Djøf

Oprydningen i regeljunglen er godt nyt for de ledige

Del
Danmark er midt i et økonomisk opsving, hvor virksomhederne i stigende grad efterspørger arbejdskraft. I den situation er det afgørende, at vores beskæftigelsessystem er toptunet og giver virksomhederne adgang til den rette arbejdskraft. Djøf er glad for, at der blev lyttet til arbejdsmarkedets parter, og at Folketinget netop er blevet enige om en række klare forbedringer af beskæftigelsespolitikken.

Af Henning Thiesen, formand for Djøf

”Det er positivt, at aftaleparterne nu vil afbureaukratisere beskæftigelsesområdet. Vi har allerede i dag et system, der tilskynder både ledige, jobcentre og a-kasser til, at tiden uden for arbejdsmarkedet bliver så kort som mulig. Men Djøf har længe ment, at der været for stort fokus på proceskrav hos jobcentrene. Med aftalen blødes der klogt op for reglerne, så sagsbehandlere kan fokusere på kerneopgaven med at matche ledige og virksomheder,” siger Henning Thiesen, formand for Djøf.

Aftalen indeholder også en mulighed for, at a-kasserne kan tage et større ansvar. I en fireårig forsøgsperiode får de ansvaret for udvalgte kontaktforløb med de ledige.

”Det ser vi frem til. Det vil frigive tid for medarbejderne i jobcentrene, der i stedet kan tage sig af at hjælpe de borgere, som ikke er forsikrede. Der er store forskelle på forsikrede og ikke-forsikrede ledige, og derfor er det bedre, at kræfterne bruges der, hvor behovet er størst og bruges mest effektivt både i jobcentrene og a-kasserne. Vi håber dog, at denne manøvre ikke ender som en spareøvelse, hvor pengene suges ud af den kommunale beskæftigelsesindsats.”

Den ny aftale vil også betyde, at der kan gribes ind over for kommuner, der forsømmer at hjælpe de ledige i beskæftigelse.

”Det kan virke som et drastisk værktøj, at regeringen får muligheden for at sætte kommuner under administration, hvis de ikke lever op til deres forpligtelser. Men erfaringen viser, at der er for store regionale forskelle i kvaliteten i beskæftigelsesindsatsen.”

Henning Thiesen understreger dog, at det er afgørende, at de kommuner, der eventuelt bliver sat under administration involveres i processen. Det er kommunerne, som kender til de lokale og regionale forhold, der er afgørende i enhver beskæftigelsesindsats.

Information om Djøf

Djøf
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K

33 95 97 00https://www.djoef.dk/

Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.

Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.

Følg pressemeddelelser fra Djøf

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Djøf

Djøfs Trivselsalliance: Universiteter tager hånd om studerendes trivsel og indgår løfte21.3.2024 06:05:17 CET | Pressemeddelelse

Seks universiteter har nu indgået og forpligtet sig på et trivselsløfte, der skal forbedre de studerendes trivsel ved at inddrage trivsel som en del af de faglige aktiviteter. “Hvis vi virkelig skal lykkes med at gøre en forskel, er det vores overbevisning, at trivselsarbejdet skal ind i undervisningen på uddannelserne,” siger Kristian Lauta, formand for Djøfs Trivselsalliance og prorektor på Københavns Universitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye