Ørsted modtager international anerkendelse for sin ansvarlige skatteadfærd – tildeles Fair Tax Mark som første danske virksomhed

Fair Tax Mark-akkrediteringsordningen er den globale guldstandard inden for ansvarlig skatteadfærd. Den har til formål at tilskynde og anerkende organisationer, der betaler deres selskabsskat på rette tidspunkt og rette sted. Betaling af skat er en afgørende del af virksomheders bredere sociale og økonomiske ansvar og bidrag, da det hjælper de lokalsamfund, hvori de har aktiviteter, med at levere værdifuld offentlig service og opbygge infrastruktur, som baner vejen for vækst. Akkrediterede virksomheder omfatter aktieselskaber, andelsforeninger, sociale virksomheder og store private virksomheder.
Fair Tax Foundation vurderer i forbindelse med akkrediteringsprocessen, at Ørsted har udvist eksemplarisk finansiel gennemsigtighed, herunder offentligt tilgængelige oplysninger om reelle ejerskabsforhold og offentlig tilgængelig landespecifik rapportering. Ørsted har også offentliggjort en skattepolitik med stærke forpligtelser imod kunstige forretningskonstruktioner, misbrug af skattely og aggressiv skatteplanlægning.
Karl Berlin, skattedirektør i Ørsted, siger: "Denne anerkendelse viser vores dedikation til en bæredygtig skattepraksis. Sammen med vores initiativer inden for gennemsigtighed kan vores interessenter stole på, at virksomheden agerer ansvarligt."
Daniel Lerup, koncernøkonomidirektør i Ørsted, siger: "Vores kerneforretning er baseret på bæredygtig, vedvarende energi, og vores fokus på bæredygtighed berører alle aspekter af vores adfærd. Offentlighedens forventninger til selskaber ændrer sig hele tiden, og vi er glade for, at vores åbne og gennemsigtige tilgang til skat er blevet anerkendt af Fair Tax Foundation, som har tildelt os Fair Tax Mark-akkrediteringen."
Paul Monaghan, administrerende direktør i Fair Tax Foundation, siger: "Vi er glade for at kunne meddele, at Ørsted er den første danske multinationale virksomhed, der opnår Fair Tax Mark-akkrediteringen. Deres dedikation til at efterleve både hensigten med og selve teksten i lovgivningen afspejler sig i deres tilgang til finansiel gennemsigtighed, hvor de har gjort omfattende oplysninger om skat, selskabsledelse, transaktioner med nærtstående parter, aktionærer og meget mere offentligt tilgængelige. Det er opløftende at se, hvor stolt Ørsted er af det skattebidrag, de kan yde til samfundet, mens de forfølger deres vitale vision om en verden, der udelukkende kører på grøn energi."
Christian Hallum, skatteekspert i Oxfam IBIS og medlem af Fair Tax Foundations bestyrelse, siger: "På et tidspunkt, hvor mange kæmper for at betale regningerne, er det ekstra vigtigt, at toneangivende virksomheder udviser en skattemæssigt ansvarlig adfærd. Derfor er vi glade for at kunne lykønske Ørsted med at være den første danske virksomhed, der har fået tildelt Fair Tax Mark-akkrediteringen. Ørsted har i flere år gået forrest, når det kommer til at udvise en ansvarlig skatteadfærd, og med nyheden i dag hæver de barren yderligere. Vi håber, at mange flere virksomheder vil følge deres gode eksempel."
Kontaktoplysninger:
Ørsted Group Media Relations
Anders Stougaard
astou@orsted.com
99 55 67 39
Om Fair Tax Foundation
Fair Tax Foundation blev lanceret i 2014 og er en social nonprofit-organisation. Fair Tax Foundation mener, at virksomheder, der betaler skat ansvarligt, bør anerkendes og fejres, og at der skal sættes hårdt ind mod konkurrencen om at betale så lidt i skat som muligt. Fair Tax Mark-akkrediteringen er den globale guldstandard inden for ansvarlig skatteadfærd. Den har til formål at tilskynde og anerkende organisationer, der betaler deres selskabsskat på rette tidspunkt og rette sted. Betaling af skat er en afgørende del af virksomheders bredere sociale og økonomiske bidrag, da det hjælper de lokalsamfund, hvor de har aktiviteter, med at levere værdifulde offentlige service og opbygge infrastruktur, som baner vejen for vækst. Akkrediterede virksomheder omfatter aktieselskaber, andelsforeninger, sociale virksomheder og store private virksomheder. I november 2021 blev Fair Tax Global-standarden for multinationale virksomheder lanceret, hvilket for første gang gjorde det muligt for selskaber, der ikke har hovedsæde i Storbritannien, at blive akkrediteret. https://fairtaxmark.net
Billeder
Information om Ørsted A/S
Følg pressemeddelelser fra Ørsted A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ørsted A/S
Ørsted indtræder i Global Offshore Wind Alliance for at hjælpe regeringer med at realisere havvinds fulde potentiale6.3.2023 08:55:00 CET | Pressemeddelelse
Ørsted er det første energiselskab, der slutter sig til Global Offshore Wind Alliance (GOWA), som har til formål at understøtte en hurtigere udbredelse af havvind og skabe et globalt fællesskab for handling.
Førende havvindudviklere går sammen med Carbon Trust om fælles metode til beregning af CO2-udledning i et livscyklusperspektiv31.1.2023 12:42:14 CET | Pressemeddelelse
11 havvindudviklere – bp, EnBW, Fred Olsen Seawind, Parkwind, RWE, ScottishPower Renewables, Shell, SSE, Total Energies, Vattenfall og Ørsted – indgår samarbejde med Carbon Trust om at gøre fremtidens havvind endnu mere bæredygtig.
’Green Fuels for Denmark’ får tildelt dansk IPCEI-støtte16.12.2022 10:39:12 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsstyrelsen har tildelt det danske Power-to-X-flagskibsprojekt ’Green Fuels for Denmark’ 600 mio. kr. som en del af Danmarks deltagelse i det europæiske IPCEI-program. Midlerne skal gå til at realisere ’Green Fuels for Denmark’-projektets første faser på hhv. 10 MW, 100 MW og 300 MW. ’Green Fuels for Denmark’-konsortiet består af Ørsted, der står i spidsen for udviklingen af projektet, og en række større globale danske logistikvirksomheder, som er: A.P. Møller - Mærsk, Københavns Lufthavne, DFDS, DSV og SAS. Topsoe, Nel og Everfuel er teknologipartnere på projektet, mens COWI er videnspartner. Ved at samle førende danske virksomheder fra både teknologi- samt udbuds- og efterspørgselssiden er ’Green Fuels for Denmark’ ideelt placeret til at udfolde Danmarks store potentiale inden for Power-to-X, så der skabes arbejdspladser og udvikling af industrien. Støtten fra Erhvervsstyrelsen er et stærkt bidrag til ’Green Fuels for Denmark’, der som flagskibsprojekt kan være med til at fremm
Inspirerende gymnasielærer hædres med H.C. Ørsted-medalje6.12.2022 14:45:42 CET | Pressemeddelelse
Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) har tildelt H.C. Ørsted-medaljen i bronze for inspirerende undervisning i naturvidenskab til lektor Lisbeth Tavs Gregersen fra Thisted Gymnasium. Med medaljen og æren følger et rejselegat på 25.000 kroner samt 50.000 kroner til et projekt på Thisted Gymnasium sponsoreret af energiselskabet Ørsted.
Ørsted og Skovgaard Energy går sammen om at udvikle Power-to-X-anlæg i stor skala i Holstebro6.12.2022 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ørsted og Skovgaard Energy har underskrevet en hensigtserklæring om at udvikle et af Danmarks mest attraktivt placerede Power-to-X-anlæg. Anlægget skal bygges i flere faser, og det kan dermed både spille en central rolle i opstarten af den danske Power-to-X-industri samt i etableringen af eksport af store mængder vedvarende brint til den grønne omstilling af Europa. Projektets første fase får en forventet elektrolysekapacitet på 150 MW og skal drives af landvindmølle- og solcelleparker. Skovgaard Energy har allerede påbegyndt udviklingen af såvel Power-to-X-projektet som de tilhørende landvindmølle- og solcelleparker, hvilket kan muliggøre, at projektet gennemføres hurtigt, såfremt myndighedsarbejdet går efter planen. Power-to-X-anlægget skal ligge i Idomlund ved Holstebro. Midt- og Vestjylland er fødestedet for den danske vindmølleindustri, og området har i årtier været centrum for Danmarks grønne væksteventyr. Midt- og Vestjylland er også ved at opbygge en stærk tilstedeværelse inden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum