Organisationstilpasning i Salling Groups centrale funktioner
26.9.2019 09:00:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse
Salling Group gennemfører i dag en organisationstilpasning af virksomhedens centrale funktioner. Ændringerne berører support- og back office-funktioner, som ikke er direkte kundevendte.
Målet med den nye organisering er at udøve rettidig omhu og sikre, at Salling Group forbliver yderst konkurrencedygtig og derfor også i de kommende år vil kunne tilbyde kunderne rigtig god service og de laveste priser.
De seneste år har Salling Group udviklet organisationen og implementeret nye systemer samt stabiliseret driften, så virksomheden i dag er særdeles solidt funderet. Som led i tilpasningen forenkles Salling Groups centrale funktioner, og ansvar flyttes ud i organisationen for at skabe kortere beslutningsgange tættere på kunderne. Det betyder, at Salling Group har mulighed for at øge investeringerne i dele af forretningen, og at evnen til at investere langsigtet i virksomhedens vækstområder bevares.
Tilpasningen berører ca. 200 medarbejdere i form af omplacering, opsigelse eller ændrede ansættelsesvilkår. Alle direkte berørte kolleger tilbydes uddannelse i den mellemliggende periode samt outplacement-forløb, som fortsætter, indtil hver enkelt er i nyt job. I en virksomhed af Salling Groups størrelse åbner der sig løbende nye jobmuligheder, og virksomheden håber at kunne genansætte så mange som muligt. Salling Group ansætter hver uge 300-400 nye medarbejdere på hovedkvarterer, lagre og i butikker.
- Desværre betyder tilpasningen, at vi må tage afsked med dygtige kolleger, som jeg gerne vil takke for hver især at have ydet en rigtig stor indsats. Vi gennemfører en målrettet indsats for at hjælpe alle i deres søgen efter job. Vi håber selv at genansætte så mange som muligt, når der atter viser sig åbninger i Salling Group, siger administrerende direktør Per Bank.
Salling Groups overordnede strategi påvirkes ikke af organisationsændringen, ligesom der ikke er planlagt øvrige tilpasninger af virksomheden. Salling Group forventer stadig at levere et solidt resultat for 2019. Salling Group beskæftiger ca. 48.000 medarbejdere fordelt på tre lande, heraf ca. 35.000 i Danmark.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comInformation om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Danskerne øger brugen af solbeskyttelse: Markant vækst i salget af høj solfaktor30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal kunder vælger højere solfaktor til beskyttelse mod solens stråler, viser nye tal fra Salling Group. Samtidig vokser behovet for forebyggelse i et land med en af verdens højeste forekomster af hudkræft.
Netto ny hovedpartner for Skolepokalen: Kobler sport, læring og trivsel17.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forlængelse af Salling Groups historisk store partnerskab med DBU, er Netto trådt ind som ny hovedpartner for Skolepokalen. Fra 2026-2029 sætter dagligvarekæden sit præg på turneringen med fokus på, at sport, læring og trivsel går hånd i hånd.
Netto accepterer bøde for ØGO-forseelse, men sender appel til Forbrugerombudsmanden12.3.2026 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største dagligvarekæde anerkender en forseelse med vildledende markedsføring i marts 2025, men appellerer til, at Forbrugerombudsmanden bør medkalkulere flere forhold i fremtidige sager.
Salling Group får ny CFO17.2.2026 12:20:00 CET | Pressemeddelelse
Thomas Børglum Jensen overtager posten som CFO i Salling Group.
føtex og Hjerteforeningen indgår strategisk partnerskab: Vil ændre kundernes indkøbsvaner19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med fælles kampagner, aktiviteter og sundhedsinspiration vil føtex og Hjerteforeningen hjælpe kunderne med at handle med hjertet og træffe endnu sundere valg i føtex.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
