Bryggeriforeningen

Otte organisationer til regeringen: Lad restaurantgæster blive siddende efter kl. 22

Del
I en fælles henvendelse til regeringen opfordrer otte organisationer fra restaurationsbranchen og dens underleverandører til at tillade gæster at blive siddende indtil kl. 24, hvis de allerede er til stede på serveringssteder, når de skal lukke kl. 22.

”Kampen mod COVID-19 er særdeles vigtig for Danmark. Vi og de virksomheder, som vi tilsammen repræsenterer, er meget opmærksomme på, at smittetallene er stigende og på vores samfundsansvar for bekæmpelse af smitten. Virksomhederne i vores erhverv gør hver eneste dag deres yderste for at skabe gode og sikre oplevelser for deres kunder og gæster. Det er dog også erhverv med virksomheder, der som bekendt er under betydeligt pres, og hvor mange arbejdspladser er truet.”

Sådan indledes en fælles henvendelse til regeringen fra brancheorganisationerne Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, DI Fødevarer, Danske Restauranter og Caféer, HORESTA, SMVdanmark, V.S.O.D. og Bryggeriforeningen. De otte organisationer har ét konkret ønske:

”Vi skal derfor anmode regeringen om nøje at overveje muligheden for at tillade, at gæster, der allerede er til stede på serveringssteder, når de skal lukke kl. 22, kan blive indtil kl. 24. Dette tiltag kan suppleres med yderligere kontrol og sanktioner for at sikre, at der ikke er få virksomheder, der ødelægger det for de mange, der nøje følger myndighedernes retningslinjer. De to timer ekstra vil få stor betydning for både vores erhverv og den bredere oplevelsesøkonomi.”

Den nærmere begrundelse for forslaget er følgende, fremgår det af henvendelsen:

  • En fastholdelse af lukketiden kl. 22, men tilladelse til at gæster kan blive på serveringsstedet indtil kl. 24, vil skabe en naturlig udslusning af gæster og dermed forhindre udfordringen med sammenstimling af grupper af personer.
  • En fastholdelse af lukketiden kl. 22, men tilladelse til at gæster kan blive på serveringsstedet indtil kl. 24, vil have en dæmpende effekt på de mange private fester og andre sammenkomster, som i dag kan afholdes uden nogen foranstaltninger mod smittespredning.
  • Serveringssteder tager smitterisici særdeles alvorligt og efterlever loyalt myndighedernes bestemmelser. De har siden genåbningen i maj vist, at de er i stand til at håndtere smitterisikoen, og der er ingen væsentlige smitteudbrud, som kan henføres til serveringssteder.
  • Åbningstiderne for restaurantbranchen i Norge er kl. 24, i nogle tyske delstater er den kl. 23 og i andre delstater er der ingen tidsrestriktioner. I ingen af disse lande har åbningstiderne ført til øget smitte.
  • Kravet om, at restauranter, barer mv. skal sende gæsterne ud kl. 22, indebærer, at mange kunder fravælger at gå på restaurant, og samtidig mister restauranterne muligheden for ”2. seating”, sportsbaren kan ikke vise anden halvleg af fodboldkampen, og danskernes mærkedage bliver vanskelige at gennemføre i professionelle rammer. Det betyder, at branchen mister op mod 50% af sin omsætning, hvilket også rammer de mange underleverandører hårdt.

Afslutningsvis foreslår de otte organisationer, at regeringen søger inspiration i vismændenes anbefalinger i rapporten fra Det Økonomiske Råd, hvor det påpeges, at det er ”hensigtsmæssigt med en betydelig test- og smitteopsporingskapacitet for at identificere de smittede”.

Nøgleord

Vedhæftede filer

Information om Bryggeriforeningen

Bryggeriforeningen
Bryggeriforeningen
Faxehus, Gamle Carlsbergvej 16
1799 København V

7216 2424https://www.bryggeriforeningen.dk/

Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark. Vi varetager og formidler medlemmernes interesser over for Folketinget, myndighederne, medierne og den øvrige offentlighed. Blandt andet når det gælder erhvervs-, miljø-, fødevare- og sundhedspolitik.

Følg pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye