OPP-team skal bygge og drifte ny afdeling til Slagelse Sygehus til 500 mio. kr.

Del
Slagelse Sygehus’ nye fødeafdeling og sengeafsnit skal stå klar i 2018.
Slagelse Sygehus’ nye fødeafdeling og sengeafsnit skal stå klar i 2018.

Et konsortium bestående af entreprenørkoncernen MT Højgaard, ejendomsforvaltningsselskabet DEAS samt investorerne Industriens Pension, PensionDanmark, PKA og Sampension har vundet et nyt OPP-projekt på 16.000 m2.

OPP-teamet skal stå for opførelse, udvendig drift og vedligeholdelse samt finansiering af Slagelse Sygehus’ nye fødeafdeling og sengeafsnit, der skal stå klar i 2018.

Projektet har en projektsum på cirka 520 mio. kroner og bliver et af de større enkeltstående OPP-projekter i Danmark.

Kontrakten giver konsortiet det totaløkonomiske ansvar for projektet og bliver indgået for en periode på 20 år med Region Sjælland. Bygningen opføres i tre etager med mulighed for at etablere en fjerde etage. I stueetagen placeres både fødeafdeling samt et sengeafsnit, mens der på første og anden sal kommer yderligere 52 sengestuer.

På vegne af konsortiet udtaler Lars Olaf Larsen, afdelingsdirektør med ansvaret for OPP i DEAS:

”Vores team ser frem til at levere et fremtidssikret projekt i en høj kvalitet med gode rammer for sygehusets patienter og medarbejdere. Vi har solide erfaringer fra blandt andet en række tidligere fælles OPP-projekter, og vi konstaterer med glæde, at OPP-modellen som samarbejdsform for alvor er slået igennem i Danmark.”

Den endelige godkendelse fra Regionsrådet afventer.

Kort om projektet:
Konsortium: MT Højgaard (opførelse), DEAS (udvendig drift og vedligehold), Industriens Pension, PensionDanmark, PKA og Sampension (finansiering)
Projektsum: ca. 520 mio. kr.
Arkitekt: Arkitema
Rådgivende ingeniør: MOE
Bestiller: Region Sjælland
Areal: 16.000 m2.
Forventet ibrugtagelse: januar 2018
Placering: Slagelse Sygehus

For mere information:
DEAS: Afdelingsdirektør Lars Olaf Larsen, telefon 40 45 25 80
Industriens Pension: Pressechef Kristian Lund Pedersen, telefon 61 22 22 31
PensionDanmark: Pressechef Michael Carlsen, telefon 29 49 46 85
PKA: Pressechef Thomas B. Knudsen, telefon 26 18 45 73
Sampension: Pressechef Klaus Fridorf, telefon 61 20 19 97

Kort om Industriens Pension
Industriens Pension administrerer overenskomstaftalte arbejdsmarkedspensioner for ca. 8.000 virksomheder og 400.000 medlemmer inden for industri- og fødevarebranchen. De samlede investeringer udgør godt 136 mia. kr. Af andre OPP-projekter har Industriens Pension bl.a. investeret i udbygningen af stråleterapien på Næstved Sygehus.

Kort om PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 666.300 medlemmer med en samlet opsparing på godt 180 mia. kr. PensionDanmark deltager i flere OPP-projekter i ind- og udland som fx et nyt psykiatrisk hospital i Vejle og supersygehuset Karolinska i Stockholm.

Kort om PKA
PKA administrerer pensioner for tre pensionskasser primært inden for social- og sundhedssektoren. PKA har 270.000 medlemmer og en samlet formue på ca. 215 mia. kr. Udover opførelsen af afdelingen Slagelse Sygehus er PKA via OPP-projekter også med til at opføre psykiatriske hospitaler i Vejle og Skejby.

Kort om Sampension
Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab med en samlet formue på 255 mia. kr. og 300.000 kunder, som indbetaler ca. 8 mia. kr. årligt. Sampension har en særlig position som et arbejdsmarkedspensionsselskab, der også er en aktiv spiller i konkurrencen på pensionsmarkedet. Vi har investeret over 35 mia. kr. i alternative investeringer herunder flere OPP-projekter.

Kort om DEAS
DEAS A/S er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber. Selskabet består af fem forretningslinjer: Ejendomsadministration, Property Asset Management, Facility Services, Mæglervirksomhed – via DEAS Erhverv og DEAS Bolig – og Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). DEAS administrerer cirka 2.000 ejendomme med cirka 70.000 lejemål. DEAS har deltaget i OPP-samarbejder siden 2005. Udbygningen af Slagelse Sygehus bliver DEAS’ ottende OPP/OPS-projekt.

Billeder

Slagelse Sygehus’ nye fødeafdeling og sengeafsnit skal stå klar i 2018.
Slagelse Sygehus’ nye fødeafdeling og sengeafsnit skal stå klar i 2018.
Download
I stueetagen placeres både fødeafdeling samt et sengeafsnit, mens der på første og anden sal kommer yderligere 52 sengestuer.
I stueetagen placeres både fødeafdeling samt et sengeafsnit, mens der på første og anden sal kommer yderligere 52 sengestuer.
Download
Lars Olaf Larsen, afdelingsdirektør, DEAS
Lars Olaf Larsen, afdelingsdirektør, DEAS
Download

Information om DEAS

DEAS
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg, Danmark

+45 70 30 20 20http://www.deasgroup.com

Følg pressemeddelelser fra DEAS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEAS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye