15:14:35 CET | Pressemeddelelse
Anne de Besche skal gå i spidsen for det danske OL-hold ved afslutningen af vinter-OL på søndag.
Malte Setkov er ny mand i ishockeylandsholdets OL-trup8.2.2026 17:39:55 CET | Pressemeddelelse
Den 27-årige back skrives ind i truppen efter at have været samlet med landsholdet de sidste fire dage. Malte Setkov er nu kampklar til de kommende OL-kampe.
DANSKE ATLETER KLAR TIL OL-ÅBNING6.2.2026 14:04:12 CET | Pressemeddelelse
Denise Dupont og Jesper Jensen Aabo er fanebærere, når en stor gruppe danske atleter fredag aften deltager ved åbningen af vinter-OL i Milano Cortina 2026
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
