Danmarks Idrætsforbund

Organisationer kritiserer ministres skoleforsøg

Del
DGI, DIF og Dansk Skoleidræt frygter, at den nye forsøgsordning kommer til at gå ud over den varierede skoledag.

Undervisningsminister Merete Riisager og innovationsminister Sophie Løhde har offentliggjort et nyt forsøg, der de næste fire år giver 75 folkeskoler mulighed for blandt andet at afvige fra kravet om 45 minutters bevægelse og samarbejde med det lokale foreningsliv i den åbne skole.

Forsøgsordningen møder kritik fra DGI, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Skoleidræt:

”Vi frygter helt klart, at forsøget kommer til at gøre op med den varierede skoledag, som er helt central for den politiske aftale om folkeskolen. Regeringens egen følgeforskning viser, at bevægelse har haft en stor positiv effekt ikke bare på elevernes trivsel og sundhed, men også på koncentrationen og indlæring. Det er en måned siden, at regeringen selv var med i en aftale på området, hvor de igen understregede bevægelsens centrale rolle. Det er derfor dybt bekymrende, at man nu vil skrue ned for ambitionerne på de områder,” siger Poul Broberg, chef for public affairs i DIF.

Frygt for A- og B-hold
Åben skole-samarbejderne har givet det lokale foreningsliv større mulighed for at komme ind i folkeskolen og hjælpe med at løfte fagligheden i blandt andet idrætsundervisningen. Det har givet særligt mindre idrætter nye muligheder for at vise sig frem i skolen.

”Samarbejdet mellem skoler og foreninger er særligt positivt for de elever, der måske ikke normalt er så glade for at røre sig. De har fået mulighed for at møde nye idrætter i undervisningen, og har på den måde mulighed for at finde noget, der passer dem,” siger Niels Grinderslev, afdelingsleder for Skoler og Institutioner i DGI.

Netop de svageste elever risikerer at blive hårdest ramt af den nye forsøgsordning.

”Vi ser heldigvis, at en rigtig stor del af landets skoler allerede er langt med at implementere bevægelsen og oplever positive resultater. Vi frygter, at skolerne med den nye ordning bliver delt op i A- og B-hold, hvor de skoler, der har taget dagsordenen til sig vil fortsætte, mens resten bliver yderligere distanceret. Vi mener, at alle elever har ret til en sjov og varieret skoledag med bevægelse. Derfor er der behov for fælles pejlemærker og politisk opbakning i stedet for at skabe uro om folkeskolen,” siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.

DGI, DIF og Dansk Skoleidræt har i Bevæg dig for livet-samarbejdet efteruddannet flere end 3000 undervisere i bevægelse og idræt siden 2015.

Kontakt:
Niels Grinderslev, afdelingsleder for skoler og institutioner i DGI: 79 40 41 27
Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt:  29 89 98 17
Poul Broberg, chef for public affairs i DIF: 51 26 55 52

Nøgleord

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

63 20 61 00https://www.dif.dk

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Store danske virksomheder og topatleter: Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye