Kræftens Bekæmpelse

Østjyder er glade for fuldkorn

Del
Fuldkorn forebygger tarmkræft. Det slår forskerne fast med syvtommersøm i en ny stor rapport, der samler den nyeste viden om, hvordan vores livsstil påvirker risikoen for tarmkræft. Og det er godt nyt for østjyderne, som er blandt de danskere der spiser mere fuldkorn end gennemsnittet. Især omkring Randers og Horsens er de sunde korn populære.
I Danmark anbefales det at spise 75 g fuldkorn om dagen. Billedet viser et eksempel på, hvor meget du skal spise for at nå den mængde. Foto: Fuldkornspartnerskabet.
I Danmark anbefales det at spise 75 g fuldkorn om dagen. Billedet viser et eksempel på, hvor meget du skal spise for at nå den mængde. Foto: Fuldkornspartnerskabet.

Det er forskning fra Kræftens Bekæmpelse, der har medvirket til, at en international rapport nu med sikkerhed slår fast, at fuldkorn forebygger tarmkræft. Nu fortsætter forskningen for at finde svar på hvordan fuldkorn kan forebygge den hyppige kræftsygdom. Det er en af grundene til, at 50.000 danskere netop nu bliver inviteret til at deltage i Kræftens Bekæmpelses store befolkningsundersøgelse ’Kost, kræft og helbred – Næste generationer’ hvor forskerne blandt andet ser nærmere på, hvorfor fuldkorn er så godt for os.

Brevet med invitationen til at deltage i forskningen dumper også ind ad brevsprækken hos mange østjyder, og her er der ekstra meget viden for forskerne at hente. De foreløbige resultater fra ’Kost, kræft og helbred – Næste generationer’ viser nemlig, at østjyderne er særligt glade for fuldkorn. På landsplan spiser danskerne i dag dobbelt så meget fuldkorn som for ti år siden, svarende til et gennemsnit på 58 gram fuldkorn pr. dag. Men østjyderne spiser mere fuldkorn end landsgennemsnittet, nemlig mellem 60 og 65 gram pr. dag. Randrusianerne og beboere omkring Odder topper i Østjylland med et gennemsnitligt indtag på omkring 67 gram pr. dag.

Især Randers er imidlertid i forskernes søgelys, for forskerne vil meget gerne have endnu flere deltagere herfra

– Indtil videre har kun 13 pct. af de inviterede randrusianere sagt ja til at deltage i undersøgelsen. Så hvis der er nogle, der har et brev fra os liggende derhjemme, håber vi de har lyst til at være med, siger Anne Katrine Bolvig Sørensen. Hun er leder af det studiecenter i Aarhus, hvor undersøgelserne foregår.

Deltagerne i ’Kost, kræft og helbred – Næste generationer’ svarer på et spørgeskema og får foretaget en række målinger som kan hjælpe kræftforskningen mange år frem. Hvis man vil, kan man efter undersøgelserne se resultaterne i form af et mini-livsstilstjek, hvor man blandt andet kan se sin fedt- og muskelmasse og se, hvor meget fuldkorn man spiser.

Kontakter

Cecilie Kyrø, postdoc hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, tlf: 3525 7915, e-mail: ceciliek@cancer.dk

Mette Vinter Weber, kommunikationsrådgiver hos Kræftens Bekæmpelse, tlf: 2895 2828, e-mail: mvw@cancer.dk

Billeder

I Danmark anbefales det at spise 75 g fuldkorn om dagen. Billedet viser et eksempel på, hvor meget du skal spise for at nå den mængde. Foto: Fuldkornspartnerskabet.
I Danmark anbefales det at spise 75 g fuldkorn om dagen. Billedet viser et eksempel på, hvor meget du skal spise for at nå den mængde. Foto: Fuldkornspartnerskabet.
Download

Har du fået dette brev så er du inviteret til at deltage i Kost, kræft og Helbred - Næste Generationer.
Har du fået dette brev så er du inviteret til at deltage i Kost, kræft og Helbred - Næste Generationer.
Download
På Danmarkskortet kan man se det gennemsnitlige fuldkornsindtag beregnet ud fra de foreløbige resultater fra Kost, kræft og helbred - Næste generationer
På Danmarkskortet kan man se det gennemsnitlige fuldkornsindtag beregnet ud fra de foreløbige resultater fra Kost, kræft og helbred - Næste generationer
Download

Links

Information om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 Kbh Ø

http://www.cancer.dk

Forskningen fortsætter med støtte fra Knæk Cancer

Det er en rapport fra organisationen World Research Fund International, som sammenfatter international forskning baseret på i alt 29 mio. mennesker verden over, Her beskriver eksperter de vigtigste livsstilsbetingede årsager til tarmkræft, og her bliver det for første gang slået helt fast, at man kan mindske risikoen for at få tarmkræft ved at spise fuldkorn.

En vigtig kilde til konklusionen om, at fuldkorn forbygger tarmkræft, er forskning fra Kræftens Bekæmpelses store befolkningsundersøgelse ’Kost, kræft og helbred’. En undersøgelse, som fortsætter i ’Kost, kræft og helbred – Næste generationer’ hvor børn og børnebørn af de oprindelige deltagere bliver inviteret, og hvor også mange østjyderer inviteret til at deltage.

’Kost, kræft og helbred – Næste generationer’ er støttet af danskerne gennem Knæk Cancer med 15 mio. kr.

Hvert år får flere end 4.600 danskere konstateret tyktarms- eller endetarmskræft.

Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye