Over 2 millioner lønmodtagere har bestilt deres indefrosne feriepenge – 34 milliarder kroner er allerede sendt til udbetaling
17.5.2021 14:05:27 CEST | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Interessen har været stor, siden det i marts 2021 blev muligt at bestille de resterende ugers feriepenge. Over to millioner lønmodtagere har siden marts været inde på borger.dk og bestilt feriepenge til i alt godt 34 milliarder kroner til udbetaling før skat.
Beløbet kommer oven i de cirka 52 milliarder, der blev udbetalt i efteråret, da det var muligt at søge om de første tre ugers indefrosne feriepenge. Samlet set har danske lønmodtagere bestilt feriepenge for cirka 86 milliarder kroner, som kan være med til at få gang i samfundsøkonomien efter en svær tid.
Der vil fortsat være mulighed for at bestille sine resterende indefrosne feriepenge indtil den 31. maj 2021.
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:
- Det glæder mig, at så mange danskere vælger at få udbetalt deres resterende feriepenge, og antallet kan stige yderligere med et par uger tilbage at løbe på. Mit håb er, at mange af pengene vil blive brugt på forbrug, der kan hjælpe danske virksomheder i en svær tid og sætte yderligere skub i økonomien – ikke mindst i brancher, som har været nedlukket og hårdt ramt i lang tid men nu er genåbnet som fx restauranter og spillesteder.
- Regeringen har ført en ekspansiv finanspolitik, hvor vi investerer os ud af krisen. Samtidig har vi med hjælpepakker herunder lønkompensation og med udbetaling af fx feriepenge holdt hånden under lønmodtagere og virksomheder, for at vi kommer så skånsomt gennem krisen som muligt. Meget tyder på, at tiltagene har været med til at sikre, at dansk økonomi og arbejdsmarked hurtigere kan komme på benene og få gang i væksten efter krisen.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Information om Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Ny undersøgelse: Algoritmer fører unge mænd ufrivilligt ind i manosfærens kvindehad og snævre mandeidealer på få minutter19.10.2026 06:08:07 CEST | Pressemeddelelse
For første gang får vi i Danmark konkret viden om, hvordan unge mænd møder indhold med kvindehad og potentielt skadelige idéer om, hvad det vil sige at være en ”rigtig mand” på sociale medier. En ny undersøgelse viser, hvordan de meget hurtigt kan blive præsenteret for indhold fra manosfæren, også uden selv at have vist interesse for det.
Millioner til hjælp for fyrede medarbejdere på FMC Rønland10.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver givet knap 4,7 mio. kroner til at hjælpe de afskedigede medarbejdere fra FMC Rønland videre i job.
Lovforslag: Ret til sorgorlov, hvis den anden forælder dør8.10.2026 09:33:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man mister sin ægtefælle eller samlever og har et mindreårigt barn sammen, får man ret til sorgorlov. Det fremgår af et lovforslag, der skal træde i kraft efter nytår.
Nyt arbejdsmarkedsråd udpeget2.10.2026 11:29:28 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen har på baggrund af indstilling fra arbejdsmarkedets parter udpeget medlemmer til Arbejdsmarkedsrådet. Forperson for rådet bliver Christine Antorini, der sammen med de øvrige medlemmer skal bidrage til at løfte centrale udfordringer på arbejdsmarkedet.
Deling af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar 2027 skal arbejdsgiver sikre, at de ansatte får adgang til resultater af asbestprøver direkte fra analysevirksomheden. Samtidig skal bygherre sikre adgang til asbestresultater på byggepladsen via Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). På den måde bliver det sværere at snyde med asbestprøver. Ministeren takker fagforeningsfolk for at hjælpe med at få udfordringerne frem og komme med forslag til regelændringerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
