Over 55.000 børn og voksne bager til fordel for BørneTelefonen, så flere børn kan få hjælp
1.10.2020 05:00:00 CEST | Børns Vilkår | Pressemeddelelse

I oktober måned vil der blive pisket og bagt i over 2.000 skoler, institutioner og private familier fordelt over hele landet, når Bag for BørneTelefonen løber af stablen.
Det er 16. år i træk, at børn bager for at hjælpe andre børn, og i år er det første gang, man også kan tilmelde sig som privat familie. Faktisk udgør private familier næsten halvdelen af alle tilmeldte, som i alt udgør over 55.000 personer.
Alt det, børnene får bagt, vil blive solgt i kageboder, online eller til familie, naboer og venner. Overskuddet går til BørneTelefonen, så endnu flere børn og unge kan få hjælp i svære situationer.
Sidste år resulterede børnenes bagværk i over 2,2 millioner kroner, som Børns Vilkår bl.a. har brugt på at rekruttere og uddanne endnu flere frivillige rådgivere på BørneTelefonen. Og behovet for BørneTelefonen er ikke blevet mindre i en tid med corona, hvor børn og unge bl.a. fortæller om svær ensomhed og angst og depression, der er blusset op på ny.
”Det er utroligt flot, at så mange børn og familier vil bakke op om Bag for BørneTelefonen og på den måde hjælpe børn, der har det svært. Under coronakrisen har vi oplevet, at mange udsatte børn har fået det endnu sværere end ellers, og derfor er det også så vigtigt for os, at ingen børn henvender sig forgæves,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Hanstholm Naturbørnehave er en af de mange institutioner, der deltager i Bag for BørneTelefonen 2020:
”Vi har deltaget i mange år, og vi synes, det giver et rigtig godt sammenhold at bage for BørneTelefonen, og at man er sammen om at hjælpe andre. Det er en oplagt måde at snakke om, at børn kan opleve svære situationer, og så er det vigtigt, at børn ved, hvor man kan få hjælp. Vi skal være sammen om at hjælpe børn”, siger Inger Elgaard fra Hanstholm Naturbørnehave.
Erhvervslivet bakker op
Bag for BørneTelefonen er hjulpet godt på vej af flere virksomheder, der gerne vil hjælpe de mange børn, der i dag samler ind til BørneTelefonen.
Circle K Danmark A/S står for at udlevere gratis bagebokse til skoler, institutioner og private familier, og indholdet i den gratis bageboks er doneret af Dansukker, Dr. Oetker, Valsemøllen og Bagetid.dk.
På KringleXpressen.dk kan man fra bagere i hele landet bestille Bag for BørneTelefonen-kager, hvor halvdelen af beløbet fra salget af disse kager går til BørneTelefonens arbejde.
BørneTelefonen havde sidste år over 55.000 rådgivninger med børn og unge – om alt fra forelskelse og venskaber, til mobning, ensomhed og tanker om selvmord. Corona har også fyldt en del i år. Siden januar har der været 1.449 samtaler om corona, og fra marts til og med maj var corona den tredje hyppigste henvendelsesårsag på BørneTelefonen.
Fakta om Bag for BørneTelefonen
- Over 55.000 børn og voksne fra over 2.000 institutioner, skoler og private familier i hele landet bager i oktober for BørneTelefonen. Pengene, de tilmeldte tjener på at sælge deres bagværk, går til drift og udvikling af BørneTelefonen, så endnu flere børn kan komme igennem til en rådgiver. Man kan bl.a. sælge sit bagværk online, i en kagebod eller til familie, venner og naboer.
- Det er 16. år i træk, børn bager for at hjælpe andre børn. Tidligere er begivenheden blevet afholdt på én dag under navnet Bag for en sag. Fra i år hedder begivenheden Bag for BørneTelefonen og foregår over en hel måned, så de tilmeldte selv kan vælge, hvornår de vil bage.
- Gorm Wisweh, der står bag Gorms Pizza, og Ditte Julie Jensen, kendt fra Den store Bagedyst, er bage-ambassadører for Bag for BørneTelefonen. De har bl.a. udviklet opskrifter til bageboksene.
Vi kan være behjælpelige med kontaktoplysninger til deltagere, der er tilmeldt Bag for BørneTelefonen, i hele landet.
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459Billeder
Information om Børns Vilkår
Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
18.300 indsamlere støtter Børns Vilkårs landsindsamling for at sikre døgnåben rådgivning til børn og unge22.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
I dag afholder Børns Vilkår landsindsamling, og tusindvis af indsamlere har tilmeldt sig. Pengene går til at holde rådgivningslinjerne BørneTelefonen og HØRT åbne døgnet rundt, så børn og unge altid kan få en voksen i røret, på sms eller chat, når de står alene med svære tanker.
Holger Runes spillersæt, privat foredrag med Claus Meyer og en specialdesignet kjole af Søren Le Schmidt kommer i dag under hammeren til fordel for Børns Vilkår4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag går en helt særlig auktion i luften, når Bruun Rasmussen, i anledning af Børns Vilkårs Landsindsamling 2026, åbner for bud på en række eksklusive gaver og oplevelser. Alle indtægter går til den fortsatte drift af rådgivningslinjerne BørneTelefonen og HØRT, der holder åbent døgnet rundt.
Samvær med biologiske forældre kan være en stor belastning for anbragte børn og unge3.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor meget og hvordan anbragte børn og unge ønsker samvær med deres biologiske forældre. Systemet gør det dog svært at tilpasse og suspendere samværet, siger både fagpersoner og unge med anbringelseserfaring i ny rapport fra Børns Vilkår.
Ny rapport: Mange ukrainske børn og unge er isolerede og ensomme i danske skoler. Næsten hver fjerde giver udtryk for at mistrives23.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fire år inde i krigen i Ukraine har mange ukrainske udskolingselever fortsat svært ved at finde fodfæste i de danske almene skoleklasser. Sproglige barrierer, ensomhed og svært tilgængelige fællesskaber præger deres hverdag i skolen, og mange mistrives. Det viser en ny rapport fra Børns Vilkår.
Flere end 500 skoleklasser har skrevet aviser om ‘valg’. De bedste bliver fejret i JP/Politikens Hus d. 11. marts18.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over 500 skoleklasser fra hele landet har deltaget i årets Mediekonkurrence, hvor eleverne har produceret deres egne aviser under temaet ‘valg’. Nu er de otte vinderklasser fundet. D. 11. marts bliver de fejret i JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor hver klasse præmieres med diplomer og 5000 kroner til klassekassen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
