Opråb til nye kommunalpolitikere: Der mangler sorggrupper for børn

Ingen børn bør opleve, at deres far eller mor bliver alvorligt syg eller dør. Alligevel er der næsten 5000 børn i Region Sjælland hvert år, hvis ene forælder bliver indlagt med en alvorlig sygdom. Og knap 240 børn i regionen mister hvert år deres far eller mor.

Det betyder voldsomme tanker, stærke følelser og store ændringer i børnenes hverdag, og konsekvenserne kan trække spor langt ind i voksenlivet. Forskning viser, at børn, hvis forældre dør eller bliver alvorligt syge, har højere risiko for psykiske problemer og mistrivsel senere i livet.

- For et barn, hvis mor eller far bliver alvorligt syg eller dør, er det en voldsom belastning. Det siger sig selv, at tankerne og bekymringerne myldrer frem. Måske tør barnet ikke sige dem højt af frygt for at gøre andre kede af det eller være til besvær. Måske mangler ordene. Oveni er hverdagen vendt på hovedet. Vi kan ikke tage bekymringer eller sorg fra børnene. Men vi kan hjælpe dem til at bære smerten og leve med den, siger Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse.

Et frirum med plads til svære tanker
Noget af det, der kan hjælpe børnene, er at dele de tunge tanker med ligesindede i en sorg- eller samtalegruppe. Her er der plads til bekymringerne og andre børn i samme situation at snakke med.

Det kan Winnie Kjellerup Poulsen skrive under på. Hendes søn, Marcus, går i en samtalegruppe for børn med syge forældre i Kræftrådgivningen i Næstved. Hun har selv haft brystkræft, og det har Marcus været meget mærket af.

- Han har været meget kontaktsøgende og ville ikke slippe mig af syne. Han lukkede det meget inde. I gruppen oplever han, at han ikke er den eneste med de bekymringer og tanker, han går med. Han nyder at være et sted, hvor man kan være ked af det og bange, men også lege og havde sjovt. Det er et frirum. Efter første mødegang kom han hjem og sagde ”Mor, jeg har fået fem nye venner”, fortæller hun.

Tilbud er tilfældige og få
Som det er nu, er der stor forskel på, hvilken støtte kommunerne tilbyder. Der er nemlig ingen fælles regler for, hvilken hjælp børnene skal tilbydes, til at håndtere den svære situation, de er havnet i. Støtten er tilfældig og drevet af ildsjæle, fortæller Helen Bernt Andersen:

- Der er ikke noget sikkerhedsnet, der folder sig ud, når et barn møder sygdom eller tab i nærmeste familie. Tilbuddene er vidt forskellige og tit er det enkelte lærere eller pædagoger, der træder til og tager hånd om barnet. Nogle børn kommer i samtalegruppe, men ikke alle steder har et tilbud. Det betyder, at mange børn ikke får hjælp.

Nogle steder driver kirker eller NGO’er, f.eks. Kræftens Bekæmpelse, sorg- og samtalegrupper, og nogle kommuner har indsatser målrettet børn i sorg. Men mange steder må forældrene køre langt til nærmeste tilbud. I praksis betyder det, at mange børn ikke får vendt de svære tanker, de tumler med, og at det er de ressourcestærke familier, der får hjælp.

Kræftens Bekæmpelse opfordrer derfor de nyvalgte kommunalpolitikere til at oprette sorg- og samtalegrupper i tilknytning til kommunens skoler, så alle børn har mulighed for at dele deres tanker med andre i samme situation – tæt på deres bopæl og uanset hvor i landet, de bor.

Gåsetårnsskolen tog sagen i egen hånd
Stephen Morgan er afdelingsleder på Gåsetårnskolen Iselinge i Vordingborg. Han har taget initiativ til, at både hans egen og andre skoler i kommunen har uddannet lærere i at være sorggruppeledere.

- Jeg er ude for, at vi på skolen har elever, der mister en forælder eller hvor en forælder er alvorligt syg, måske terminal. Men jeg har ingen sorggrupper at sende dem hen til i kommunen. Nu har vi uddannet nogle af vores lærere, og i løbet af den næste tid starter vi op med grupper, fortæller han.