Nyt Syn

Optiker og brilledesigner åbner Nyt Syn i hjertet af Odense

Del
Den 4. marts slår optiker Marianne Sabro dørene op til Nyt Syn Brandts Passage i Odense. Oveni optikerens helt egen kollektion kan kunderne forvente fokus på designerbrands og et håndplukket brillesortiment.
Den 4. marts slår optiker Marianne Sabro dørene op til Nyt Syn Brandts Passage i Odense, hvor hun ser frem til at møde kunderne med ærlig betjening og høj faglighed. Foto: PR.
Den 4. marts slår optiker Marianne Sabro dørene op til Nyt Syn Brandts Passage i Odense, hvor hun ser frem til at møde kunderne med ærlig betjening og høj faglighed. Foto: PR.

Nyt Syn Brandts Passage åbner mandag den 4. marts i Brandts Passage 27 i Odense C. Placeringen er nøje udvalgt på grund af stemningen i Odenses latinerkvarter, der er et perfekt match til indehaver Marianne Sabro. Den erfarne optiker, der har designet sin egen brillekollektion – Marianne Sabro Design – har især fokus på designerbrands som for eksempel Gucci, Stella McCartney og Tom Ford, og hun sætter en ære i selv at udvælge hvert eneste stel, hun forhandler. I hele marts er der i anledning af åbningen gratis stel til alle, der køber briller med ZEISS styrkeglas.

– Ved at være ekstremt nærværende skal kunderne kunne mærke vores engagement. Vi er hudløst ærlige i vores betjening, så vi sikrer, at alle vores kunder går trygge, glade og klogere ud af forretningen og føler, at de har fået smarte briller, der klæder dem. Og den skønne beliggenhed, vi har fundet i hjertet af Odense, hvor mode og kunst skaber et kulturmekka med specialbutikker, der emmer af passion, passer perfekt til os, siger Marianne Sabro, der ud over den nye butik i Odense også driver Nyt Syn i Kerteminde og Langeskov.

Stærkt team er garant for service og faglighed

Nyt Syn er en frivillig kæde, der er ejet af butiksindehaverne selv. Et tæt samarbejde med optikproducenten ZEISS sikrer, at synsprøver foretages med højteknologisk udstyr, og at optikerne tilbyder glas af høj kvalitet. På det personlige plan vægtes kvalitet og høj faglighed ligeledes højt, og ifølge Søren Pedersen, der er administrerende direktør i Nyt Syn, er det netop, hvad Marianne Sabro repræsenterer.

– Marianne er en driftig dame med ben i næsen, der kan give kunderne en rigtig god oplevelse. Vi kender hende i forvejen og ved, at hun om nogen står for udstrakt service og høj faglighed. Da hun viste interesse for at åbne en ny butik i latinerkvarteret i Odense, bakkede vi op med det samme. Og hun har stablet et stærkt optikerteam med erfarne og lokale kræfter på benene, som vi har store forventninger til, siger Søren Pedersen.

Giv Afrika et Nyt Syn

Marianne Sabros egen kollektion er blandt andet fremstillet af bæredygtige og allergivenlige materialer som bomuldsacetat og titanium. Og som en del af Nyt Syn-kæden, der samarbejder med organisationen COLUFIFA om at indsamle og uddele brugte briller til svagtseende i Gambia og Senegal, arbejder hun også for at gøre en forskel uden for Danmarks grænser.

– Jeg har selv været i Senegal i et område, hvor der ikke havde været besøg af en optiker i 17 år. Ved at donere brugte briller, kan nogle af verdens fattigste få en chance for et bedre syn, som de ellers må undvære. Så jeg opfordrer alle til at komme ind med brugte briller, så giver vi Afrika et nyt syn, fortæller Marianne Sabro.

Mere end bare briller og linser

Nyt Syn Brandts Passage er som den eneste optikerforretning på Fyn Memira Certified Partner. Derfor kan man, hvis man overvejer at få foretaget en synskorrigerende øjenoperation, få lavet de indledende synsprøver i butikken.

– Vi går meget op i at afdække kundens individuelle behov, så ud over briller og kontaktlinser er vi rigtig glade for også at have muligheden for at henvise til synskirurgi, siger Marianne Sabro.

I forbindelse med åbningen af den nye butik lanceres også et nyt koncept, Brilleklubben, hvor medlemmer frit kan vælge alle de briller, de vil, fra 99 kroner om måneden. På den måde kan man vælge at have flere briller, der matcher garderoben, og man kan supplere med for eksempel sports- eller solbriller.

Nøgleord

Kontakter

Olav Arnkjær
Relations Specialist, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk

Billeder

Den 4. marts slår optiker Marianne Sabro dørene op til Nyt Syn Brandts Passage i Odense, hvor hun ser frem til at møde kunderne med ærlig betjening og høj faglighed. Foto: PR.
Den 4. marts slår optiker Marianne Sabro dørene op til Nyt Syn Brandts Passage i Odense, hvor hun ser frem til at møde kunderne med ærlig betjening og høj faglighed. Foto: PR.
Download

Links

Information om Nyt Syn

Nyt Syn
Nyt Syn
Skæringvej 98
8520 Lystrup

70 26 09 08http://www.nytsyn.dk

Nyt Syn er en frivillig optikerkæde med 57 butikker fordelt over hele landet. Nyt Syn har etableret et tæt partnerskab med den internationale glasleverandør ZEISS. Nyt Syn har skabt et brand, der står for faglighed, passion og høj kvalitet.

Følg pressemeddelelser fra Nyt Syn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nyt Syn

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye