ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Organisation for dansk vejgodstransport: Lad de private overtage brev- og pakkemarkedet

Del

EU-domstolen har blåstemplet den statslige milliardstøtte til PostNord, som udspringer af en fælles aftale mellem Danmark og Sverige fra 2017. Men dommen ændrer ikke ved, at det hører fortiden til at poste skatteydernes penge i en statslig vognmandsforretning, når private vognmænd lige så godt kan udføre opgaven. ITD opfordrer til et grundlæggende politisk opgør med det statslige PostNord, når den politiske aftale om postbefordringen udløber i 2022.

Colourbox
Colourbox

EU-domstolen har sagt god for en milliardindsprøjtning til PostNord, som blev foretaget af den danske og svenske stat, bl.a. til at finansiere afskedigelse af tjenestemænd i Post Danmark.

Dommen kommer efter, at EU-domstolen har behandlet en række klager fra ITD, bl.a. over den massive statslige støtte, som blev besluttet med en fælles aftale mellem Danmark og Sverige fra 2017 om styrkelse af PostNord.

Men blåstemplingen fra EU’s side af den massive statsstøtte, ændrer ikke på, at hele konstruktionen med et statsligt post- og pakke selskab bør ophøre.

Det mener ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

-Vi mener helt grundlæggende, at det hører fortiden til, at staten poster milliarder i deres egen vognmandsforretning, når der er masser af private transportvirksomheder, der kan udføre opgaven. Derfor er det også vores klare opfordring til en kommende regering, at den lægger en plan for fremtidens post- og pakkemarked, der får private til at klare opgaven, siger Stefan K. Schou, adm. direktør i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

ITD har siden aftalen mellem Danmark og Sverige om styrkelsen af PostNord, klaget over en lang række forhold i statsstøtten. Det førte bl.a. til at, PostNord i 2021 skulle tilbagebetale næsten en halv milliard kroner til staten, da støtten gav selskabet en urimelig økonomisk fordel i forhold til de private konkurrenter.

Men beslutningen om, hvorvidt man overhovedet vil have en statslig aktør på post- og pakkemarkedet i Danmark, kan alene træffes af det politiske niveau.

-Vi håber og tror, at politikerne har fået øjnene op for at post- og pakkemarkedet anno 2022 sagtens kan håndteres af private aktører, som allerede tilbyder danskerne pakke- og brevprodukter, som de er fuldt tilfredse med. Derfor er relevansen af en statslige spiller på post- og pakkemarkedet også for længst udspillet - og det er et stort antal danskere i øvrigt også enig i, siger Stefan K. Schou med henvisning til en undersøgelse foretaget i 2021.

Den nuværende politiske aftale om Post Danmarks postbefordring, som er indgået af den socialdemokratiske regering, SF, RV og EL, udløber d. 31. december 2022. Det bliver derfor en af de første opgaver for en kommende regering at tage stilling til fremtiden for PostNord.

Nøgleord

Billeder

Colourbox
Colourbox
Download

Information om ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
Lyren 1
6330 Padborg

7467 1233http://itd.dk/

ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.

Følg pressemeddelelser fra ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Nye bøder til lastbilchauffører kommer på det værst tænkelige tidspunkt21.11.2022 10:57:10 CET | Pressemeddelelse

Fra 21. november falder der bøder, hvis chauffører lægger for mange timer på landevejen. Dermed kan chauffører nu få bøder for at arbejde for mange timer, selvom de i øvrigt overholder køre- og hviletidsreglerne. Det nye bøderegime har været stærkt kritiseret i branchen, og især begrænsninger i natkørsel volder store problemer. ITD opfordrer til, at der bliver luget ud i knasterne i reglerne.

ITD om nyt grønt partnerskab om Lynetteholm – Det kan blive startskuddet til den grønne omstilling af tung transport i Hovedstadsområdet14.10.2022 15:21:42 CEST | Pressemeddelelse

Det nye partnerskab for bæredygtig tung transport mellem transportbranchen og By & Havn, som er bygherre på Lynetteholm, kan fremskynde omstillingen til el-lastbiler med flere år, hvis det lykkes at få ellastbiler til at køre jorden til det enorme byggeprojekt. Det mener ITD, som deltager i partnerskabet på vegne af 700 medlemsvirksomheder fra vognmandsbranchen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum