Over halvdelen af ukrainerne i Furesø har fået arbejde

Siden de første ukrainske flygtninge kom til Furesø i begyndelsen af 2022, er mange allerede kommet i arbejde. Ud af de 55 voksne ukrainere mellem 17 og 66 år, som bor i Furesø pt, har 35 fået arbejde. Herudover havde to andre, der siden er rejst hjem, fået arbejde. 16 af de 35 har fået arbejde hos virksomheden Becher Madsen Service i Slangerup.
”Det er flot, at så mange af vore nye ukrainske furesøborgere har fået job allerede. Jeg er stolt af samarbejdet mellem erhvervslivet og Jobcentret i Furesø. Becher Madsen Service har tidligere vundet kommunens CSR-pris og viser igen hvilket socialt ansvar, de tager. Jeg vil også takke de øvrige virksomheder”, siger Hasan Yilmaz (S), formand for Beskæftigelse og Erhverv.
”Der er tale om mange kvinder og børn, som har måtte forlade deres hjem mod deres vilje. Selvfølgelig skal vi hjælpe dem med at få en nogenlunde hverdag, hvor de kan være selvforsørgende, hvis vi kan. Samtidig har vi fået nogle rigtig gode medarbejdere. Vi møder med det samme glade ukrainere som råber godmorgen med et kæmpe smil på læben. Deres udførelse af arbejdsopgaverne er også helt til UG”, fortæller Michelle Vive, HR- og marketingschef i Becher Madsen Service.
Udover servicevirksomheden i Slangerup har de ukrainske flygtninge i Furesø blandt andet fået arbejde indenfor it, rengøring, produktion og lager, restaurations- og service samt på daginstitutioner og skoler.
Fokus på kompetenceafklaring
”Det er en stor opgave at integrere de nye borgere på arbejdsmarkedet. En del har ubehagelige krigsoplevelser med sig, mange taler ganske lidt engelsk, og så er der arbejdspladser, hvor det er en forudsætning at kunne begå sig på dansk. Her har jobcentret en vigtig rolle i forhold til at forventningsafstemme med virksomhederne. Samtidig er det positivt, hvor interesserede ukrainerne er i at lære dansk”, siger næstformand for Beskæftigelse og Erhverv, Helle Vallentin (Ø).
En forudsætning for et godt og hurtigt jobmatch er, at arbejdsgivere og de ukrainske flygtninge kan finde hinanden. Derfor har Furesø Jobcenter fra dag ét givet ukrainere mulighed for at komme til en samtale om kompetencer og jobønsker med en af kommunens virksomhedskonsulenter. Rigtig mange har taget imod tilbuddet. Det har gjort det nemmere for virksomhedskonsulenterne at matche ukrainerne til de rette job. Samtidig har flere værtsfamilier fundet job til ukrainere via deres eget netværk. 41 af ukrainerne er ved at lære dansk på Sprogcenter Furesø enten på daghold eller aftenhold.
Kontakter
Hasan Yilmaz (A)
Formand for Beskæftigelse og Erhverv
Medlem af Økonomiudvalget
Helle Valentin (Ø)
Næstformand for Beskæftigelse og Erhverv
Medlem af Ældre og Sundhed
Michelle ViveHR- og marketingschef i Becher Madsen Service
Tlf:4074 7813Michelle@becher-madsen.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder

Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø Kommune opfylder mål for genanvendelse af affald30.6.2025 15:05:05 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune har et år før tid nået mål for reel genanvendelse af husholdningsaffald. Desuden er tendensen, at mængden af affald fra husholdninger ikke længere stiger.
Furesø Kulturskole lancerer Kulturpakker til kommunens dagtilbud og skoler23.6.2025 10:47:42 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole blev en realitet i 2024, da Farum Billedskole blev lagt ind under Furesø Musikskole, og har siden kunnet tilbyde en bred vifte af hold og aktiviteter for børn og unge indenfor kunstneriske og musiske fag. Nu lancerer Kulturskolen et nyt program med tilbud til skoler og dagtilbud under navnet Kulturpakker.
Faglighed og omsorg i højsædet: Kvalitet og nærvær i Børnehuset Vingesus19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Børnehuset Vingesus i Furesø Kommune starter relationen mellem barn og dagtilbud ikke ved lågen – den begynder hjemme i stuen. Her møder pædagoger og forældre hinanden for første gang, og et spirende tillidsbånd bliver skabt. Det er ikke bare en gestus – det er en grundsten i den pædagogiske tilgang, hvor tryghed, respekt og ægte nysgerrighed på barnet er i centrum.
Lokale unge vil få flere unge til at stemme i Furesø18.6.2025 13:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Støtte fra Furesø Kommune, Nordea-fonden og Tuborgfondet har gjort det muligt at ansætte fire lokale unge, som vil hæve valgdeltagelsen blandt unge i Furesø Kommune. De har allerede store planer.
Furesø Kommune inviterer lokale lodsejere til møde om grøn trepart17.6.2025 10:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Nordsjællands Landboforeninger, den lokale grønne trepart og Furesø Kommune inviterer lokale lodsejere til møde den 26. juni om mulighederne for at omlægge landbrugsjord.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum