Kræftens Bekæmpelse

Over 800.000 danskere drikker for meget: Sådan dropper du de ligegyldige genstande

Del
Alkohol øger risikoen for en lang række sygdomme, herunder kræft. Alligevel drikker over 800.000 danskere mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Kræftens Bekæmpelse har lavet nogle tips til dig, der gerne vil skære ned på alkoholindtaget og ’droppe de ligegyldige genstande’.
Foto: Unsplash
Foto: Unsplash

Vi danskere er glade for alkohol - lidt for glade. Faktisk drikker voksne danskere i gennemsnit 9,5 liter ren alkohol om året. Det svarer til mere end 12 øl om ugen. Og mere end 800.000 danskere drikker over Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser for alkohol på henholdsvis max 7 genstande om ugen for kvinder og max 14 genstande for mænd. Ifølge Niels Sandø, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen, er der god grund til at være opmærksom på sit alkoholforbrug:

- Alkoholforbrug er forbundet med en øget risiko en lang række sygdomme, fx en række kræftsygdomme, hjertekarsygdomme og leverlidelser. Hvor meget du drikker, kan have stor betydning for dit helbred, og det er derfor vigtigt, at du er opmærksom det

Han tilføjer, at tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2017 viser, at 34 pct. af 35-64-årige danskere, der drikker over lavrisikogrænserne, faktisk ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug.

Først skal du kende lavrisikogrænserne - så skal du tælle genstande

Ifølge en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse, er det kun 41 pct. af voksne danskere, der korrekt kan angive Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser. Denne viden er vigtig, så man ved, hvornår man drikker for meget.

- Når du kender anbefalingerne, har du også en chance for at vurdere om du holder dig inden for lavrisikogrænserne - f.eks. ved at tælle, hvor mange genstande du drikker om ugen, siger Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

Ifølge rapporten tæller 56 pct. af voksne danskere med et ugentlig alkoholforbrug aldrig hvor mange genstande de drikker i løbet af en uge.

- Helt konkret kan du prøve over et par uger at føre dagbog over, hvor mange genstande du drikker, hvilken type alkohol, du drikker og i hvilke situationer, du drikker alkohol, siger Peter Dalum.

Overvej om alle dine genstande er lige vigtige

Når du har et overblik over, hvor meget alkohol du drikker og i hvilke situationer, kan du bedre vurdere, om du ønsker at skære lidt ned på alkoholforbruget, og om alle genstande egentlig er lige vigtige for dig. Kræftens Bekæmpelse sætter i disse uger fokus på, at nogle genstande er lettere at undvære end andre med kampagnen ’Drop de ligegyldige genstande’. Se kampagnefilmen her.

Du kan blive inspireret til at tage stilling til dine genstande i quizzen ’Drik eller drop’, der kan findes på www.dropdeligegyldigegenstande.nu.

Drop de ligegyldige genstande

Nedenfor finder du nogle konkrete tips til at spare på genstandene:

Sluk tørsten i vand

Et godt tip er at slukke tørsten i vand, så du ikke drikker alkohol, fordi du er tørstig. Sørg også altid for at drikke vand i løbet aftenen, så kan det være, at du kan skære lidt ned på genstandene.

Vælg det alkoholfrie alternativ

Der er efterhånden både i supermarkeder og restauranter mange alkoholfrie drikkevarer, som kan fungere som gode alternativer til alkohol. Få inspiration til alkoholfrie drinks her eller prøv nogle af de alkoholfrie øl.

Øl og vin på køl kan friste en til at drikke mere

Når der er øl og vin på køl, kan det være fristende lige at snuppe en genstand til hverdagsmaden. Et tip er først at lægge øl/vin på køl samme dag, som de skal drikkes. Så kan det være nemmere at skære ned på hverdagsforbruget.

Få mere inspiration til at droppe de ligegyldige genstande på www.dropdeligegyldigegenstande.nu eller lyt til podcasten ’Sundhedsmissionen’ og bliv klogere på gode og velsmagende alkoholfrie drikke. Du finder podcasten i din podcast app eller her.

------------------------------------------------------------------------------

 Om rapporten ’Danskernes alkoholvaner 2019’

 I rapporten ’Danskernes alkoholvaner 2019’ præsenteres resultaterne af en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt 3.001 danskere i alderen 18-74 år. Dataindsamlingen er gennemført af analysebureauet Voxmeter i november 2019 til januar 2020, og data er nationalt repræsentativt ift. køn, alder og region, og overordnet repræsentativt ift. uddannelse. I rapporten belyses blandt andet danskernes alkoholforbrug, deres holdninger til alkoholkulturen og til strukturelle tiltag på alkoholområdet, deres viden om sammenhængen mellem alkohol og kræft samt deres kendskab til genstandsgrænser. Rapporten kan læses her.

------------------------------------------------------------------------------

Særkørsel fra ’Den nationale Sundhedsprofil 2017’

I denne nyhed nævnes det, at 34 pct. af 35-64-årige danskere (39 pct. blandt mænd og 29 pct. blandt kvinder), der drikker over lavrisikogrænserne, gerne vil nedsætte deres alkoholforbrug.

Disse tal er lavet som en særkørsel til Kræftens Bekæmpelse, men bygger på data fra Sundhedsstyrelsens rapport ’Danskernes sundhed - den nationale sundhedsprofil 2017’.
Se hele rapporten her.

------------------------------------------------------------------------------

 Alkohol og kræft

  • Hvert år får mindst 1.800 danskere kræft som følge af alkohol. Det svarer til fem pct. af alle kræfttilfælde; otte pct. blandt mænd og tre pct. blandt kvinder.

  • Alkohol har siden 1988 været på WHO´s liste over stoffer, der med sikkerhed er kræftfremkaldende.

  • Alkohol øger risikoen for mindst syv kræftformer; kræft i mundhulen, svælget, struben, spiserøret, leveren, brystet, tyk- og endetarmen. Risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol, man indtager, og undersøgelser viser, at selv et mindre forbrug kan øge risikoen for kræft.

  • Det spiller ingen rolle, om man drikker vin, øl eller spiritus – risikoen for kræft er den samme.

------------------------------------------------------------------------------

Hvad er 1 genstand?

Én genstand svarer til:  

1 almindelig øl

1 glas vin

1 alkoholcider (f.eks. Somersby eller Mokaï)

1 alkoholsodavand (f.eks. Bacardi Breezer eller Smirnoff Ice)

1 drink/cocktail

1 stort shot stærk spiritus (f.eks. vodka eller tequila)

2 store shots mindre stærk spiritus (f.eks. Ga-Jol eller Fisk) 

1 flaske vin = 6 genstande, 1 flaske spiritus = 20 genstande

Nøgleord

Kontakter

Til citat:
• Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse og ansvarlig for kampagnen ’Drop de ligegyldige genstande’: pd@cancer.dk / tlf. 3525 7570 / 3038 1502.
Yderligere information om Sundhedsstyrelsens anbefalinger på alkoholområdet.
• Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen: nsa@sst.dk, tlf: 7222 7529.


Til baggrund:
• Solveig Høgh Larsen, kommunikationskonsulent i Kræftens Bekæmpelse og presseansvarlig for kampagnen: solhl@cancer.dk / tlf. 3525 7590 / 2899 0134.

Billeder

Foto: Unsplash
Foto: Unsplash
Download

Information om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 Kbh Ø

http://www.cancer.dk

Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye