Over 40.000 børnefamilier får del i inflationshjælp på 300 mio. kroner
Den 1. juni vil godt 40.000 børnefamilier få udbetalt inflationshjælp. Det står klart efter et bredt flertal i Folketinget har vedtaget udmøntningen af en aftale om 300 mio. kroner i inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier. Pengene bliver udbetalt i to rater. Første halvdel udbetales den 1. juni og anden halvdel i begyndelsen af august.
Aftalen blev indgået i februar mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Her blev man enige om, hvordan en pulje på 300 mio. kroner fra en større bred politisk aftale om inflationshjælp skulle fordeles.
Pengene ventes at hjælpe ca. 65.000 børn fordelt på ca. 40.500 børnefamilier. Beløbet er skattefrit og går til alle børnefamilier i kontanthjælpssystemet og børnefamilier, samt hvor mindst en af forældrene er i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb og modtager ressourceforløbsydelse.
Størrelsen på beløbet afhænger af antal børn i familien. Børnefamilier med et barn modtager 7.500 kroner. Der udbetales 3.750 kroner for barn nummer to og 2.250 kroner for et tredje barn. Inflationshjælpen bliver ikke forhøjet, hvis man har flere end tre børn.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Mange danskere har igennem noget tid mærket de høje priser på alt fra mælk, smør og andre dagligvarer til høje energiregninger. For nogle er det svært at få enderne til at mødes. Derfor er det godt, at vi giver en ekstra hjælp til tusindvis af de mest trængte børnefamilier. Det er vigtigt for mig, at vi kan hjælpe nogle af dem, som økonomisk har det hårdest gennem denne tid.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Uendeligt bureaukrati i beskæftigelsessystemet bliver nu fjernet5.11.2025 14:05:33 CET | Pressemeddelelse
For nogle borgere er samtaler i kommunen og a-kassen en vigtig støtte, for andre er det ikke. Og det bliver udgangspunktet for den nye og mere forenklede beskæftigelsesindsats, der gradvist træder i kraft i 2026.
Afskaffelse af modregning får flere seniorer til at blive på arbejdsmarkedet5.11.2025 08:22:09 CET | Pressemeddelelse
Arbejdsindkomster bliver ikke længere modregnet i folkepensionen. Nu viser en effektanalyse, at de nye modregningsregler får flere seniorer til at blive på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen.
Enklere regler og fjernet forbud om brug af maskiner skal få flere unge i fritidsjob3.11.2025 09:30:07 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at flere unge skal have et fritidsjob og ophæver blandt andet forbudslisten mod maskiner. I stedet skal arbejdsgiveren vurdere, hvilke maskiner de unge må arbejde med. Det åbner for, at unge kan udføre langt flere typer arbejdsopgaver, fx betjene en gulvvaskemaskine eller græsslåmaskine.
Markant forhøjelse af den skattefri seniorpræmie8.10.2025 14:50:41 CEST | Pressemeddelelse
De kommende år er der ekstra mange penge at hente ved at arbejde efter folkepensionsalderen. Et nyt lovforslag vil hæve udbetalingerne af seniorpræmien markant.
Politisk opbakning til krav om ID-kort8.10.2025 13:01:39 CEST | Pressemeddelelse
Arbejde i Danmark skal foregå under ordnede danske forhold. Et bredt flertal vil derfor styrke kampen mod social dumping og blandt andet indføre krav om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
