Haderslev Kommune

Oplev Jomfrustiens historie i billeder og ord

Del

Se nærmere på en ny fotoudstilling, og oplev Jomfrustiens udvikling gennem tiden. Udstillingen er en del af en række midlertidige aktiviteter i forbindelse byudviklingsprojektet Jomfrustien - levende rum i Haderslev.

Fortid og nutid er skildret fint i ny fotoudstilling, der indvies den 4. august klokken 15.30 på Jomfrustien 28. Alle er velkomne til at se og høre om historien og udstillingen. Det er Hans Vilhelm Bang, der har været drivkraften bag indsamling og opsætning af billederne.

"Jeg bor i området, og jeg har altid været optaget af formidlingsopgaver - og så er jeg historisk interesseret", fortæller Hans Vilhelm Bang, der tog opgaven på sig til en af de workshops, der er blevet afholdt i forbindelse med det store byfornyelses- og klimasikringsprojekt, der er i gang for området på og omkring Jomfrustien.

"Der er mange fine bygninger, og det er sjovt at se den udvikling, der har været hen over årene. Og så er det faktisk meningen, at navnet Jomfrustien skal forstås helt bogstaveligt. I 1800-tallet var det nemlig ikke en gade som nu, men en sti, hvor det fine borgerskab kunne vise de unge gifteklare jomfruer frem om søndagen. Det ser vi også på et af billederne", fortæller Hans Vilhelm Bang.

Til at hjælpe sig har Hans Vilhelm Bang haft glæde af Lokalhistorisk Arkiv for Haderslev Kommune og Museum Sønderjylland i Haderslev.

Ud over åbningsdagen er det muligt at se udstillingen fra klokken 14-17 på følgende dage:

5.-7. august, 11.-14. august, 19.-21. august samt i uge 33, hvor åbningstiderne vil variere, mens der er workshop i huset.

Der er gratis adgang.

På hjemmesiden www.jomfrustien-haderslev.dk er det muligt at læse mere om byudviklings- og klimatilpasningsprojektet.



Kontaktinformation:

Hans Vilhelm Bang, telefon 25 67 49 48

Arkitekt Anders Sanderbo, telefon 74 34 22 13

Billeder

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum