Oplev unge iværksætterspirer pitche live til DM i Entreprenørskab

I månedsvis har 43 hold med elever fra ungdomsuddannelserne knoklet med deres iværksætterideer, som spænder vidt. Og der kan være langt fra skolebænken til at turde springe ud som iværksætter, men den 22. april tager de unge første skridt, når de deltager i Company Programme -Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab, hvor de dyster på innovative ideer og chancen for at kickstarte iværksætterdrømmen.
Mesterskabet sendes direkte fra Dansk Industri i København, og alle deltagerne er med online fra deres eget lokalområde. Det betyder dog ikke færre nerver for de mange unge, som siden august har knoklet for at udvikle deres iværksætterideer.
- Deltagerne har knoklet siden skoleårets start for at udvikle spændende og innovative ideer, og det har bestemt ikke været let, når de en stor del af tiden ikke har kunnet mødes fysisk. Men de her unge lader sig ikke så let slå ud, og jeg er sikker på, at vi vil se knivskarpe pitches og unge, som viser at de kan omstille sig og kan skabe, forandre og gøre en forskel i verden, siger Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab, som står bag arrangementet.
Innovative ideer og engagerede elever klar til dyst
Bæredygtige byggeplader produceret af engangsmundbind, vandopløselig emballage og en desinfektionskasse til frugt og grønt i supermarkederne. Det er blot nogle af ideerne, som eleverne vil præsentere på torsdag. De har alle kvalificeret sig via regionale mesterskaber, og nu skal det store slag stå, hvor det afgøres, hvem der har Danmarks bedste idé af de 155 tilbageværende elever.
- Man kan blive helt overvældet af den iderigdom, eleverne viser i deres projekter. Men det vigtigste er, at de nu også har fået mulighed for at øve sig i at omsætte ideer til nye virksomheder. Danmark har nemlig brug for, at flere ser det som en oplagt mulighed at blive iværksættere og vi arbejder hårdt for at give dem bedre vilkår. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi i Dansk Industri kan bakke op om DM i Entreprenørskab, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri.
På dagen konkurrerer de unge i fire kategorier: Science & Technology, Society & Globalization, Business & Service og Trade & Skills. Alle deltagere skal pitche live på en af de digitale åbne scener, hvor alle nysgerrige kan se med, og derefter skal de møde dommerne til et dyberegående interview, hvor dommerne kan spørge ind til ideerne og give feedback.
Sidst på eftermiddagen pitcher de fire bedst placerede hold, inden dommerne inden kl. 18 skal blive enige om, hvem der vinder 18.000 kr. sponsoreret af Nordea og går videre til Europamesterskabet.
Vær med direkte hele dagen
Oplev de unge iværksætterspirer direkte til DM i Entreprenørskab. Alle interesserede kan være med under åbningen, live pitches på de to hovedscener, og når vinderne skal kåres sidst på dagen. Det foregår online den 22. april fra kl. 9.
Program
9.00 - 9.30: Velkomst og åbning - offentlig
09.40 - 12.00: Online pitch fra to online scener - offentlig
12.30 - 16.15: Dommerinterviews - kun dommere og elevhold
17.00 - 18.00: Online kåring af vindere inkl. pitch fra kategorivindere – offentlig
Tilmeld dig som gæst her, for at få adgang til DM i Entreprenørskab. Tilmeld dig her.
OM COMPANY PROGRAMME OG DM I ENTREPRENØRSKAB
Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab er kulminationen på Fonden for Entreprenørskabs undervisningsforløb Company Programme, hvor elevteams fra landets ungdomsuddannelser lærer at omsætte idéer i praksis og bliver taget gennem alle faser af livet som iværksætter. De bedste og mest innovative elevvirksomheder kvalificerer sig via regionale mesterskaber til Danmarksmesterskabet. Fonden for Entreprenørskab står bag Company Programme og DM i Entreprenørskab i samarbejde med Dansk Industri og Nordea, og med støtte fra Bloomberg.
Nøgleord
Kontakter
Berit Bader LemmingPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:31753481berit@ffefonden.dkBilleder

Information om Fonden for Entreprenørskab
Entreprenørskab skal være for alle, for det giver børn og unge evner til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden. Det er Fonden for Entreprenørskabs vision, og det vi er drevet af i vores arbejde på skoler og uddannelser.
Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Målet er, at entreprenørskab skal være en naturlig del af undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Helt konkret arbejder Fonden for at sikre, at alle elever og studerende færdiggør skole og uddannelse med evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi som både talentfulde iværksættere og værdifulde medarbejdere til gavn for Danmark. Vi kalder det entreprenant dannelse.
Fonden for Entreprenørskab er desuden det centrale nationale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Prisen Årets Unge Iværksættere skal booste unge startups26.6.2025 12:53:22 CEST | Pressemeddelelse
Nytænkende iværksættere spiller en afgørende rolle for Danmarks fremtid som iværksætterland. Erhvervsministeren vil have flere unge talenter frem og åbner for indstillinger til Årets Unge Iværksættere 25. Konkurrencer virker, fortæller HTX-startup.
Danmarksmesterskabet i entreprenørskab: Ny løsning der modvirker drugging i nattelivet og inkluderende tøjunivers3.6.2025 16:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskabet i entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme for korte og mellemlange videregående uddannelser i Axelborg tirsdag den 3. juni. Knap 100 studerende fra otte forskellige uddannelsesinstitutioner har landet over konkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.
Prestigefyldte priser går til Professionshøjskolen UCN og Erhvervsakademi Dania3.6.2025 14:11:31 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholder i dag Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme for videregående uddannelser, og her blev Årets Entreprenante Uddannelsesinstitution samt Årets Entreprenante Underviser kåret.
Invitatation: Kulturministeren gæster Danmarksmesterskab - På tirsdag kåres landets bedste ide28.5.2025 08:44:04 CEST | Pressemeddelelse
Knap 100 studerende fra videregående uddannelser landet over tørner tirsdag den 3. juni sammen i Danmarksmesterskabet i entreprenørskab. Foruden de studerende, der har været skarpe nok til at kvalificere deres projekter til DM, så kommer der fint besøg fra bl.a. kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Danmarksmesterskaberne i entreprenørskab: Løsning skal sikre nemmere verifikation af aldersbegrænsede produkter29.4.2025 23:03:22 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet Company Programme for ungdomsuddannelser 2025 i Industriens Hus tirsdag den 29. april. 42 hold fra 22 ungdomsuddannelser har landet over konkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum