Globenewswire

Ørsted A/S

Del

Tilbud om tilbagekøb af hybrid-obligationer – endeligt resultat

MÅ IKKE DISTRIBUERES I ELLER TIL PERSONER PLACERET ELLER BOSIDDENDE I USA, DETS TERRITORIER OG BESIDDELSER, NOGEN DELSTAT I USA ELLER DISTRICT OF COLUMBIA (’USA’) ELLER EN ’US PERSON’ (SOM DEFINERET I REGULATION S I U.S. SECURITIES ACT AF 1933) ELLER I ELLER TIL ANDEN JURISDIKTION, HVOR DET ER ULOVLIGT AT DISTRIBUERE DENNE MEDDELELSE ELLER ’TENDER OFFER MEMORANDUM’ (SOM DEFINERET NEDENFOR).

Ørsted A/S (’Ørsted’) annoncerer hermed resultatet af invitationen til ejere af Ørsteds EUR 700.000.000 6,25% hybrid-obligationer med forfald 3013 (’Obligationerne’; ISIN: XS0943370543) om at tilbyde Ørsted at købe sådanne Obligationer (Offer)(’Tilbuddet’).

Tilbuddet blev annonceret 9. februar 2021 baseret på de vilkår og underlagt de betingelser, der er fastsat i købstilbuddet dateret 9. februar 2021 (Tender Offer Memorandum)(’Tilbudsdokumentet’). Ord med stort begyndelsesbogstav, der benyttes i denne meddelelse, og som ikke defineres specifikt heri, har den betydning, der fremgår af Tilbudsdokumentet.

I henhold til de vilkår og underlagt de betingelser, der er fastsat i Tilbudsdokumentet, har Ørsted forhøjet det maksimale nominelle tilbagekøbsbeløb (Maximum Purchase Amount) fra EUR 250.000.000 til EUR 350.022.000.

Tilbuddet udløb den 16. februar 2021 kl. 17:00 (dansk tid). Ved udløb af Tilbuddet havde Ørsted modtaget gyldige tilbud om tilbagekøb af Obligationer for et samlet nominelt beløb på EUR 436.652.000 i henhold til Tilbuddet. Det annonceres hermed at Ørsted har accepteret et tilbagekøb på nominelt EUR 350.022.000, baseret på en pro rata factor på 80,2% ved hvert accepteret tilbagekøb i henhold til de vilkår og underlagt de betingelser, der er fastsat i Tilbudsdokumentet.

Tilbagekøbsprisen (Purchase Price) Ørsted betaler for de tilbagekøbte Obligationer blev fastsat omkring kl. 13:00 i dag (dansk tid) med reference til benchmark renten (Reference Benchmark Yield) og tilbagekøbsspreadet (Purchase Spread), som beskrevet herunder, i henhold til Tilbagekøbsdokumentet. Tilbagekøbsprisen er på 114,028% af det nominelle beløb af Obligationerne, og Ørsted betaler endvidere påløbne renter på Obligationerne købt i henhold til Tilbuddet.

Beskrivelse: EUR 700.000.000 6,25% hybrid-obligationer med forfald 26. juni 3013:

  • ISIN: XS0943370543
  • Interpoleret Mid-Swap Rente (Reference Benchmark Yield): -0,494%
  • Tilbagekøbsspread (Purchase Spread): 0,75%
  • Tilbagekøbsrente (Purchase Yield): 0,256%
  • Tilbagekøbspris (Purchase Price): 114,028%
  • Accepteret nominelt tilbagekøbsbeløb (Final accepted aggregated principal amount): EUR 350.022.000
  • Påløbende renter (Accrued Interest): EUR 40,58 per EUR 1.000
  • Nominelt beløb udestående efter tilbagekøb: EUR 349.978.000

Den relevante tilbagekøbspris vil, sammen med påløbne renter, blive afregnet over for ejerne af de Obligationer, der er accepteret tilbagekøbt af Ørsted. Afregning af tilbagekøbene forventes gennemført 18. februar 2021.

Indholdet af denne meddelelse har ingen indflydelse på Ørsted’s tidligere udmeldte forventninger til regnskabsåret 2021 eller udmeldte forventede investeringsniveau for 2021.

Yderligere oplysninger:

Investor Relations
Allan Bødskov Andersen
99 55 79 96
alban@orsted.dk

Media Relations
Tom Christiansen
99 55 60 17
tomlc@orsted.dk

Om Ørsted

Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker samt bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg og leverer energiprodukter til sine kunder. Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab i 2021 i Corporate Knights’ Global 100-indeks over verdens mest bæredygtige virksomheder og rangerer på klimaorganisationen CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer. Ørsted har 6.179 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2020 en omsætning på 52,6 mia. kr. (7,1 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter. 

Vedhæftet fil


Information om Globenewswire

Globenewswire
Globenewswire
Denmark & Iceland


+45 89 88 2046http://globenewswire.com
DK