Over 70.000 selvstændige og små virksomheder har fået kompensation for tabt omsætning
26.11.2020 08:54:06 CET | Danmarks Statistik | Pressemeddelelse
Mere end 70.000 virksomheder har modtaget kompensation for tabt omsætning i perioden 9. marts til 8. august, og målt på antallet af virksomheder er det den mest omfangsrige af kompensationsordningerne.
54 pct. af de kompenserede virksomheder har ingen ansatte og 44 pct. har en årlig omsætning på under 1 mio. kr.
Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som undersøger en række karakteristika for de virksomheder, der har modtaget kompensation for tabt omsætning i perioden 9. marts til 8. august.
”Analysen viser, at det især er de helt små virksomheder, der har modtaget kompensation. Vi kan også se, at størstedelen af de kompenserede virksomheder havde positiv vækst i foregående år, men altså grundet Covid-19 nedlukningerne oplevede en betydelig omsætningsnedgang i kompensationsperioden. Dog havde 38 pct. af de støttede virksomheder negativ vækst eller ingen vækst i årene op til covid-19”, siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Peter Bøegh Nielsen.
Analysen viser også:
- Over halvdelen af virksomhederne, ca. 40.000, har udelukkende fået kompensation for de første tre måneder fra den 9. marts til den 8. juni, hvilket afspejler den omfattende nedlukningsperiode og efterfølgende delvise genåbning af samfundet.
- 21 pct. af de kompenserede virksomheder ligger i landsdelen Byen København, hvilket er væsentligt højere end landsdelens andel af samtlige virksomheder i Danmark, der udgør 15 pct.
- Frisørsaloner er den branche, der har flest kompenserede virksomheder. I alt findes næsten 8 pct. af de kompenserede virksomheder inden for denne branche, svarende til ca. 5.500 virksomheder. Branchen modtog dog primært kompensation i perioden 9. marts til 8. juni. Taxikørsel er den branche, hvor flest virksomheder har fået kompensation i hele den undersøgte periode fra 9. marts til 8. august.
Nøgleord
Kontakter
Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte chefkonsulent Peter Bøegh Nielsen på PBN@dst.dk eller 39 17 31 89 og fuldmægtig Fenja Søndergaard Møller på FSM@dst.dk eller 39 17 30 84.
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Flere værnepligtige bliver i Forsvaret9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver fjerde er ansat i Forsvaret to år efter aftjent værnepligt.
Vi brugte 161 kg plastik pr. indbygger i 20248.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 brugte vi i gennemsnit 161 kg plastik pr. indbygger, hvilket er 43 kg mere end i 2010. En stor del af det var plastemballage.
Psykiatriske og somatiske patienter oplever forskellig livskvalitet21.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse giver indblik i livskvaliteten for forskellige befolkningsgrupper, herunder mennesker med forskellige sundhedsforhold. Især personer med kontakt til psykiatrien angiver at have en lavere livskvalitet end resten af befolkningen.
Knap 10 pct. af Danmarks import af råvarer og halvfabrikata er sårbar over for eventuelle kriser20.4.2026 10:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Der er forskel på, hvor sårbare værdikæderne i de nordiske lande er over for forstyrrelser i international handel, viser ny analyse.
Ti koncerner står for størstedelen af industrikoncerners overskud fra global samhandel13.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har overskud på betalingsbalancen. Det skyldes især industriens eksport og i særdeleshed landets ti største industrikoncerner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
