Organisationer i fælles opråb: Stop logningen
I næste uge skal justitsminister Nick Hækkerups lovforslag om regler for logning af teledata førstebehandles, og forud for det er en række fagforeninger, menneskeretsorganisationer og juridiske foreninger gået sammen om en fælles appel om at stoppe logningen.
Logning, som indsamlingen af borgernes teledata kaldes, dækker blandt andet over oplysninger om, hvornår og til hvem et opkald er foretaget, eller hvem der er sms'et til. Det inkluderer også, hvor i landet det er foregået, og hvor lang tid opkaldet har varet.
Flere domme fra EU-Domstolen har slået fast, at denne praksis er i strid med EU's regler, og derfor har regeringen forsøgt at lave et nyt regelsæt.
Ifølge Amnesty International, IDA, Justitia, DM, DataEthics, Dansk IT, Prosa, Danske IT-Advokater, Borgerretsfonden, Danske Advokater, Retspolitisk Forening og forsker i digital forvaltning Hanne Marie Motzfeldt vil det nye forslag ikke ændre på overvågningen af alle danskere.
Formand for IDA, Thomas Damkjær Petersen, håber, at brevet vil få politikerne til at tænke sig om en ekstra gang.
”EU-Domstolen har i tre domme gjort det klart, at generel og udifferentieret logning af alle borgeres telefonsamtaler er urimelig og i strid med privatlivets fred. Det er vi enige i, og vi mener, at det er uacceptabelt, at alle borgere skal mistænkeliggøres og overvåges. Det er en grundlæggende del af at leve i et frit land, at vi kan bevæge os frit rundt og ringe til, hvem vi har lyst,” siger han.
Justitsministerens lovforslag skal førstebehandles tirsdag i næste uge.
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Billeder
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Regeringen skal sætte fart på dansk AI-sprogmodel22.4.2024 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark bør satse på at bygge en national AI-sprogmodel for at stå stærkere sprogligt og kulturelt – og for at mindske afhængigheden af amerikanske techgiganter.
Universitetsaftale vil koste dyrt19.4.2024 11:31:07 CEST | Pressemeddelelse
Danmark står fattigere tilbage efter politisk aftale om universiteter
Næsten 9 ud af 10 mænd tager længere barsel end øremærkningen16.4.2024 09:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Øremærkningen af barsel til fædre har løftet de mandlige IDA-medlemmers brug af barsel markant, viser nye tal.
Stort ja til OK24 fra IDA's medlemmer15.4.2024 12:30:21 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 94 pct. af fagforeningen IDA's medlemmer stemmer ja til OK24.
Hemmelige AI-systemer skal frem i lyset11.4.2024 19:20:08 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen må sikre fuld indsigt i de AI-systemer i Skattestyrelsen, der anvender personoplysninger og lokationsdata om borgerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum