Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk

Opråb fra pårørende og eksperter til Pernille Rosenkrantz-Theil: Anbefalinger om dagbehandlingstilbud rammer skævt

Del

Pårørende, eksperter og branchenetværk advarer mod at afskaffe behandlingen på ikke-offentlige dagbehandlingstilbud for at gøre dem til specialskoler med en social profil, som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil lægger op til.

I juni landede en længe ventet rapport om de interne skoler på dagbehandlingstilbud, som en tværministeriel arbejdsgruppe har arbejdet med siden januar 2020. Rapporten tegner overordnet set et billede af, at en stor del af de udsatte børn og unge i interne skoler ikke får det undervisningstilbud, de har krav på efter folkeskolelovgivningen.

Rapporten og dens anbefalinger danner grundlaget for de igangværende forhandlinger i ordførerkredsen, der forventes afsluttet i løbet af februar. Men en bred vifte af pårørende, eksperter og brancheaktører råber vagt i gevær.


Forkert præmis
I Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk (DDN), der repræsenterer mere end 30 steder, ser man med stor bekymring på anbefalingerne. Jacob Føns Lomholt, der er udviklingschef i Fonden Startskuddet og tovholder på netværket, udtaler:

”Min helt store anke er, at det her ganske enkelt ikke løser det problem, man har på det her område. Når jeg læser anbefalingerne, tager man det udgangspunkt, at hvis man gør mere af det, der ødelagde børnene, vil det nok virke.”

Bagtæppet for arbejdsgruppen var en rapport fra Ombudsmanden, der kortlagde, at ikke alle interne skoler på dagbehandlingstilbud tilbød eleverne den fulde fagpakke. Men allerede her går rapporten, galt i byen: ”Man har ganske enkelt ikke kigget på målgruppen”, siger Jacob Føns Lomholt og uddyber:

”Der er altså tale om børn og unge, der bliver henvist til de interne skoler af de sociale myndigheder. Det er børn, der er direkte behandlingskrævende. Disse kan ikke sidestilles med almindelige skolebørn.”

 Han bakkes op af Mette Lausten, der er seniorforsker ved VIVE, hvor hun forsker i udsatte og anbragte børn og unge samt forløbsstudier på børn og familier. Hun peger på, at der er et mismatch imellem børne- og undervisningsministerens ønske om fuld fagrække og det, som målgruppen har brug for. Hun har kigget på anbefalingerne og siger i den forbindelse:

”Det løser på ingen måde udfordringerne at lukke de interne skoler. Det løser intet at tvinge alle til at tage fuld fagrække, for så får vi flere unge, der ender i restgruppen.”

Socialpædagogernes Landsforbund (SL) har tidligere har meldt ud, at det er bedre, at elever på dagbehandlingstilbud består 4 fag, end at de dumper 7. Ud fra deres udgangspunkt.

 
Før læring kommer trivsel og udvikling
For Magnus Strand ændrede et dagbehandlingstilbud hverdagen for ham og hans familie. Han er far til Valdemar, der efter en turbulent skoletid blev udredt og visiteret til dagbehandlingstilbuddet Vikasku; et tilbud beliggende på Frederiksberg. Selvom skoleskiftet i starten frustrerede Valdemar, ændrede det sig, fortæller Magnus:

”Det første år var ret hårdt. Men samtidig var det en kæmpe hjælp fra start, da Vikasku favnede Valdemar og kun gav positiv feedback til os løbende, gode oplevelser og gode historier, som vi kunne fokusere på hver dag. Det gjorde, at vi ikke hele tiden var på vagt i forhold til problemer og det gjorde vores hverdag i familien meget bedre og der var straks mere positiv energi.”

For Magnus er der ingen tvivl om betydningen af dagbehandlingstilbuddet til deres søn:
”Et dagbehandlingstilbud kan noget meget vigtigt. Det kan noget, som vi ikke har set at vores andre skoler (hverken private eller folkeskoler) kan eller magter. Det tager afsæt i det enkelte unge menneske og har en helt anden tilstedeværelse og nærhver. Det gælder for det unge menneske, men i lige så høj grad (og måske endnu vigtigere) i forhold til familien og de voksne og forældrene, der, som vi vores tilfælde, havde voldsomt meget brug for ”rejsen” i at forstå, acceptere, udvikle og sænke paraderne. Ved mange lange samtaler undervejs med teamet, fik vi en væsentligt større værktøjskasse i at være forældre for Valdemar.”

Magnus’ historie er langtfra enestående. Kathe Bjerggaard Johansen, der er formand for Landsforeningen Autisme, genkender billedet og beskrivelse naf dagbehandlingstilbuddene:

”På dagbehandlingstilbuddene er der mulighed for at lave en helhedsorienteret indsats for hele familien, hvor man gennem rehabilitering af eleven og hyppige opfølgende samtaler med forældrene er med til at ”hele” familier, som har været faldet. Det giver et solidt fundament at komme videre i livet på.

Fokus er på rehabilitering fremfor pensum; med løbende opfølgning vurderes det, hvornår eleven er stabil til at genoptage pensum og kontakt til videre forløb i grundskole eller ungdomsuddannelse.”

Hun peger på udvikling og trivsel som forudsætning for at kunne tale læring:
”Før en elev kan tage læring til sig, kræver det at eleven er i nærmeste udviklingszone.

I Landsforeningen Autisme tror vi på forebyggelse og rehabilitering gennem de rigtige fællesskaber. Det betaler sig - både menneskeligt og økonomisk.”


Større fokus på undervisning er ikke vejen frem
Anbefalingerne lægger op til, at dagbehandlingstilbud skal lovgives som en specialskole med en social profil.

Ifølge Jesper Blichfeldt, der er skoleleder på Vikasku og medlem af DDN, vil det medføre, at sårbare børn, der er behandlingskrævende, ikke længere kan modtage den psykologiske og familierelaterede behandling, de har brug for:

”Det er for os fagfolk mildt sagt en gåde. Det offentlige har jo i mange år ikke kunnet løse denne opgave. I stedet har man brugt ikke-offentlige dagbehandlingstilbud, der har ekspertisen og samtidig har været billigere for kommunerne.”

Også Magnus Strand mener, at det er den forkerte vej at gå:

”Som pårørende tror vi som udgangspunkt ikke på, at større fokus på undervisning og læring er vejen frem. Det er er vigtigst, at der tages udgangspunkt i det enkelte individ og i det nære samarbejde med familien. Det er det, der sikrer udvikling , succes og skaber mulighed for at sende et helt menneske ud og videre på bedste vis.” 


Appel: Tryk på pauseknappen og start forfra
Næste forhandlingsmøde er berammet til den 20. januar. I branchenetværket DDN apellerer man til, at der trykkes på pauseknappen, fortæller Jacob Føns Lomholt:

”I og med at anbefalingerne er skrevet ud fra en præmis, som forskningen, branchen, de pårørende og den største faglige organisation på området kritiserer, vil anbefalingerne uvægerligt være fejlskud. I Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk har vi den opfattelse, at dagbehandling er alt for vigtigt et område til at haste nogle anbefalinger igennem, som fra start har bygget på en fejlslutning. Vi vil meget gerne indgå i en kvalitetsdiskussion af, hvordan vi får de bedste interne skoler/dagbehandlingstilbud. DET bør være afsættet; ikke en uberettiget kritik.”

 
Derfor har han en bøn til ordførerne og ministeren:
”Vi vil ganske enkelt appellere til, at man fra politisk side trykker på pauseknappen og åbner op for at kigge på området med friske øjne. Der er brug for at vaske tavlen ren, inddrage alle aktører og stille skarpt på kvalitetsspørgsmålet.”

Kontakter

Jacob Føns Lomholt, direktør, Startskuddet, +45 5081 0202
Jesper Blichfeldt, leder, Dagskolen Vikasku, +45 2064 3133

Billeder

Information om Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk

Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk
Amagertorv 1
1160 København K

Følg pressemeddelelser fra Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.