Oplev jul som for hundrede år siden i Lützhøfts Købmandsgaard

December er den travleste måned i købmandsgården. Sådan var det for hundrede år siden, og sådan er det nu.
”Julemåneden var også dengang meget hektisk på købmandsgården. Ligesom i dag kom folk fra nær og fjern for at gøre juleindkøb. Kommiserne lærte hurtigt opskrifterne til de mange julekager i hovedet, så de vidste, hvad der skulle findes frem og vejes af,” fortæller købmandsgårdens museumsinspektør Jakob Caspersen.
Rør blot ikke ved min gamle jul
I købmandsbutikken er stemningen stadig helt speciel ved juletid. Kakkelovnen buldrer, krydderierne dufter, og hylderne bugner med traditionelt julepynt og juleknas. Her kan man fylde thedåsen op, eller få de helt rigtige spegesild med hjem til julefrokosten.
”Vi vil gerne give vores dages gæster mulighed for at opleve den særlige julestemning, som springer ud af det her helt fortryllende sted,” fortæller Jakob Caspersen.
”Vi byder på økologiske krydderier efter vægt og store vaniljekranse, der er så gode som hjemmebagte. Og så har vi i år blandt andet fået fat på nogle mundblæste og håndmalede glaskugler fra Tyskland, naturligvis i historiske former og farver.”
I de mange stader i gården kan du finde masser af julede varer, der emmer af godt håndværk. Lyden af vognhjul og hestesko mod toppede brosten giver genklang, når endnu en familie stævner ud på hestevognstur for at se byen fra dens bedste side. Bagefter er der mulighed for at hilse på de smukke friserheste og få et billede i den julepyntede kane.
Det er også i købmandsgården, mange vælger at købe årets juletræ.
Sulemad og gamle håndværk
Julemåneden er også sulemåneden. I Slagtermuseet kan du opleve en slagterbutik, anno 1920’erne og smage på de lækre spegepølser, der er skabt efter gammel opskrift.
I Håndværksmuseet kan du få en snak om de gamle håndværk og gå på opdagelse i den store værktøjssamling. Du kan også lave dit helt eget fuglehus.
To meget forskellige juletræer
I den hyggelige café kan du se hele to historiske juletræer anno 1925.
Mens arbejderfamilien brugte gamle toiletpapirruller til deres hjemmelavede julepynt, så holdt borgerskabet træets udsmykning rent i sølv.
Du kan også selv prøve kræfter med at skabe historisk julepynt i vores hyggelige juleværksted, eller blot nyde synet, mens du smager på de hjemmelavede æbleskiver og en varm kop gløgg.
Købmandsbutikken, der normalt kun har åbent tirsdag til lørdag, holder i øvrigt ekstraordinært åbent alle adventssøndag klokken 10-14.
Tid, pris og sted
Lørdag 3.12 kl. 11-15. Butikken er åben 10-15.
Fri entré. Hestevogn: 30,- for børn, 40,- for voksne. Mad og lækkerier fra 8,-
Lützhøfts Købmandsgaard
Ringstedgade 6-8
4000 Roskilde
Kontakter
Jakob CaspersenMuseumsinspektør, Lützhøfts KøbmandsgårdROMU
Tlf:29 32 75 42jakobc@roskilde.dkBilleder

Links
Information om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Lejre lokker med sagnkonger og frisk sommerluft23.6.2025 09:16:38 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren over kan hele familien dykke ned i Lejres dramatiske fortid og møde sagnkonger, bersærkere og uhyrer, når Lejre Museum inviterer til børneomvisning og mystery hunt. Børnene kan desuden designe deres egen pragthjelm efter at have set den ægte vare i udstillingen.
Tag med på feriesjov i forfædrenes fodspor19.6.2025 13:42:06 CEST | Pressemeddelelse
Ferie er tid til fordybelse – og måske at tilegne sig nye kundskaber…? Der er nok at give sig til for både børn og voksne i Egedal, når sommerferien lige om lidt melder sin ankomst. Feriesjov byder på oplevelser for hele familien, og der er ingen undskyldning for ikke at prøve kræfter med noget nyt – eller noget gammelt.
Verdensarvscenter vælger erfaren bygherrerådgiver19.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For at indfri ambitionen om at skabe et unikt og visionært besøgscenter ved Roskilde Domkirke har Anlægsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke valgt erfarne Bauherr som bygherrerådgiver på projektet
Kom til middag hos borgmesteren i middelalderbyen17.6.2025 13:20:09 CEST | Pressemeddelelse
Når man normalt bevæger sig i Roskilde bymidte er de historiske bygninger og ikke mindst domkirken en kulisse for det moderne liv, der leves i byen. Nu har du mulighed for at komme tættere på byens liv for 700 år siden, når Roskilde Middelalderdage inviterer til middag i den gamle byrådssal den 3. august.
Endnu mere sjov for børn ved dette års traditionsrige kildemarked ved Tadre Mølle11.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når ROMU og Tadre Mølles Venner igen i år inviterer til kildemarked ved Tadre Mølle, vil traditioner blive suppleret med fornyelser, særligt for de yngste besøgende. Oplev kildemarkedet søndag den 22. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum