Danmarks ErhvervsfremmebestyrelseDanmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Østersøens grønne erhvervsfyrtårn: 27 mio. kr. sætter strøm til energiøen Bornholm

Del
Stort offentlig-privat konsortium på Bornholm står bag grønt erhvervsfyrtårn, der vil bringe øen i nationalt og internationalt centrum inden for udvikling og test af grøn energi. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse bidrager med 27 mio. kr. fra REACT-EU til de første skridt.
Jacob Trøst, borgmester i Bornholms Regionskommune: "Vi skal udnytte vores status som energiø og vores unikke placering i Østersøen tæt på de kommende havvindmølleparker til at spille en markant rolle i Danmarks grønne omstilling." Foto: brk.dk
Jacob Trøst, borgmester i Bornholms Regionskommune: "Vi skal udnytte vores status som energiø og vores unikke placering i Østersøen tæt på de kommende havvindmølleparker til at spille en markant rolle i Danmarks grønne omstilling." Foto: brk.dk

Bornholm skal være Østersøens og Danmarks fyrtårn for udnyttelse af grøn energi fra havvindmøller. Sådan lyder det fra et bredt konsortium med en række offentlige og private aktører, der står bag Erhvervsfyrtårn Bornholm.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støtter konsortiets ansøgning med 27,2 mio. kr. fra REACT-EU. Bestyrelsen udmønter i alt 595 mio. kr. som opfølgning på anbefalingerne fra de regionale vækstteams. Med den politiske aftale En ny reformpakke for dansk økonomi har regeringen sammen med en række af Folketingets partier afsat yderligere 500 mio. kr. til at fremtidssikre danske styrkepositioner i de kommende år.

Det første, store skridt på vejen er grundlæggelsen af et center for grøn energi, som skal have internationalt udsyn. Sideløbende skal en række andre hovedaktiviteter i Erhvervsfyrtårn Bornholm sættes i gang, og målet er at bidrage til Danmarks grønne omstilling og samtidig skabe vækst og arbejdspladser på Bornholm.

Fyrtårnsprojektet vil åbne store erhvervsmæssige muligheder for Bornholm, siger borgmester Jacob Trøst, Bornholms Regionskommune, der leder konsortiet:

"Vi skal udnytte vores status som energiø og vores unikke placering i Østersøen tæt på de kommende havvindmølleparker til at spille en markant rolle i Danmarks grønne omstilling. Både på kort og langt sigt rummer fyrtårnsprojektet aktiviteter, der vil give virksomhederne muligheder for at skabe omsætning og arbejdspladser. Og arbejdet starter med at udarbejde en køreplan for implementeringen af Bornholm som Østersøens centrum for havvind-energi.

Fyrtårnsprojektet, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu støtter, omfatter en række større hovedaktiviteter og mange mindre projekter herunder, som skal rulles ud i løbet af 2022 og 2023. Det mest markante er det nationale center for udnyttelse af grøn energi fra havvindmøller, der er planlagt til en placering i det gamle elværk i Rønne. Ambitionen med centret er, at det skal være nationalt og internationalt knudepunkt for grøn energi og trække aktører, aktiviteter og investeringer inden for grøn energi til Bornholm. 

Blandt de øvrige projekter i det bornholmske erhvervsfyrtårn, der kan realiseres med midlerne fra Danmarks Erhvervsfremmmebestyrelse, er:

  • Realisering af Energiø Bornholm med fokus på erhvervsmulighederne i Bornholm som Østersøens centrum for havvindenergi.
  • Bornholm som Østersøens grønne transporthub. Forundersøgelse, der blandt andet belyser muligheden for et Power2X-pilotanlæg på Bornholm.
  • Videreudvikling af Bornholm som test-ø, hvor lokale, nationale og internationale aktører udvikler fremtidens energiteknologiske løsninger.
  • Residential College for studerende og forskere fra DTU, andre universiteter og uddannelsesinstitutioner udvikler og deler viden.
  • Etablering af dataplatform, der muliggør opsamling, lagring og deling af relevante måledata.

I foråret 2021 anbefalede det regionale vækstteam for Bornholm regeringen at fokusere på tre hovedmål: Østersøen som centrum for havvind, Bornholm som testø for grøn energi og Bornholm som Østersøens transporthub.

"Alle anbefalinger er bragt på banen med ansøgningen fra konsortiet, og det er meget imponerende,” siger Dorte Zacho Martinsen, der deltog i vækstteamet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse:

"Det er en kæmpestor og langsigtet opgave at realisere et erhvervsfyrtårn for udnyttelse af grøn energi fra havvindmøller. Det kræver, at lokale, regionale og nationale partnere arbejder sammen, og det gør de på Bornholm. Alle parter er med i konsortiet – fra de offentlige aktører til de private virksomheder. Nu kan de første skridt tages.”  

FAKTA OM KONSORTIET BAG FYRTÅRN BORNHOLM

Det nye konsortium består af private virksomheder som Siemens Gamesa, Ørsted, Haldor Topsøe, Skovgaard Invest og Danfoss samt en række offentlige aktører, klynger og videninstitutioner: Bornholms Regionskommune, DTU, Rønne Havn, Bornholms Energi og Forsyning, den lokale erhvervshusfilial samt klyngerne MARLOG, Digital Lead og Energy Cluster Denmark.

FAKTA OM LOKALE ERHVERVSFYRTÅRNE

  • I foråret 2021 kom de regionale vækstteams med anbefalinger til regeringen om, hvordan man med udgangspunkt i lokale styrker og potentialer kan udvikle otte lokale erhvervsfyrtårne, der fremtidssikrer danske styrkepositioner, skaber vækst og sikrer arbejdspladser.
  • I september 2021 indgik Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse en aftale med erhvervsministeren om at følge op på anbefalingerne fra de regionale vækstteams og udmønte midlerne fra REACT-EU til de lokale erhvervsfyrtårne.
  • Med aftalen af 6. december 2020 om Stimuli og grøn genopretning er der afsat 500 mio. kr. fra REACT-EU til opfølgning på anbefalingerne fra de regionale vækstteams. Endvidere har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsat 95 mio. kr. til udvikling af de otte lokale erhvervsfyrtårne. Disse midler blev 1. oktober 2021 udbudt i åben konkurrence på tværs af landsdele med et overordnet krav om geografisk balance i fordelingen af midler.
  • Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har på sit møde den 2. februar 2022 besluttet at udmønte de 595 mio. kr. til de otte erhvervsfyrtårne på følgende måde:

Fyrtårnsregion

Emne

Tilsagn

Fyrtårn Nordjylland

Fangst, lagring og anvendelse af CO2

92,4 mio. kr.

Fyrtårn Sjælland

Udvikling af biosolutions

60,4 mio. kr.

Fyrtårn Sjælland

Femern som vækstdriver

43,2 mio. kr.

Fyrtårn Hovedstaden

Global sundhedshovedstad med fokus på overvægt

82,4 mio. kr.

Fyrtårn Fyn

Udvikling af fremtidens industri

108,5 mio. kr.

Fyrtårn Sydjylland

International, grøn energimetropol

105,3 mio. kr.

Fyrtårn Midtjylland

Vandteknologiske løsninger

75,7 mio. kr.

Fyrtårn Bornholm

Udnyttelse af grøn energi fra havvindmøller

27,2 mio. kr.

  • De særlige REACT-EU-midler er målrettet en grøn og digital genstart efter COVID-19-pandemien.
  • Med aftalen om En ny reformpakke for dansk økonomi er der afsat yderligere 500 mio. kr., herunder 400 mio. kr. fra EU’s strukturfonde, som udmøntes af Danmarks Erhvervsfremmestyrelse samt 100 mio. kr. fra EU’s Fond for Retfærdig Omstilling, til udviklingen af de lokale erhvervsfyrtårne i de kommende år.
  • Regeringen vil i foråret 2022 nedsætte partnerskaber med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, de tværkommunale erhvervshuses bestyrelser i de pågældende landsdele samt de lokale konsortier, der modtager midler til at udføre indsatsen med at opbygge erhvervsfyrtårnene. Partnerskaberne skal understøtte den langsigtede udvikling af erhvervsfyrtårnene.

Nøgleord

Kontakter

Hvis du vil vide mere om Bornholms erhvervsfyrtårn, kan du kontakte:
Rikke Sofie Thøfner Angel, DE Kommunikation, +45 35 29 17 89 og RikAng@erst.dk

Billeder

Jacob Trøst, borgmester i Bornholms Regionskommune: "Vi skal udnytte vores status som energiø og vores unikke placering i Østersøen tæt på de kommende havvindmølleparker til at spille en markant rolle i Danmarks grønne omstilling." Foto: brk.dk
Jacob Trøst, borgmester i Bornholms Regionskommune: "Vi skal udnytte vores status som energiø og vores unikke placering i Østersøen tæt på de kommende havvindmølleparker til at spille en markant rolle i Danmarks grønne omstilling." Foto: brk.dk
Download

Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg

3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.   

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.

 

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye