Optaget på STEM-uddannelserne rækker ikke
27.7.2021 18:02:00 CEST | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse

Årets opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser at antallet af unge, der har fået en plads på landets ingeniøruddannelser i forhold til 2019, ikke stiger nævneværdigt.
I 2020 havde regeringen sikret flere pladser til de studerende på grund af corona-situationen, men årets optag viser, at fem procent færre er blevet optaget på diplomingeniøruddannelsen, mens ti procent færre er kommet ind på civilingeniøruddannelsen sammenlignet med sidste år.
I forhold til optaget i 2019 har to procent færre endda fået en plads på diplomingeniørstudiet, men syv procent flere kan starte på en uddannelse som civilingeniør.Det samlede billede ærgrer formanden for Ingeniørforeningen, IDA Thomas Damkjær Petersen, der understreger, at kandidater med en STEM-uddannelse (Science, Technology, Engineering and Mathematic) allerede i dag er en eftertragtede på arbejdsmarkedet.
”Danmark og danske virksomheder mangler allerede arbejdskraft på STEM-området, og med den forestående grønne omstilling og den omfattende digitalisering af hele samfundet, vil efterspørgslen på STEM-arbejdskraft kun stige. Det er ærgerligt, at der skal en pandemi til for at få øget optaget på ingeniøruddannelserne, og jeg havde gerne set, at vi kunne fastholde niveauet fra 2020. På trods af, at regeringen gennem Teknologipagten selv har sat sig et mål om at uddanne 20 procent flere STEM-kandidater over de kommende år, står erhvervslivet nu tilbage med et optag på ingeniørområdet, der ikke er meget højere, end det fra 2019. Her havde jeg gerne set større ambitioner,” siger han.
Ifølge en ny prognose vil der alene på it-området mangle 22.000 kvalificerede it-folki 2030, hvoraf de omkring 15.000 vil være it-uddannede med mellemlange og lange videregående uddannelser.
Derfor er Thomas Damkjær Petersen, der også er formand for den teknologiske alliance Engineer the Future bekymret for udviklingen, hvis der fra politisk side ikke bliver taget seriøst hånd om udfordringen.
”Den hjemlige vækst og velfærd, er helt afhængig af, at vi får optaget flere på STEM-området. Så nytter det ikke, når eksempelvis DTU og ITU faktisk optager ti procent færre end sidste år. Det er ikke det fremtiden har brug for,” siger han.
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Billeder

Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Ny analyse: Knap halvdelen af danske biosolutionsvirksomheder har svært ved at rekruttere8.10.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Manglen på kvalificeret arbejdskraft bremser væksten i en af Danmarks store grønne styrkepositioner. IDA og DI Biosolutions peger på behovet for en national strategi.
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologi hitter, men kun hver tredje er klar til at bruge den30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og social- og sundhedsmedarbejdere bruger i stor stil sundhedsteknologi i hverdagen. Alligevel føler kun en tredjedel sig godt klædt på til at bruge den. Det kan få konsekvenser for både patienter og medarbejdere, og derfor er der behov for en national strategi, lyder det fra fem fagforeninger.
Ingeniøroptaget falder for andet år i træk27.7.2026 18:13:10 CEST | Pressemeddelelse
De unge står i kø for at blive ingeniører, og civilingeniører er for tredje år i træk den mest søgte uddannelse. Alligevel får færre en plads. IDA peger på, at den udvikling er ude af trit med samfundets behov.
Historisk mange kvinder har søgt ind på civilingeniøruddannelsen10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig har flere kvinder søgt ind på civilingeniøruddannelsen end i år. Nye tal viser, at 32,4 procent af årets ansøgere til civilingeniøruddannelsen er kvinder. Det højeste niveau, siden man begyndte at måle i 1996.
Ingeniører topper igen-igen listen over de mest søgte uddannelser5.7.2026 19:51:57 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningerne til civilingeniøruddannelserne stiger igen i 2026 og topper listen over de mest søgte uddannelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
