Over 80.000 bilister har set film under kørslen

Danske bilister har travlt med meget andet end at køre bil, når de kører bil. GPS, sms’er og musiktjenester stjæler hyppigst danskernes opmærksomhed under kørslen, men undersøgelsen, der er foretaget af analyseinstituttet YouGov for If Skadeforsikring, viser, at hvad der svarer til i snit 220 bilister hver dag ser film på mobilen, mens de kører bil.
Fra den 10. september er straffen øget for uopmærksomhed under kørslen ved for eksempel at benytte håndholdt mobiltelefon, GPS, tablets, computer. Det er lovligt at anvende mobiltelefon, tablet eller GPS, hvis udstyret er anbragt i en fastmonteret holder i bilen.
Kan miste kørekortet
Men en fastgjort holder i bilen gør ikke film eller spil under kørslen lovligt, påpeger kommunikationschef Birgitte Ringbæk fra If Skadeforsikring.
- Bilister, der foretager noget så tankeløst som at se film eller spille spil under kørslen, kan ikke dække sig ind under, at det sker fra en fastmonteret mobilholder. Ifølge færdselsloven skal man agere hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der ikke opstår fare eller ulempe for andre, siger hun og fortsætter:
- Man vil ikke kunne køre med blikket væk fra vejen i ret mange sekunder, før man kan se det på kørslen. Er man med til at skabe en farlig situation eller endnu værre, involveret i en ulykke, er strafferammen helt op til frakendelse af kørekortet, oplyser Birgitte Ringbæk.
Beregninger fra Rådet for Sikker Trafik viser, at kører man 80 kilometer i timen og kigger på sin telefon i fire sekunder, svarer det til at køre 89 meter i blinde.Kører man110 kilometer i timen, svarer det til 122 meter i blinde at kigge væk i fire sekunder.
Rent forsikringsmæssigt vil skader på bilen, der er opstået under grov uagtsomhed, ikke være dækket af bilforsikringen.
Uopmærksomhed bag hver tredje trafikdrab
Forskning viser, at uopmærksomhed i trafikken er medvirkende til omkring hvert tredje trafikdrab.
Når man fjerner blikket fra vejen, overser man både skilte og andre trafikanter. Det øger både risikoen for at ramme andre og for at ende i en soloulykke.
- Vi er så vant til, at mobilen kan fixe en masse ting for os her og nu, men når vi kører bil, er der brug for selvdisciplin til at lægge den væk. Det er skræmmende, at så stor en gruppe bilister ikke udviser større omtanke over for sine medtrafikanter og dem selv, end at det føles vigtigere at se film og spille spil bag rattet, siger Birgitte Ringbæk fra If.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte RingbækKommunikationschef
Tlf:3687 4183 / 6120 5009birgitte.ringbaek@if.dkBilleder
Information om If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab med mere end 4,5 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Få det gjort i tide: Novembervejr kommer ofte bag på bilister26.10.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Som bilist har man et ansvar for at køre med dæk, der passer til det aktuelle og forventede føre, lyder påmindelsen fra If.
If advarer om stigende tyveri af kostbart GPS-udstyr19.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordens største forsikringsselskab, If, har i Danmark registreret en stigning på næsten 50 procent i GPS-tyverier – og tyveribølgen har ændret retning.
Varsel om vindstød af stormstyrke og risiko for kraftig regn: Her er 5 gode råd til boligejere2.10.2025 17:31:04 CEST | Pressemeddelelse
Weekendens vejr er en påmindelse om, at boligejere gør klogt i at forberede hus og have på efteråret, lyder det fra Nordens største forsikringsselskab, If.
Nordens største forsikringsselskab lancerer ny AI-løsning til danske privatkunder2.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Digitalisering er en afgørende prioritet for forsikringsselskabet If, der nu giver danske privatkunder adgang til en generativ AI-chatbot.
Forsikringsselskab i opråb: Mange virksomheder mangler en kriseplan ved cyberangreb30.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mikrovirksomheder og små virksomheder bør udarbejde en kriseplan i tilfælde af, at de bliver ramt af et cyberangreb, lyder opfordringen fra If.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

