Ørnehøj Golfklub i nyt parløb med Sparekassen Kronjylland
17.1.2019 14:20:39 CET | Sparekassen Kronjylland | Pressemeddelelse

− Både Ørnehøj Golfklub og Sparekassen Kronjylland har i vores arbejde med mennesker fokus på relationer, ildsjæle og et fællesskab, hvor alle er velkomne. Det er et værdifællesskab, vi i Sparekassen sætter stor pris på. Derudover betyder det meget for os, at vi indgår et samarbejde med en klub med høje ambitioner og viljen til nytænkning både på og uden for golfbanen. Det er kvaliteter, der i høj grad matcher vores værdier. Aktuelt ved jeg, at klubben er i gang med at revidere sin visionsplan, og resultatet af det glæder vi os naturligvis meget til at følge, fortæller Keld Jakobsen, der ved årsskiftet startede som områdedirektør for Sparekassen Kronjyllands nye område Nord med base i Aalborg. Områdedirektøren fortsætter:
– Samtidig vil vi med sponsoratet gerne slå fast, at nu er Sparekassen Kronjylland for alvor landet i Aalborg. Vi er et pengeinstitut, der involverer os lokalt, og som gerne vil være med til at gøre en forskel, der gavner området og dets borgere. Det synes vi, at vi i høj grad gør ved at støtte op om Ørnehøj Golfklubs fortsatte udvikling, forklarer Keld Jakobsen.
Også golfklubben ser frem til at have fået en ny medspiller i Aalborg:
– Sparekassen Kronjylland er en erfaren sponsorpartner, og vi glæder os til med aftalen at kunne fortsætte vores udvikling til gavn for alle i klubben. Vi har netop haft vores første besøg af Sparekassen, og her var det tydeligt, at vi har med en seriøs samarbejdspartner at gøre, som ikke blot ønsker at lægge en pose penge og sætte et skilt op. Sparekassen engagerer sig aktivt som en del af klubben og har allerede gjort sig nogle gode ideer om, hvordan vi kan udvikle samarbejdet, så det giver bedst mulig værdi for begge parter. Det hilser vi meget velkomment, lyder det fra Svend Tøfting, der er formand i Ørnehøj Golfklub.
Ørnehøj Golfklub i Gistrup syd for Aalborg har cirka 1500 medlemmer. Klubben har i 2019 planer om at starte på en længe ønsket udvidelse af udslagshallen på Driving Range med 10 nye pladser, hvor der samtidig skal etableres et ungdomslokale og nye faciliteter til klubbens træner.
Nøgleord
Kontakter
Områdedirektør Keld Jakobsen på telefon 88 72 98 61.
Billeder


Information om Sparekassen Kronjylland
Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Historisk udstedelse fra Sparekassen Kronjylland3.3.2026 13:16:07 CET | Pressemeddelelse
Udsteder 450 millioner kroner, men investorerne ville have meget mere
Regnskab: Sparekassen Kronjylland overgår forventningerne5.2.2026 09:15:42 CET | Pressemeddelelse
Fortsætter vækstrejsen og har nu mere end 200.000 kunder
Nu kan der indstilles til Garant-millionen: Fokus på fællesskaber, der får alle med2.2.2026 14:28:19 CET | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland har nu åbnet for, at gode initiativer kan indstilles til støtte fra Garant-millionen. Denne gang går støtten særligt til inkluderende fællesskaber.
Sparekassen Kronjylland giver 150.000 kroner til at forebygge ludomani blandt børn og unge26.1.2026 06:12:00 CET | Pressemeddelelse
Et antal børn og unge under 18 år svarende til hundrede skoleklasser har alvorlige pengespilsproblemer. Nu igangsætter Center for Ludomani en ny indsats med støtte fra Sparekassen Kronjylland.
Sparekassen Kronjylland åbner to afdelinger i Himmerland14.1.2026 12:00:06 CET | Pressemeddelelse
Åbner i Aars og Løgstør med lokale profiler
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
