Lolland Kommune

Ørnsholt får sin plads

Del
Alle er velkomne fredag 18. maj kl. 16, når Lolland Kommune navngiver pladsen i Nakskov, hvor Jernbanegade, Tilegade og Nygade mødes. Pladsen, der i daglig tale bliver kaldt Trekronertorvet, får nu navnet Ørnsholts Plads efter arkitekt Ejnar Ørnsholt.
Ørnsholts Plads
Ørnsholts Plads

Ejnar Ørnsholt har gennem sit 40-årige virke sat sit præg på Nakskov og omegn med sine mange værker. Ikke mindst i området, hvor Jernbanegade, Tilegade og Nygade mødes. Derfor sendte Lolland Kommune sidste år et forslag i offentlig høring om at navngive pladsen Ørnsholts Plads.

”Ejnar Ørnsholt står bag en række bemærkelsesværdige bygninger i Nakskov, og derfor er det helt oplagt at ære ham med en plads i byen. Vi har da også kun fået positive reaktioner på forslaget, så jeg er sikker på, at folk nok skal tage navnet til sig. Nu gør vi det i hvert fald officielt, og jeg håber, at mange har lyst til at komme forbi og deltage i markeringen,” fortæller formand for Teknisk Udvalg Gert Mortensen, som står for at navngive pladsen.

Navngivningen finder sted fredag 18. maj kl. 16. Når Gert Mortensen har navngivet pladsen, bliver der budt på små smagsprøver af lokale produkter fra Lolland.

Lidt senere fortæller arkitekt Flemming Skude om nogle af de værker af Ejnar Ørnsholt, som man kan se fra pladsen.

I forbindelse med navngivningen sætter Lolland Kommune en informationsstander op på Ørnsholts Plads med en fortælling om Ejnar Ørnsholt og hans værker.

Om Ejnar Ørnsholt

Ejnar Ørnsholt (1897-1978) var en arkitekt, der med sine mange fantastiske byggerier af meget høj kvalitet satte sit præg på Nakskov i første halvdel af 1900-tallet.

Ørnsholt blev født i Aarhus, som søn af en oversergent. Allerede i en tidlig alder fik han interessen for at tegne, og hans ambitiøse far vurderede, at Ørnsholt ville egne sig som arkitekt. Efter svendebrev som murer startede Ørnsholt på arkitektskolen i København i 1906.

I 1916 kom Ørnsholt til Nakskov som tilsynsførende for opførelsen af den nye toldbygning og kunne ved mødet med byen realisere sin drøm om at slå sig ned i en fjordby som selvstændig praktiserende arkitekt. De første opgaver faldt ikke i nakskovitternes smag, og de havde det svært med Ørnsholts stil, farvevalg og udseende. Men der skulle ikke gå mange år, før han tegnede alle byens vigtigste byggerier.

I løbet af sit 40-årige virke som arkitekt var Ørnsholt ansvarlig for omkring 300 byggerier.

Nøgleord

Kontakter

Lars Reck Sørensen
Assistent, Teknik- og Miljømyndighed, Lolland Kommune
Tlf. 54 67 64 06
Mail: laso@lolland.dk

Gert MortensenFormand for Teknisk Udvalg

Tlf:40 51 56 11

Billeder

Ørnsholts Plads
Ørnsholts Plads
Download

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

Dom i Højesteret: Lolland Kommune skal betale for kriminelle, udviklingshæmmede fra Grønland16.1.2024 16:22:54 CET | Pressemeddelelse

Højesteret har tirsdag den 16. januar afsagt dom i en sag, der betyder, at Lolland Kommune skal betale et millionbeløb til Sermersooq Kommune og fremover dække udgifterne til en udviklingshæmmet, kriminel borger fra Grønland. En dom, der principielt kan få stor betydning for både grønlandske borgere og danske kommuner. Lolland Kommune opfordrer til en markant ændring af reglerne.

Horslunde-elever tilbydes stabil løsning med det samme16.1.2024 08:14:29 CET | Pressemeddelelse

Horslunde Realskole meddelte den 11. januar Lolland Kommune, at skolen står overfor lukning. Siden da har kommunen arbejdet på højtryk for at vurdere mulige løsninger for eleverne, i tilfælde af, at generalforsamlingen i Horslunde Realskole beslutter at lukke skolen. Mandag holdt kommunen og bestyrelsen for Horslunde Realskole møde om mulighederne. ”Vi har lagt vægt på, at eleverne skal have så få skift som muligt, og derfor har vi valgt at tilbyde eleverne at starte på Byskolen, som vil være deres distriktsskole efter sommerferien. Det giver mulighed for en stabil løsning for det enkelte barn med det samme. Skulle der være forældre, der meget gerne vil benytte Horslunde Landsbyordning i forårsmånederne, er det også muligt”, siger udvalgsformand Thomas Bo Østergaard. Dialogen med bestyrelsen fra Horslunde Realskole har konkret resulteret i, at bestyrelsen vil indstille overfor generalforsamlingen den 29. januar, at skolen først lukker ved udgangen af februar måned. Det giver kommunen e

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye